18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Sorgenfris blog: Har Arsenal tid til Arteta?

For en del år siden sagde en londoner til mig før en pub-runde i det østlige London: ’Hvis nogen spørger hvem, du holder med, så siger du: ’I dont care really. I just hate the Arsenal.’

I dag er der vel ikke den store chance for at få sig en hooligan-småkage med mindre, man virkelig leder og spørger efter den. Der er vel heller ikke mange, der hader Arsenal længere. Det er mere sådan lidt … meh.

Foto: Bildbyrån


Arsenal med 0 point – Who’s to blame?

Arsenal er åbnet sæsonen med tre nederlag og en score på 0-9.

Der er krisesnak og overskrifter og pilen peger naturligvis på Arteta. Det er standard at kaste med æg mod træneren, når klaveret ikke spiller.

Men er det helt fair? Eller er den ellers så vellidte spanier fejlcastet til den rodebutik, som Arsenal nu engang er?

Det ligner, at det kommer til at gøre rigtig ondt på Arsenal, før det bliver godt igen.

Hånden på hjertet – hvem kan se Arsenal i top-4 denne sæson?

Okay, dig dernede på bagerste række? Arh okay. Du skal bare vide, hvor toilettet er.

Top-8 så? I et hundeslagsmål med West Ham, Leicester, Everton, Spurs og muligvis Leeds? Ingen garantier herfra.

Da Unai Emery blev fyret, fik spanieren skudt i skoene, at han i bedste fald var en træner med evner til et mellemgodt spansk hold. Emery blev fyret med en sejrsprocent på 55,13 procent over 78 ligakampe.

Arteta ligger på en procentsats på 51,14 efter sine første 88 kampe – og spørgsmålet er, hvor mange kampe han har tilbage i sig; man må sige at den forestående kamp mod oprykkerne Norwich er en must win for ham.

Arteta tog over efter Freddie Ljungberg, der fik en kort karriere som trænervikar efter fyringen af Emery. I sæsonen 2019/20 tog han et pointsnit på 1,65 i 20 ligakampe og i den efterfølgende sæson faldt dette snit til 1,61 over de 38 ligakampe.

“Money talks” i Premier League

Sammenholder vi det med det faktum, at Arsenal er det hold i ligaen med det femtestørste lønbudget ikke overraskende overgået af 2 x Manchester, Liverpool og Chelsea, så underpræsterer Arsenal naturligvis. To ting skal sparkes ind her. Arsenal bruger ca. 95 millioner pund årligt på løn. Nummer fire på listen på listen er Liverpool med et lønbudget på 136 millioner pund. Altså en distance på cirka 40 millioner pund. Mind the gap.

Det er en voldgrav af en distance. Regner vi 40 millioner pund den anden vej, så finder vi hold som Wolves og Newcastle. Så hvad er mest realistisk – at Arsenal indhenter Liverpool og slæng? Eller ender i mid-table slagsmål med Newcastle og de andre drenge?

Umiddelbart er Arsenal mere mid-table end udstyret til at bryde ind i top-4.

Arsenal bruger ca. 95 millioner pund årligt på løn.

Der er en masse elementer, der gør sig gældende for hver enkelt klub, så at sammenligne Arteta med Klopps præstationer vurderet på pointafkast og budget giver ikke rigtig mening, men der er alligevel lidt at hente.

Klopp har fået tid og penge, hvilket ikke blot har givet klubben det første mesterskab i 30 år, men målt i sejrsprocent (59,8) er tyskeren klubbens bedste træner siden Kenny Dalglish (60,9).

Guardiola er med vanvittige 72,8 i en klasse for sig i City-sammenhæng, men også her er tid og investeringer i spillere, der matcher med trænerens system central i forståelsen. Som hos Liverpool.

Vi ser samme tilgang i Chelsea, og Manchester United begynder nu at nyde godt af lige dele investeringsparathed og tålmodighed med Solskjær. Nordmanden er målt i procent dårligere end Mourinho, men klart bedre end Moyes og Van Gaal. Tålmodighed, rekrutteringsstrategi og gameplan virker. Ingen er vel i tvivl om efter sæsoner med et mudret magtbillede, så er Big Four tilbage igen. Uden en plads til Arsenal.

Så hvordan skal vi egentlig tilgå Arsenals nedtur? De har trods alt det femtestørste lønbudget og har med 182 millioner pund brugt flest transfermidler af alle. For at åbne med tre nederlag?

Arsenal har strategiske mangler

Arsenals nedtur har i princippet været en strukturel virus påført klubben i 2005. Flyttedagen fra Highbury til Emirates skulle øge den økonomiske muskelmasse – vi kender alle historien – men krævede, at transferbudgettet blev slanket i en periode. Det gav fin mening i og med Wenger var en snu fyr på transfermarkedet, men tidspunktet var sårbart. Arsenal fik færre gear samtidig med konkurrenterne lagde sig i overhalingsbanen og de kommende år takket være massive finansielle indsprøjtninger fra statsbudgetter, oligarker og andet velhavende godtfolk fik en chance for at forstærke sig, som Arsenal med garanti ikke havde forudset, da de vedtog at bygge Emirates.

Arsenal kom aldrig med i det ræs. Over tid gik truppen fra primært at bestå af franske, hollandske og engelske landsholdsspillere til at bestå af spillere fra andre hylder.

Da Arsenal igen kunne lege med og slå med et stort transferbudget, må man tage sig til hovedet over ’strategien’.

En klassisk 10’er i Özil blev lønførende og endte som paria. ’Auba’ løntungt forlænget trods fodboldmæssig høj og mæt alder, og hvordan skulle ’Auba’ sammen med dyrt indkøbte Pepe, der begge er bedst, når de søger ind i banen, fungerer med en old school playmaker som Özil og ledet af en tilsvarende old school angrebstype som Lacazette? Store lønsummer brugt på David Luiz og Willian. Martinez er nu en fremragende keeper for Aston Villa – solgt for 20 millioner pund. Farvel klasse-reserve. Nu er Ramsdale indkøbt som reserve. For 33 millioner pund. Hmm..

Det strukturelle problem består altså i en langvarig og ulogisk transferstrategi. Hvis ordet strategi reelt giver mening her, men dette problem har dybe rødder, hvor Arteta er den mest sandsynlige, men ikke retfærdige syndebuk.

Denne sommer har Arsenal brugt flest penge af alle!

Denne sommer har Arsenal brugt flest penge af alle. Ikke mindst på unge lovende spillere som Ødegaard og White. Og så alligevel virker noget ikke gennemtænkt. Arsenal har været ramt af skader, det skal med, men White var god for Brighton i 3-mandsforsvar. Han er ikke just et jern i luften og nød godt af samarbejde med hovedstødsstærke typer som Duffy, Burn og Dunk, hvorfor Arsenals brug af ham i et 4-mandsforsvar virker søgt.

Kanalisere vi alt dette ned til trænerbænken, så er vi nødt til at forsvare Arteta og sige, han har arvet et syndigt rod. Men den undskyldning/forklaring lever ikke evigt. Fansene har brug for at se mere end en FA Cup-pokal for at bakke op, hvis han skal slippe af med ryet for at være en ’one pound Pep’.

Lige nu ligner Arsenal ikke en lykkelig familiefest i sensommeren med Arteta for bordenden. Mere en dysfunktionel familiejulefrokost. Hvis altså Arteta holder til december.

Skriv første kommentar

Skriv et svar