18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Lisbergs blog: Er El Clásico stadig verdens største klubkamp?

Der er ingen Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi, og både Real Madrid og Barcelona kæmper med formen. Så giver det stadig mening at tale om El Clásico som den største kamp af dem alle? Nicolai Lisberg, der er aktuel med bogen Barcelonismo – Klubånd, kaos og livet efter Lionel Messi, kigger nærmere på den 280. udgave af El Clásico. Bogen kan købes HER.


Jeg har været i Madrid og Barcelona de sidste par dage. På arbejde forud for El Clásico, for at se fodbold og for at fornemme stemningen i de to byer. De personer jeg har talt med forsikrede mig om, at det stadig er en kæmpe kamp, og det er det uden tvivl også, men det er alligevel som om, det ikke har helt samme wow-faktor som tidligere.

Fra MSN og BBC til B for Benzema. El Clásico vil altid have historiens vingesus blæsende ind over sig, der vil være store spillere, men til trods for navne som Karim Benzema, Eden Hazard, Luka Modric, Gerard Piqué, Memphis Depay og Ansu Fati, så har det de seneste 15 år ikke været mere profilfattigt, end når de to hold tørner sammen søndag eftermiddag i Barcelona.  

På den ene side var det opløftende, at Barcelona sidste søndag vandt med 3-1 mod Valencia, og at Ansu Fati kom på tavlen, men det skete på et halvtomt stadion, til trods for at corona-restriktionerne er blevet ophævet. Onsdag var den gal igen, da Barcelona i lidt af en skæbne-kamp i Champions League spillede for flere tomme end besatte sæder.

Til kampen mod Real Madrid er der i skrivende stund langt fra udsolgt, og det til en kamp, hvor sæsonkortholdere for bare et par år tilbage kunne sælge deres billetter for over 1000 euro stykket.


El Clásico var kampen, hvor tiden stod stille. Den kamp, som alle i et mættet tv-program altid fandt plads til. Det var de bedste spillere og de største trænere. Der var storslåede enkeltaktioner og drama. Masser af drama. Udvisninger, slagsmål, fingre i øjet. Alt sammen blev det pakket ind i fantastisk produkt, hvor man som fodboldfan ikke behøvede bekymre sig om, hvorvidt det nu skulle blive en god kamp. Barcelona – Real Madrid leverede. Altid.

Sådan er det ikke længere. I december 2019 endte det for første gang i 17 år målløst mellem de to hold i en uinspirerende kamp på Camp Nou, hvor det største fokus dengang var på de politiske protester, der foregik uden for stadion.

Der er ikke ro i Catalonien i forhold til det tilbagevendende spørgsmål om selvstændighed, men selv de politiske brændpunkter er på et vågeblus i øjeblikket. Intet er som tidligere.


Fremtidens fodbold

Det ved de også godt i både Madrid og Barcelona. Efter at have siddet tungt på en europæiske trone, hvor det blev til sammenlagt syv Champions League trofæer fra 2009 til 2018, så har ingen af de to mandskaber været i en finale siden da. Real Madrid og Florentino Pérez forsøgte, eller gav i hvert fald udtryk for, at de gjorde alt, hvad de kunne, for at hente Kylian Mbappé denne sommer. Der skulle handles, og der var behov for en ny stjerne. Toni Kroos, Eden Hazard og Luka Modric er der stadig, men ingen af dem står lige så skarpt, som de gjorde for nogle år siden, og de nye spillere som Eduardo Camavinga, Rodrygo, Vinicius Junior er endnu ikke i en kategori, hvor de tilhører den absolutte verdensklasse. 

Der var en selvforståelse blandt alle af, at det var enten Real Madrid eller Barcelona, der var endemålet. Det var her de bedste spillere fra Premier League og Serie A søgte mod, når de skulle tage det sidste skridt i karrieren, og det var her de blev så længe som muligt. Forholder det sig stadig sådan?

