18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Xavis største udfordringer i Barcelona

Xavi er tilbage i Barcelona, og det samme er håbet om en snarlig genrejsning af klubben. Men bliver han en succes, får han gang i La Masia, og hvordan håndterer han nogle af de ældre spillere? Nicolai Lisberg, der er aktuel med bogen Barcelonismo – klubånd, kaos  og livet efter Lionel Messi, ser nærmere på nogle af de udfordringer, der venter Xavi i Barcelona.

Xavi står foran sin debut som Barcelona-træner. Foto: Bilbyrån

Dagen efter præsentationen af Xavi var jeg ude på Barcelonas træningsanlæg. Det var en opgave for UEFA og havde intet med Xavi at gøre, men jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at spørge nogle af medarbejderne i klubben, hvordan de forholdt sig til ansættelsen af den tidligere topspiller. Dagen inden havde der været 10.000 ellevilde fans på Camp Nou, og for en stund virkede det til, at en aktuel niendeplads og stor økonomisk krise var glemt, da både Xavi og præsident Joan Laporta brød ud i sang med de fremmødte.

Den ansatte i klubben kiggede på mig, mens vi gik forbi La Masia og sagde så

”Jeg plejer at sige, at for at spise godt, skal du have et godt bestik”,

mens han smilede, og tilføjede, at Xavis tilbagekomst gav noget, som Barcelona havde sukket efter længe. Håb.

For nu at blive i bestik-terminologien, så skal der graves dybt med skeen, når Xavi lørdag træder ind på Camp Nou til sin første kamp som Barcelona-træner godt seks år efter han forlod klubben. Dengang skete det med en Champions League triumf og en triplete i sin sidste kamp for klubben, og på den måde kunne forskellen næsten ikke være mere udtalt nu. Fanget midt i tabellen og stadig i fare for at ryge ud af Champions League venter der Xavi en kæmpe opgave for igen at bringe Barcelona tilbage til toppen af i første omgang spansk fodbold og siden også europæisk fodbold.


In La Masia we trust

Barcelonas livsnerve og som Xavi selv er et produkt af. Han er afbilledet på den blå og granatrøde mur langs La Masia som det tydelige symbol på en at af akademiets fremmeste eksempler. Nu er det ham, der har ansvaret for, at den næste generation følger trop. Ansu Fati, Álex Balde, Nico González, Eric García, Gavi og Ilias Akhomach er alle spået en stor fremtid og besidder alle utvivlsomt et stort talent, men kan Xavi forløse det? Der har været for mange svipsere hos Barcelona de senere år, hvor for få har taget vejen fra akademiet og til førsteholdet, hvilket har fået flere til at søge væk fra klubben og i stedet har fået et gennembrud andetsteds. De unge talenter skal med Xavi som deres mentor vise vejen for fremtiden i Barcelona.


Cruyffisten Xavi

Ved siden af billedet af Xavi på føromtalte mur er Johan Cruyff naturligvis også portrætteret. Det var ham der, sammen med Rinus Michels, for alvor gav Barcelona en spillestil som først spiller og siden træner, og som Frank Rijkaard og senere Pep Guardiola forfinede. I de seneste par år er Barcelona gået på kompromis med den spillestil, og 4-3-3 blev til 4-4-2 under Ernesto Valverde, hvor det var svært at få øje på de klassiske spilmønstre, der dannede offensiv skole i fodboldens verden. Da Quique Setién en kort overgang kom til, proklamerede han, at han hellere ville dø end at gå på kompromis med sin filosofi om, hvordan holdet skulle spille. Det blev en stille død, for han havde hverken tålmodigheden, gennemslagskraften eller opbakningen til at udføre sine tanker.

Xavi er mere idealistisk, men det vil være naturstridigt, skulle det hele bare fungere fra start af.

Hans mandskab vil ryge ind i nederlag mod nogle af de store hold, fordi de endnu ikke er gode nok til at tage greb om kampen, og her bliver den helt store lakmusprøve så, om han formår at holde ved og forblive tro ved cruyffismen.


Kunsten at balancere realismen

Når 10.000 fans stod og sang taktfast ned mod Xavi ved præsentationen, så er det fordi, der er håb og forventninger om, at han kan hive Barcelona ud ad dynget. Det er et begrundet håb, og det er kun rimeligt med forventninger i så stor en klub, men der er behov for realisme. ”Es lo que hay”, sagde Ronald Koeman famøst efter et nederlag til Bayern München på hjemmebane. ”Det er, som det er”. Hollænderen havde ret i, at Barcelona på nuværende tidspunkt ikke var eller er i nærheden af at kunne konkurrere mod en af Europas bedste klubber, men det gjorde ondt at høre for fansene. Selvforståelsen er fortsat større, end den aktuelle situation i klubben afspejler. Barcelonas fans ved godt, at Xavi næppe vinder mesterskabet eller Champions League i denne sæson, men alt andet end top 4 vil være en fiasko, og ydmygelser som den mod Bayern, må der heller ikke komme flere af. Xavi skal begejstre og give selvtillid til sine spillere, men det der er fortsat brug for at understrege og forstå, at Barcelona ikke længere tilhører den absolutte verdenstop. Xavi er et skridt i den rigtige retning for Barcelona, men der er fortsat mange skridt forude.


Ingen vennetjenester

Der er skrevet og sagt meget om de ti regler, som han har indført. Nok også for meget. At Xavi gerne vil have, at Barcelona-spillerne møder ind lidt før, og at de desuden skal repræsentere klubben på bedst muligvis burde ikke være forsidestof. Nej, langt mere interessant er det, hvordan han håndterer de opgør, der utvivlsomt vil komme. Xavi spillede i årevis på hold med blandt andre Sergio Busquets og Gerard Piqué, og der er tale om et decideret venskab. Som deres anfører var han vant til at skulle give dem dessiner på banen, så der er en naturlig respekt, men hvad sker der, når han pludselig bænker en af de to, fordi de ikke leverer? Ronald Koeman tog mange af slagsmålene, og det kan godt vise sig som en fordel, at Xavi ikke skal forholde sig til Lionel Messis manglende returløb eller Luis Suárez manglende mål på udebane med mere, men der er stadig behov for en træner, der finder balancen mellem at være spillernes mand uden at være deres ven.


Forløse de falmende

Det er ikke kun de unge, der er vigtige at føre frem. For kan Xavi skabe forløse nogle af de profiler, der fortsat er i klubben? Ousmane Dembélé er det helt store samtaleemne i Barcelona netop nu, for franskmanden, der blev klubbens dyreste indkøb, da han blev hentet til i 2017, har kontraktudløb til sommer, og trods sporadiske glimt af magi, så har han været en enorm skuffelse. Lige nu peger pilen i retning af en forlængelse af kontrakten, og Xavi har  talt endda meget varmt om Dembélés potentiale. Philippe Coutinho ryger ind i noget nær samme kategori, når det kommer til skuffelser, mens Sergio Busquets, nuværende anfører, i de seneste måneder har været lagt fra topform, akkurat som ellers pålidelige Marc-André ter Stegen har været det. Sergio Busquets leverer fortsat på det spanske landshold, så han har ikke mistet kvaliteten, men kan Xavi bringe den frem igen, og kan han ligefrem gøre Ousmane Dembélé til den offensive verdensklassespiller, som alle forventede han ville blive for godt fire år siden? Og hvad med Riqui Puig? Spilleren der var store forventninger til kunne blive den nye Andrés Iniesta eller Xavi, men som efterhånden er blevet 22 år og under Ronald Koeman blev overhalet indenom.

Skriv et svar