18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisbergs blog: Søndagens store maskeradespil i Madrid

Det handler i langt højere grad om den fremtidige historiefortælling end mesterskab, når Real Madrid og FC Barcelona mødes i El Clásico søndag aften.

El Clásico. Man kan næsten smage storheden, når ordene bevæger sig over læberne, men det har også særligt de senere år haft en bidsk eftersmag.

Real Madrid tager imod FC Barcelona i El Clásico søndag d. 20. marts 2022. Foto: Bilbyrån


Hvis Karim Benzema ikke når at blive sin skade kvit, kan vi søndag meget vel kigge ind i det mest profilfattige El Clásico i mange år.

Ingen Messi, ingen Ronaldo, ingen BBC, MSN eller andre interessante bogstavkombinationer. Måske det mest profilfattige Clásico i dette årtusinde?

Nå, jeg er på vej på afveje, for det var egentlig ikke meningen at kigge bagud i dette indlæg. Det kommer der alligevel ikke noget godt ud af. Så lad os i stedet se fremad. For det gør de også i både Madrid og Barcelona, der hver især er i færd med at fremdyrke en ny historiefortælling.

Tillad mig at begynde med Real Madrid. De har i grunden ikke brug for den helt store fortælling søndag, for den leverede de allerede i forrige uge, da de slog PSG ud af Champions League. Her fik de vist, at de stadig er målestokken i international fodbold. Ikke på en sådan måde, at de ligefrem er favorit til at vinde den pokal, som de ellers har 13 af stående i forvejen, men mere på en måde, så fortællingen om Real Madrid som noget særligt, noget mytisk blev forlænget. De kan levere de magiske europæiske aftener som ingen andre. 90 minutter på Bernabéu er stadig meget lang tid og måske mest vigtigst af alt: Den vinderkultur, der er opbygget over flere årtier, kan ikke bare købes af en fransk hovedstadsklub, der er kommet til hurtige penge. Den skal sås og dyrkes over tid, før den kan høstes. Selve sejren var en retfærdiggørelse af, hvorfor Kylian Mbappé ser ud til at vælge Real Madrid frem for PSG.

Med sikker kurs mod mesterskabet, så er der rent sportsligt ikke det store på spil hos Real Madrid i denne kamp, men de kan med en sejr forlænge fornemmelsen af, at Barcelona stadig halser gevaldigt efter Real Madrid. Fire gange i træk har de hvidklædte vundet i ligaen mod deres største rivaler og fem sejre på stribe er de oppe på, tæller vi sejren i den forlængede spilletid i Supercuppen i januar med. Det er den bedste stime siden 1960’erne, og den stime er bestemt ikke uvæsentlig. For den viser, at det fortsat er Real Madrid, der dominerer spansk fodbold, hvis nogle af sommerens mange transferemner skulle være i tvivl, når de skal vælge en destination inden længe.


Laportas luftkasteller

Den største historiefortælling finder vi dog hos Barcelona. Lad mig begynde med at sige, hvor imponerende en bedrift det er, at Joan Laporta på omtrent et år har formået at vende narrativet fra, at Barcelona var en klub i en historisk stor krise til nu at være en af de mest spændende projekter i fodboldens verden. Det er godt løst rent kommunikativt. Han har formået at overbevise os om, at Barcelona inden længe kan nå tidligere tiders niveau, og så gør det tilsyneladende mindre, at han undervejs har brudt et par løfter.

Messi blev ikke i klubben, som han i grove træk lovede, og alle de fine ord om at ville hente Erling Haaland var i bedste fald vildledende, da der aldrig var råd til nordmanden.

I denne uge blev lønbudgetterne for La Liga offentliggjort, og her var Barcelona 144 millioner over budgettet. For hver 100 euro de tjener eller sparer, må de i den kommende sæson kun geninvestere 25 af dem i nye spillere. Så kan det godt være, de har lukket en stor handel med Spotify, men de har også nogle spillere, hvis kontrakter stiger til sommer, efter de blev hentet til på favorable vilkår dette halvår, ligesom der er penge, der fortsat skal betales af til andre klubber. Alt det synes dog at være helt glemt i øjeblikket, fordi Barcelona under Xavi endelig er begyndt at ligne det Barcelona hold, fra dengang Xavi selv var spiller. Kombinationerne flyder langt bedre. De spiller kampene med en anden intensitet og for at score så mange mål som muligt, og de gør det med nogle af Europas største, og i nogle tilfælde egenproducerede, talenter som omdrejningspunkt. Kan de ligefrem besejre Real Madrid på udebane ved at spille på netop den måde, ja så kan maskeradeballet i forhold til de fremtidige økonomiske udfordringer forvandle sig til årets fest.


Fælles front

Endelig så er der den fælles historiefortælling. Og så er vi lidt tilbage ved indledningen og de manglende profiler. EL Clásico var i årevis den indiskutabelt største kamp i en europæisk liga, og det er den for så vidt stadigvæk, men der er ikke samme glans over den, som der tidligere har været. Det skal tilbage, og det kræver to hold, der er indstillet på det.

Ugen blev indledt på fornem vis set med spansk fodbolds øjne, da både Villarreal og Atlético Madrid gik videre i Champions League, mens det var lidt mere pauvert torsdag, da Sevilla og Real Betis røg ud af Europa League. La Liga er ikke død og begravet, som man nogle gange kan tro, når man læser alverdens udenlandske medier, men den har heller ikke det niveau, som den havde for blot fem år siden. Det får den kun igen, hvis Real Madrid og FC Barcelona hæver overliggeren. Hvis de leverer kampe, hvor vi er garanteret de største stjerner og det bedste spil tilsat det drama, som kun et El Clásico kan tilbyde. Kampe der bidrager til historiefortællingen.


Kom endnu tættere på El Clásico i SpilXpoden

1 kommentar

  1. Dugfrisk El Clásico-blog fra Nicolai Lisberg. God fornøjelse. 🙂

Skriv et svar