NICOLAI LISBERG

Real Madrids tilskuersnit efter Cristiano Ronaldo forlod klubben i 2018 faldt i den efterfølgende sæson med knap 6.000. Sat lidt på spidsen. Ingen rejser til Madrid udelukkende med det formål at se Vinicius Junior spille. Det kan de måske komme til på sigt, og her ligger en pointe, som jeg nok skal vende tilbage til. 

Real Madrids præsident har mange spøjse forslag – det seneste at fodboldkampe skal være kortere end 90 minutter – men han har en pointe i, at verdens største sport er truet af ligegyldighed blandt det yngre segment. De vil se et spektakel. Store stjerner. Og dem er der ikke mange af lige nu og her i La Liga.

Siden år 2000 er det kun Pavel Nedved og Andriy Shevchenko, der har vundet Ballon d’Or uden på et tidspunkt at repræsentere enten Real Madrid eller Barcelona i deres karriere. Der var en selvforståelse blandt alle af, at det var enten Real Madrid eller Barcelona, der var endemålet. Det var her de bedste spillere fra Premier League og Serie A søgte mod, når de skulle tage det sidste skridt i karrieren, og det var her de blev så længe som muligt. Forholder det sig stadig sådan?

Først forsvandt Xavi, så ville Neymar til PSG, Andrés Iniesta skiftede til Japan, og denne sommer sagde Lionel Messi så farvel til Barcelona. Hos Madrid var det Cristiano Ronaldo der indledte generationsskiftet, der denne sommer også betød farvel til Sergio Ramos og for den sags skyld Raphaël Varane, og selvom Gareth Bale stadig er i klubben, så har han ikke rigtig været der de seneste mange år. 

Nu er det i stedet yngre spillere søger hen. Eduardo Camavinga, Rodrygo og Vinicius Junior i Madrid, der forsøger at gøre klar til fremtiden, mens Barcelona er vendt tilbage til en velkendt filosofi. La Masia.

Ansu Fati har arvet trøjen med 10-tallet og de dertilhørende store forventninger, mens Gavi og Pedri i øjeblikket gør kometkarriere. Økonomien gør, at Barcelona ikke længere kan hente de store stjerner til klubben, som de tidligere har kunne, så mens Real Madrid taler om både Kylian Mbappé og Erling Haaland, så må Barcelona forsøge at udvikle dem selv.

Det var det, der gav dem succes under Pep Guardiola, da han i sine første to år skilte sig af med blandt andre Ronaldinho, Deco og Samuel Eto’o og i stedet gav tillid til Pedro, Sergio Busquets og Gerard Piqué, og nu håber man så, at det kan ske igen.

I de seneste par uger har Barcelona haft held til at forlænge kontrakten med både Pedri og Ansu Fati. Begge lange kontrakter med en frikøbsklausul på en milliard euro. De skal ikke risikere, at der dukker en klub op udløser en frikøbsklausul, som det var tilfældet med Neymar, eller at de ikke kan skrive en ny kontrakt grundet økonomiske vanskeligheder, som det var tilfældet med Lionel Messi. 

Ansu Fati har netop forlænget sin kontrakt med FC Barcelona til 2027. Foto: Bildbyrån


Både Real Madrid og Barcelona er i gang med at sikre fremtiden, så El Clásico igen kan blive den ubetinget verdens største klubkamp. For påstanden herfra er, at tiden ikke står stille søndag klokken 16:15, når de to hold løber på banen, på en dag, hvor der også er Manchester United – Liverpool og Inter – Juventus, mens nogle danske fans måske fordøjer begivenhederne fra kampen Brøndby – FCK. Barcelona – Real Madrid er ikke nødvendigvis plottet ind i tv-programmet verden over. For de to hold er der vigtige point på spil i toppen af La Liga, men mere afgørende end en sejr er, at de med offensivt spil, og unge kommende verdensstjerner igen overbeviser os om, at El Clásico er noget ganske særligt. At det er verdens største klubkamp.

Skriv et svar