Når det endelig skal være, så bliver showkampe ikke meget bedre. Jake Paul er en troll, men han er ikke sin storebror, Logan. Han har millioner i banken, elsker rampelyset og suger opmærksomhed til sig, men han lader samtidig til at have en oprigtig kærlighed til boksesporten foruden viljen til at teste sig selv. Det er svært at hade. Paul er indtil videre blevet matchet meget blødt op, så ingen ved, hvad han egentlig kan, men nu tager han et gevaldigt step up. Tyron Woodley er skam forbi sin prime, men den tidligere UFC-mester er aktiv, træner seriøst og besidder enorm power. Der er tale om en rigtig fight, hvor udfaldet ikke er givet på forhånd, hvilket ikke er normen ved disse events. Kampen finder sted natten til mandag d. 30. august. SpilXperten tager et nærmere kig på oddsene og de to mænd, før de byder hinanden op til dans.
Optakt: Jake Paul vs. Tyron Woodley – Showkampe når de er bedst
Paul kom ud som snæver favorit, da de første bookmakere åbnede for spil på kampen, men oddset er faldet markant, som vi er kommet tættere på eventet, så man i skrivende stund højest får 1.54 på ham hos Nordicbet*. Omvendt kan man få 2.62 hos bet365*, hvis man har fidus til underdoggen. Jeg havde ærligt talt overvejet et spil på Paul, da man stadig kunne få 1.72 på ham, men jeg havde svært ved at retfærdiggøre det, når man ved så lidt om ham. Jeg er meget overrasket over markedets udvikling, da jeg havde forventet indskud begge veje, men nu kan det være, at trenden fortsætter, så man nærmest tvinges til at prøve Woodley. Det er jeg ikke meget for, når mine fornemmelser har peget i modsatte retning, men det er svært ikke at se oddsets voldsomme fald over de sidste dage som en overreaktion på Pauls seneste kamp. Det giver absolut ingen mening, at han er større favorit nu, end han var mod Askren. Det var overraskende, at han knockoutede ham så let som ingenting, så han er sandsynligvis bedre, end alle troede, men Woodley er altså en helt anden størrelse.
Bookmakerne er overbeviste om, at vi får en afgørelse før tid. Man får højest 1.12 på dette udfald hos bet365, hvilket på ingen måde er interessant. Jeg holder til evig tid fast i, at intet er skåret i sten, når det kommer til kampsport, men når det er sagt, så ville en kamp, som når bare anden halvdel være en overraskelse. Der er maksimalt tale om otte omgange, men når man tænker på begge mænds slagkraft og forventede svagheder, så bliver de næppe nødvendige. Hvis man tror på favoritten, så får man 1.66 på en knockout hos bwin*. Omvendt kan man få 3.00 på en knockout hos bet365, hvis man hælder til underdoggen. Hvis man endelig skulle røre ved kampen, så ville jeg tage et af disse spil. Paul træner tilsyneladende hårdt og har hjertet i sporten, men ud over hans reelle niveau er et stort spørgsmål, så har han haft korte kampe, uden at blive ramt, så vi aner intet om hans kondition eller kæbe. Han ville i øvrigt ikke være den første, der viste sig at være en pretender, hvis tingene skulle gå imod ham. En rigtig slåskamp er ikke for enhver. Woodley har altid haft en imponerende fysik, men han ser ekstra skarp ud, sammenlignet med de sidste UFC-kampe. Han har dog allerede en stor karriere bag sig, så det er ikke til at sige, hvor investeret han er. Han har aldrig haft en dårlig kæbe, men han er knækket i kampe, så hvis Paul viser sig at være for real, så er der et scenarie, hvor han kan checke ud mentalt.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
The Problem Child
Det er ingen hemmelighed, at showkampe og især YouTubere ikke er min kop te, men jeg er ved at bløde lidt op over for Jake Paul. Hans konstante angreb på UFC-præsidenten Dana White vedrørende fighternes lønninger er meget svære at være uenige i. Det klæder ham, at han samtidig vælger at tage en mindre bid af kagen til dette event, end han var i sin ret til, så der er mere tilovers til de øvrige ti boksere på undercardet. Det er dog hans villighed til at udfordre sig selv, til at gå planken ud, når han ikke behøver det, der tiltaler mig mest. Han kunne lave uendelige millioner ved at narre sin horde af følgere med lette kampe, men han opsøger problemer. Måske er Woodley en overkommelig test, men så er jeg overbevist om, at Paul finder en endnu sværere næste gang. Om vi kommer så langt, ved jeg oprigtig talt ikke. Det er meget muligt, at han har mere i munden end i handskerne, men hvis dette er tilfældet, så fred være med det.
Man kan komme langt med mystik, men de her showkampe fungerer i sidste ende kun, hvis de skaber underholdning. Det er oftest hvad nu hvis, der bliver efterfulgt af en ensidig eller kedelig kamp. Man skal ikke længere tilbage end Mayweather vs. Logan for at finde det seneste eksempel. Det går ikke i længden, men denne kamp er tæt og ligner en garant for action, eller i det mindste en knockout, så jeg er spændt. Paul kan godt overleve et nederlag, så længe han gør det godt, men hvis han falder helt igennem, så er boblen sprængt. Kommer han igennem Woodley, så er fremtiden til gengæld lys. Det vil formentlig ikke kun være hans alder og størrelse, der bliver udslagsgivende, men også hans power og sult. En sejr vil fortælle os uendeligt meget mere end sejre over en random YouTuber, en aldrende NBA-stjerne fuldstændigt blottet for evner og en pensioneret bryder, der aldrig har haft hænder, men til gengæld har en udskiftet hofte. Jeg vil sige, at Woodley er så flot en skalp, at Paul, hvis det skulle lykkes, efterfølgende vil være tvunget til at møde en rigtig bokser, måske endda på sin egen størrelse.
The Chosen One
Hvis man ikke ser meget MMA, eller måske kun har fulgt med i kort tid, så er Woodley nok ikke det største navn, men de indviede er ikke i tvivl om hans evner. Hans baggrund er brydning, men modsat Askren har han altid været en dual-threat, som ovenikøbet har slået fantastiske fightere primært med sin striking, bl.a. Condit, Gastelum, Lawler og Thompson. Da Woodley var på sit højeste talte mange fans og eksperter for, at han var en af de største weltervægtere nogensinde, hvis ikke den største. Det var lidt af et hipster argument, han kom ikke i nærheden af St-Pierre, men det siger lidt. Han virkede urørlig så sent som i 2018, hvor han ownede Till, men herefter fulgte et bemærkelsesværdigt fald fra tronen, hvor han gik fra at være en af sportens bedste pound-for-pound til fire nederlag på stribe. Der er ingen skam i at tabe til Usman, Burns, Covington og Luque, men det bekymrende er, at Woodley blev domineret og ligefrem endte med at blive stoppet i de to sidste kampe. Han var modløs mod de første tre, før han gik all out i den sidste. Tilgangen mod Luque emmede af desperation, men det var alligevel positivt, at han ikke bare resignerede. Han viste liv og havde sandsynligvis slået mange den aften. Det er indiskutabelt, at Woodley er forbi sin prime, men jeg tør ikke gå så langt som til at kalde ham færdig. Jeg har ikke set poweren og eksplosiviteten forlade ham, så hvis viljen er der, så er han en alvorlig trussel for Paul. Det kræver nok kun en perfekt højrehånd fra ham, hvis han skal gøre det.
