18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Fyring af Solskjær blotlægger Manchester Uniteds to store problemer

Efter et nederlag til Watford i weekenden kunne Manchester United ledelsen ikke trække den længere, det var på tide at sige farvel til den norske træner. Ole Gunnar Solskjær er fortid i den røde del af Manchester, og skribent Sorgenfri kigger nærmere ind i betydningen af dette. Velkommen til Sorgenfris Blog.

Foto: Bildbyrån

Ole Out

Der stod Ole Gunnar Solskjær så og erklærede sin tro på egne ever. På bagkant af et 4-1 nederlag til Watford, der indtil da blot havde vundet en enkelt gang på hjemmebane. 

Selvfølgelig kunne Solskjær ikke andet end flage for sin overbevisning om, at han stadig var den rette til at føre Manchester United videre og ud af mørket.

Nordmandens helt store problem var ikke nederlaget isoleret set til Watford, men at ingen andre troede på ham og flokken af ’troende’ er skrumpet hastigt ind denne sæson. Manchester United er 1-1-4 i de seneste seks kampe og til sidst var salen tom. Glazers og Woodward rejste, forlod rummet og tog klapstolene med sig.

Ole out. 

Solskjær kunne ikke tæmme bæstet

Her tidligt – mere tidligt end rart var – fik jeg en alarmbesked på min telefon om vigtigt nyt. The Observer kunne berette at lørdag aftens krisemøde i Manchester United var trukket ud til de sene timer, men dommen var faldet over Solskjær. Farveller til nordmanden.

Efter en forrygende start som træner hos de røde djævle så blev det hverdag igen. Trods legendestatus og nær kontakt til Alex Ferguson så kunne Solskjær ikke tøjle bæstet. Det kunne Moyes, Van Gaal og Mourinho heller ikke, så at forvente Solskjær med sin beskedne trænererfaring fra Molde og Cardiff var løsningen var fra dag et en bro for langt. 


Skyggerne er ikke væk – det er skeletterne i skabet, og bøhmanden under sengen heller ikke


De færreste kan være i tvivl om, at han gav det sit bedste skud og havde bestyrelsens opbakning til store indkøb ikke mindst Cristiano Ronaldo. Indkøb og sæsonpremierens sønderlemmende storsejr over Leeds varslede daggry over Old Trafford, men det viste sig at være et falsk morgengry. Skyggerne er ikke væk – det er skeletterne i skabet, og bøhmanden under sengen heller ikke. Alex Fergusons skygge kastes stadig langt over Old Trafford.

Langt fra “Fergie Time”

5-0 nederlaget til Liverpool var det brutale virkelighedstjek. En lakmusprøve der viste et forsuret taktisk miljø hos Manchester United, der trods engelske landsholdsspillere og andre ikke var i nærheden af at have en plan for at spille sig ud af Liverpools pres. Liverpool som repræsentant for en mere moderne og langt mere aggressiv spillestil, hvilket var yderligere salt i såret. Uniteds fans kunne se sig omkring og konstatere, at rivalerne City og Liverpool samt Chelsea var og er langt foran på stort set alle tænkelige parametre. Brølene fra dengang, hvor Alex Ferguson slap sine hold løs på hjemmebane mod givne stakkels gæster, hvor vi alle vidste, at selvfølgelig ville United vinde den der uanset om det ville kræve sidste spilleminut med. Fergie time var ikke kun et sarkastisk udtryk for påstået dommermedvind, men et udtryk for et hold, der ville vinde helt frem til slutfløjt. 

Til sammenligning har Solskjærs hold oftere og oftere fremstået helt blanke og ufarlige. Som tilfældet var mod Liverpool. Og igen mod Watford med defensive præstationer der mere rimer på mismodigt bundhold end brølende mesterhold. 

Det er for let at sige pilen peger en vej. Det er en pil og en nedtur med mange fædre. Harry Maguire spiller som ’Hovedløse Nick’ fra Harry Potter. Bruno Fernandes surmuler rundt på midtbanen. Pogba er et omvandrende problembarn. Luke Shaw er igen Luke Shaw uden selvtillid. Der er ingen service til Ronaldo. Spillere som Fred … hvad er pointen med ham. Listen er lang. Og hvad er planen så nu.

Hvem er den næste i rækken?

Tottenham reagerede hurtigt og nappede Conte. De første rygter om Zidane er allerede ude, men der er forskel på, at overtage Real Madrid og så et United i langvarigt forfald. Der er en lang række delkomponenter i Zidanes tid med Real Madrid, der sikrede ham de titler, som han tog med de hvidblusede, som han ikke vil finde i Manchester United. Er Brendan Rodgers løsningen? Næppe. Det kan blive David Moyes 2.0. Jeg tror, at Rodgers er det rette sted, og givet nordirerens fortid i Liverpool som er det heller ikke just en fan pleaser, men mere en ansættelse der kan sætte yderligere ild til fansenes utilfredshed. En type som Potter har en spillestil og taktisk tilgang, der vil kunne noget for United, men vil den blonde brite med en fremtoning som en af Montgomerys mere anonyme stabsofficerer kunne tøjle omklædningsrummet? Tvivlsomt. Alex Ferguson var brutal. Det kastede en vinderkultur af sig. Mourinho havde noget af den samme brutalitet over sig, men havde ingen opbakning fra ledelsen i det offentlige rum i den gentagende mudderkastning med Pogbas agent Raiola. Agenten havde i Fergusons tid aldrig fået lov til at udtale sig som han gjorde i Mourinhos tid, men snarere vågnet op med et retorisk hestehoved i sin seng. 

Man må heller ikke overse de fraværende elementer i Manchester Uniteds trup. For ja Ferguson var brutal udenfor banen, men han forstod vigtigheden af at have kulturbærere og generaler på banen. Den liste er lang. 


Det var ikke bare Drømmenes Teater. Det var Mareridtets Højborg for langt de fleste udehold.


Hvem går egentlig forrest for United i disse dage? De hæver alle boksen til lønningsdag, men hvem er den nuværende Roy Keane? Hvem har den røde kultur i blodet? Og forstår den? Eller bare har Carricks stille, men suveræne lederskab, når først dommeren fløjter op? Vi var ikke i tvivl i Fergusons tid, og alle var bange for at besøge Old Trafford. Det var ikke bare Drømmenes Teater. Det var Mareridtets Højborg for langt de fleste udehold. Den frygt forsvandt i 2013, da Ferguson gik på pension, og skuffen med en langsigtet plan var tom. 

Hvem frygter Manchester United i dag? Ingen. Deri ligger det første problem. Hvem er det indlysende valg til at genskabe vinderkultur og frygt? Ingen. Det er det andet problem. 

Se også hvem bookmakerne har som favorit til at blive den næste Manchester United-træner

Skriv et svar