Billetten til VM er på plads, men der er stadig alt at spille for i de kommende landskampe. For Kasper Hjulmand for DBU og for spillerne.
Der har været rigeligt at juble af for Danmark i kvalifikationen. Foto: Bildbyrån
Det plejer at være nu, det hele skal afgøres, og de seneste par år gerne med en kamp i Dublin, når en billet til et mesterskab skal bookes. Det danske landshold skal også denne gang en tur til de britiske øer i november måned, hvor Skotland venter i den sidste kvalifikationskamp, men afgørelsen har allerede fundet sted. Den danske kvalifikation til VM kom på plads for en måned siden efter sejren mod Østrig i Parken, og dermed er de kommende landskampe mod først Færøerne på hjemmebane og senere Skotland på udebane i realiteten uden betydning. Og så alligevel ikke.
For selvom den danske førsteplads ikke kommer i fare, så er der masser på spil for både landstræner Kasper Hjulmand, DBU, og de danske spillere, der kommer i aktion. Så når Kasper Hjulmand og Simon Kjær i denne uge begge gik ud og næsten synkront talt om vigtige landskampe, så var det andet end tomme fraser, der skulle forsikre særligt Israel om, at Danmark ikke bare forærer skotterne sejren i kampen om andenpladsen i gruppen.
Lad mig begynde i omvendt rækkefølge. Med spillerne først. Der er et år til, at Danmark skal spille sin første VM kamp i Qatar, så castingen til den trup, der skal af sted er i fuld gang.
Det er selvsagt en løbende proces, og hverken Schmeichel, Kjær, Højbjerg eller nogle af de andre profiler skal frygte for deres plads.
Men det er værd at huske på, at landsholdet denne gang har utrolig kort forberedelsestid op til slutrunden. En uge for at være helt præcis, så der er ikke nogen sidste træning eller træningskampe, hvor man kan nå at vise sig frem, hvis man er på vippen eller er et fremadstormende talent.
Til foråret er der vigtige Nations League kampe, så det er nu, der skal efterlades et godt indtryk. Der kan nå at ske meget på et år, og fortsætter eksempelvis Zidan Sertdemir sin imponerende udvikling, der i weekenden gjorde ham til Bundesligaens næstyngste debutant nogensinde, så er der stadig plads på holdet, men vurderingen herfra er, at Kasper Hjulmand ikke vil skifte alt for meget ud for ikke at ødelægge hverken rytme eller sammenhold på holdet. Hvor mange gange har vi ikke hørt den nuværende trup tale om sammenholdet, og hvordan de aldrig har oplevet så homogen en gruppe. En slutrunde foregår, forhåbentligt for Danmarks vedkommende, over lang tid, så selvom der primært skal sammensættes et hold af dygtige spillere, så skal der også ses på, hvordan nye spillere indfinder sig i gruppen. Pione Sisto skal eksempelvis ikke kun levere på banen mod færingerne og skotterne, men også i gruppen, skal han for alvor tilbage i landsholdsvarmen.
Kattepinen Qatar
VM er den største folkefest i fodboldmæssig sammenhæng, men det bliver en fest med en bismag, når det er Qatar, der står for at arrangere slutrunden. At det skal afholdes i november og december måned og dermed er meget langt fra vores billede af en lun dansk sommerdag med havefest og landsholdsfodbold, det er, hvad det er. Men ingen, som i absolut ingen, kan forsvare, at der skal spilles VM i et land, hvor det anslås, at 6.500 mennesker er døde, for at der kan spilles fodbold i en måneds tid næste år. 6.500 døde, for at du og jeg kan sidde og se 22 mand sparke til en bold. Jeg skal være den første til at vifte med det dobbeltmoralske flag, for lige så forfærdeligt det er, at det sker, lige så sikkert er det, at jeg kommer til at se med. Jeg kommer endda til at dække det rent professionelt. På den måde er jeg ikke bedre end de danske landsholdsspillere eller DBU, men det argument kan de bare ikke bruge til meget i Unionen, når de nok en gang skal forholde sig til deltagelsen ved VM. De skal finde deres eget ben at stå på, og indtil for nyligt har det altid været en lidt teoretisk diskussion. Hvad ville DBU gøre, hvis Danmark kvalificerede sig til VM i Qatar? Nu er det ikke længere teoretisk men faktuelt. DBU kommer ikke til at boykotte slutrunden, og det er helt fair, men vi kan godt forvente mere, end flosklerne om at, ”Vi tager til Qatar for at vise dem vestlige værdier.” Det tror de jo ikke engang selv på.
Med Peter Møller som frontfigur er DBU gået fra at være folkelig fjende til endelig at leve op til sloganet, ”En del af noget større”,
men det gode forhold til den danske befolkning kan let forsvinde igen, hvis ikke de formår at melde mere klart ud, og det kan de så meget passende benytte disse to kampe til at gøre.
Nemmere kvalifikation til slutrunder
Ok, det er nok Hjulmand, der er mindst på spil for i de kommende dage. Danmarks måske mest elskede mand og nomineret til årets leder skal dælme gøre meget galt, hvis stemningen ligefrem skulle vende på baggrund af to dårlige præstationer mod Færøerne og Skotland. Han er så populær i hele det danske land, at det må være muligt at spille på, om dronningen ligefrem sender ham en tak, når der skal holdes nytårstale inden længe. Men med store præstationer følger store forventninger, og selvom der er et snert af ironi over, at Parken fra noget nær første fløjt synger om 4-0, når landsholdet løber på banen, så handler det fortsat om at begejstre med angrebsivrigt fodbold, sådan som vi har set det i næsten hele kvalifikationen.
Udover en magisk EM-sommer, så er Hjulmands popularitet bundet op på, at Danmark har kvalificeret sig til VM i overbevisende stil. Men var gruppen ikke også relativt overkommelig, vil kritikerne spørge. Og jo, det var den fordi Danmark, også under Åge Hareide, har samlet så mange point sammen, at de er rykket gevaldigt op på verdensranglisten. Det giver ingen titler at ligge helt i top, spørg bare Belgien, men det sikrer en væsentlig nemmere kvalifikationsgruppe og med et ændret play-off system til VM, så kan det ikke understreges, hvor vigtigt det var, at Danmark ikke sluttede toer i denne gruppe. Så skal Danmark i fremtiden kunne spille ”ligegyldige landskampe” i november måned, så må man forstå, at der er alt på spil mod Skotland og Færøerne.
Læs også:
Skriv første kommentar