18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Sorgenfris Blog: Derfor er der transfer-stille hos Premier Leagues store drenge

Der sker ikke meget på transfermarkedet i det engelske disse dage, og det kan der være en ganske god årsag til. Den kommer Søren Sorgenfri nærmere ind på i hans seneste blog her.

Foto: Bildbyrån
Foto: Bildbyrån

Transfervinduet – Elsker vi det?

Transfervinduet deler vandene. Der er dem, der bare elsker dramaet, rygterne og håneretten på arbejdspladsen. Det er faktisk det, som det primært handler om for mange fodboldfans. At holde med et fodboldhold er at tilhøre en stamme. Og alle stammer vil gerne se en høvding – sportschef – der gør stammen mere kampdygtig overfor andre stammer.

Så derfor følger vi med minut for minut i transfer-snakken. Breaking, done deals og alt det der.

Så er der dem, der ønsker fodboldens handelsmåneder langt væk. Ikke mindst på grund af dramaet og at de potentielle handler overskygger enhver anden saglig og faglig fodboldsnak i de uger, hvor der sælges og købes spillere. Sportens store kræmmermarked larmer og støjer.


En stille vinter

Men ikke rigtigt denne vinter i Premier League. Vinter-vinduet har altid karakter af desperation og krampagtig iver efter at forstærke sig for de klubber, der er trængt på ambitioner og typisk i bunden.

Derfor er det som regel også en uventet klub, der bruger flest penge i vintervinduet. Som Stoke der i januar 2016 købte Imbula i FC Porto for 25 millioner euro. Hvem? Ja præcis. En defensiv midtbane der endte med at blive lejet ud hele tre gange og til sidst blev solgt til russiske Sochi for 1/10 af prisen.

I dette vindue er det indtil videre Aston Villa og Newcastle, der har købt de dyreste spillere i henholdsvis Lucas Digne og Chris Wood. Næppe transfer-cases som nogen af os havde kaldt tilbage i sensommerens sæsonstart.


Hvor bliver de store kanoner af?

Men hvad med de store? I sin spæde start var Premier League defineret ved Big Five, så Big Four og lige nu er der delte meninger om, der skal tales om en Big Six eller Big Four. Selv om det aktuelle styrkeforhold reelt taler mere for en Big Three forbeholdt Manchester City, Liverpool og Chelsea. Men tre er nok ikke big nok, så lad os bare bringe Big Six tilbage i spil her: Manchester City, Liverpool, Chelsea, Manchester United, Arsenal og Tottenham og kigge på de millioner af pund, der bare ruller ud af de seks budgetter lige nu. Indsæt selv en GIF med en vindheks her – det står ganske stille der.

Foto: Bildbyrån
Foto: Bildbyrån
Foto: Bildbyrån
Foto: Bildbyrån

Det eneste tegn på lidt stormvejr er Liverpool og Spurs, der går head to head om Portos kantspiller Diaz.

Men hvorfor står det egentlig stille denne vinter? Som corona-krisen kradser ude i Europa, så bør det da være nu, der kan gøres fornuftige handler?

Der er ganske enkelt ikke brug for det. Manchester City er fint styr på ligaen og det med en pointmæssig solid buffer til også at koncentrere sig om Europa. Salget af Torres til Barcelona kastede 55 millioner pund af sig lige ned i kaffekassen, hvorfor vi må forvente, at City holder krudtet tørt til sommer med et nyt bud på Kane.

Liverpool? Efter sidste sæsons corona-mareridt så har der også været skader denne sæson, men slet ikke i samme målestok. Truppen er bred, der er kvalitet på alle pladser og selv om der er ni point op til City, så har de en kamp i hånden, og guldhåbet er ikke helt væk, men mon ikke det reelle fokus lige nu er på Champions League. Til det formål er truppen stærk nok.

Hvis vi ser nærmere på de ti største køb i Premier Leagues historie – spillere købt af en klub i Premier League – er kun et køb af de ti største foretaget i januar. Det var Liverpool, der sprængte banken for Van Dijk. Men ellers sker de store handler, og de handler som de store foretager om sommeren.

Chelsea har indtil videre haft en freak vinter med skader, der har kostet dyrt på pointkontoen, men truppen er bred, og Tuchel begynder at få folk tilbage nu. Efter de seneste vinduers udlæg er der ikke brug for at handle igen før til sommer.

Manchester United. Alt peger på en sæson, hvor fjerdepladsen er fokus. Der lejes spillere ud og uønskede spillere som Lingard sendes videre. Idet Rangnick stadig har titel af vikartræner, så ligger det heller ikke i kortene, at United går shop-amok i de sidste dage.

Arsenal er i gang med at trimme butikken, hvorfor Calum Chambers og Sead Kolasinac er afhændet til Aston Villa og Marseille. Det ulmer dog på rygteplan om et køb af Arthur i Juventus – Arteta som træner direkte ud af Pep Guardiolas boldmassageskole har brug for en mere boldsikker midtbane til at holde gryden i kog. Spillere som Xhaka og Partey ligger på en pasnings-sikkerhed på omkring 85 procent, hvor Arthur i Serie A er på 93,8 procent og blandt de allerbedste i italiensk fodbold udi den disciplin. Men en ting er rygter, noget andet er realiteter. I skrivende stund har Arsenal intet hentet ind.

Der står også blank tavle ud for Tottenham, og det har næppe helt været planen. Conte har efterlyst nye spillere, og Adama Traore har længe lignet en done deal, men Levy har ikke ønsket at møde Wolves på prisen. Nu skifter hurtigløberen så til Barcelona. Det var næppe i Tottenhams planer. Levy er en mand, der ikke er bange for at gå ud i stormvejr, men han vinder næppe mange nye hjerter hos fansene, hvis ikke der sker noget i Nordlondon på transfersiden. Slet ikke i en sæson, hvor fjerdepladsen er indenfor rækkevidde.

I stedet ligner det en stille vinter for Tottenham og de andre. Lidt som det plejer. Måske for stille for Spurs’ fans.


Læs også Lisbergs blog om Wass’ skifte til Atletico Madrid

Skriv et svar