18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Sorgenfris blog: Skal Liverpool regnes for en titelkandidat?

Vores engelske skribent, Søren Sorgenfri, står klar med sin debut-blog på SpilXperten.com. Sorgenfri får i sit eget lille hjørne lov til at udfolde sine tanker om engelsk fodbold på skrift. Det kan være alt mellem himmel og jord, men oftest højaktuelle ting, som han gerne vil dele sin holdning om. I første omgang sætter vi fokus på Liverpool.

Foto: Bildbyrån

Efter 30 års tørke vandt Liverpool mesterskabet forrige år. Omsider fristes man til at sige. At 80ernes bedste hold skulle vente så længe var unaturligt og ulogisk, men fodbold straffer nådesløst dårlige beslutninger og Liverpool lagde den første sten til vejen udi mesterskabsørkenen med ansættelsen af Graham Souness i april 1991.

Der er ingen grund til at udpensle Liverpoolfolkets lidelser yderligere ikke mindst fordi de vandrede i skyggen i mere end en forstand. Ikke mindst Alex Fergusons skygge.

Spørgsmålet er nu, om Liverpools rødblusede skal vente i yderligere 30 år, før de igen kan kalde sig engelske mestre?

Spørgsmålstegnet er det centrale her. I dansk fodboldpresse findes der et rigt udbud af profeter, der har gjort sig til handelsrejsende i absolutte sandheder og efterfølgende mere eller mindre vandtætte søforklaringer, når profetierne ikke ramte skiven.

Denne Premier League-klumme vil have spørgsmål og undren som motor ikke drevet af varm luft uanset, hvor klimavenligt det end må være.

Liverpool får brug for friske folk

Når den kommende sæson her på tærsklen til kampstart skal vurderes, så vil en sådan vurdering altid være Janusmaskens hoved. En glad og trist side af ansigtet – forstået som at alle os, der glæder os til bolden igen, ruller i Premier League vurderer ud fra alle hold stiller i stærkeste opstilling i en perfekt verden uden skader og sygdom. Så ved vi alle sammen godt, at virkeligheden bliver en anden – der vil komme skader, tilfældigheder og andet godt fra skuffen med uberegneligheder, der vil mærke sæsonen.

Som sidste sæson hvor Liverpool måtte se titelforsvaret smuldre som ørkensand mellem hænderne ikke mindst på grund skader til Van Dijk og Gomez, der allerede fra efteråret sad ude hele sæsonen. Før Liverpool købte Van Dijk, snittede de 1,17 mål per kamp efter hollænderen kom til faldt dette til 0,7 per kamp. Med Hollænderen ude af billedet steg antallet af kasserede mål igen til 1,1 per kamp.

Og lad os lige blive ved skaderne her. Jeg læste, at Klopp i alt nåede at gøre brug af 20 forskellige makkerpar i det centrale forsvar i løbet af sæsonen og ofte måtte han reagere på skader undervejs i kampene, hvorfor denne statistik er interessant. Hvis et makkerpar kunne spille hele kampen til ende fra start til slut (de sædvanlige sidste minuts indskiftninger tæller ikke med) indkasserede Liverpool hvert 108. minut. Hvis der måtte skiftes ud undervejs i kampen i centerblokken holdt det første makkerpar 65 minutter i snit per indkasseret mål og makkerpar to 56 minutter før bolden måtte fiskes ud af netmaskerne. Med andre ord vil det gøre noget rasende godt for de røde at få stabilitet tilbage i centerforsvaret.

Læg hertil at Salah og Mane kommer udhvilede tilbage efter en reel sommerferie denne gang og en rigtig pre-season. Der var der ikke sidste sommer i pandemiens tegn.

Sidste sæson var på mange måder en freak season. Liverpool fans vil tale om VAR forbandelsen, (måske) manglende straffespark og udfordringerne med at konvertere Expected Goals til faktiske scoringer og den slags.

Ikke kun for Liverpool, men især for Jürgen Klopps mandskab, der har arbejdet sig op til at have et fremragende presspil som vigtigste komponent i en velsmurt maskine designet til at straffe modstandere ude af balance.

Afslutningen på sæsonen der akkurat gav en billet til Champions League understregede, at der var bund i holdet trods en sæson, der var tæt på at rime på mareridt set med Liverpool-briller.

Ganske interessant var Liverpool sæsonen ud det hold, der med afstand havde flest presaktioner på banens sidste tredjedel, men alligevel blev 2020/21-sæsonen det fodbold-år, hvor sportens evolution bevægede sig baglæns. 2019/20 sæsonen tilhørte holdene med presspil – Klopps Liverpool, Hansi Flicks FC Bayern og andre, men ’covid 19 sæsonen’ blev helt anderledes afventende. Ifølge The Independent, The Guardian og BBC faldt det gennemsnitlige antal presaktioner med over 20 procent i 2020/21-sæsonen sammenlignet med Liverpools guldsæson. Den udvikling gjorde intet godt for Liverpool, så når man så Liverpools titelforsvar falde fra hinanden med indtryk af et hold, der i en lang periode ikke hang sammen som vanligt og med huller i strukturen ikke set siden før Van Dijk blev hentet, ja så var der noget om snakken.

Det fører tilbage til udgangspunktet og Liverpools kandidatur. De har sagt farvel til Wijnaldum, men ligner ellers sig selv igen med friske batterier klar til at bevise sidste sæson var en freak season. Da de lod sig hylde som mestre i 2020 lød roserne på, at de var et af de stærkeste guldhold nogensinde. Derfor virkede nedturen i den efterfølgende sæson ekstraordinær voldsom, men når de nu er ude af den krise, så skal de regnes som titelkandidat. Alt andet er ulogisk. Som jeg ser det.

Skriv første kommentar

Skriv et svar