18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Sorgenfris blog: Covid-19 gør Premier League til et sært sygdomslotteri

Boxing Day havde ni kampe planlagt, men grundet covid-19 endte kun seks med at blive afviklet. Aflysningerne falder på en perlesnor lige nu, men hvad gør det egentlig ved Premier League? Søren Sorgenfri er klar med sin blog om sit bud på dette.

Hull fans der forlader stadion, efter nyheden om at kampen er blevet aflyst. Foto: Bildbyrån

Boxing Day blev et kaos

Det bliver en anderledes omgang julebold i de engelske klubber end vanligt. Såvel Premier League som divisionerne under hærges af covid-19 og de klubber som får udsat kampe skal nærmest føle sig heldige.

For grænsen mellem afvikling og aflysning er mere end hårfin. Vi så to eksempler anden juledag, hvor den traditionsrige Boxing Day runde blev – mere eller mindre – afviklet.

Crystal Palace bad om udsættelse af kampen mod Tottenham, men til trods for blandt andre cheftræner Vieira var ude med virussen, så blev kampen fløjtet i gang. Vieira har været i kontakt med det meste af truppen, så der kan blusse et stort udbrud op nu her i Crystal Palace.

Længere nordpå måtte skuffede Blackburn fans vende om på M62 tværs over England på vej mod Hull, da kampen to timer før kickoff blev udsat. Der var en god del skuffede Rovers fans på vejene der idet, det tager cirka 2,5 time at nå frem til Hull.

Skader og sygdom bliver den farligste cocktail

Så vidt det kaos som virussen udløser. For det andet er der de sportslige konsekvenser. Chelsea fik halet en sejr over covid-ramte Aston Villa i land, der også i næste kamp vil mangle træner Gerrard, men de blå fik flere skader og har selv været plaget af virussen.

Leicester er pindebrænde for tiden. Skader i stort antal, covid ramt trup plus Pereira brækkede benet mod Liverpool takket være Mortons hensynsløse tackling har decimeret The Foxes. Nu venter Liverpool så, og sæsonen ligner mere og mere en affære der bare skal overstås for Leicester.

Everton har blot vundet en kamp ud af de seneste 11, hvilket ikke mindst skyldes covid og skader. Det på tærsklen til en regulær gyser mod Newcastle, der i den grad vil afgøre om Everton skal være en del af bundstriden eller ej.

Bundholdet Norwich tænker også kreativt – ikke mindst i forsvarskæden – når der skal stilles hold, og det netop som holdet begyndte at vise løfterige takter med Dean Smith. Norwich er nu i den næsten ironiske situation, at det kaos der er flammet op i Crystal Palace kan komme kanariefuglene til gode i næste runde.

West Ham ligner heller ikke det Hammers-hold, som Moyes har vænnet os til at se, men er der tale om skader, der bærer skylden. Southampton havde således forbavsende let ved at skære sig igennem West Hams forsvar forleden, og jul og nytårsdagene kan vise sig afgørende for Hammers, der helt har mistet trådet med blot en sejr i de seneste syv kampe.

Giganterne kan håndtere det

Anderledes står det til hos Liverpool og Manchester City. Liverpool har også mærket covid-spøgelset sende spillere ud i isolationsmørket, men da offensiven har holdt sig fit, så har Liverpool formået at skyde modstanderne i sænk, bevare det pres som manglede i sidste sæson så har de rødblusede overlevet blandt andre Van Dijks fravær.

Det var ikke svært at forstå Pep Guardiolas vrede, da Foden og Grealish valsede ud i nattelivet på en bytur med risiko for at brede virus i den lyseblå trup. Det har helt tydeligt været Guardiola en stor styrke, at han har været i stand til at håndtere vinterens udfordringer med en noget nær fuldtallig trup med ni sejre i træk, så da duoen brød alle regler, så har spanieren formentlig kogt godt og grundigt indvendigt. Eller som en engelsk klummeskribent skrev forleden “det var Foden og især Grealishs store chance for at bevise de er modnet som spillere, men byturen beviste, at han stadig er et fjols“. Det ligner Guardiola er enig i den betragtning og har holdt Grealish på bænken.

Foto: Bildbyrån

Coronaudbrud giver anledning til rent lotteri

Boxing Day og covid-udbruddet giver muligheder og begrænsninger for de enkelte hold i et sært sygdomslotteri samt værdi i spil for dem, der reagerer hurtigt på news om udbrud og spillerfravær.

I begyndelsen af december blev fem spillere og/eller stab testet positive på en uge. I den efterfølgende uge var tallet steget til 42 positive tests og den seneste testuge gav 90 positive testsvar. Det siger sig selv, at sådanne tal vil være en game changer for flere klubber ikke mindst dem, der blot kan stille hold for tiden, men måske i deres stille sind håber på en udsættelse. Men for de hold der kan holde sig fit og truppen bred, så er der store terrængevinster at gøre sig, og kommer der et stort udbrud i enten City, Chelsea eller Liverpool, så kan det meget vel blive præcis det, som vil afgøre mesterskabet.

Vil du have flere blogs fra Sørgen Sorgenfri?

Læs her hans tidligere skriv om det etiske i købet af Newcastle.

Skriv et svar