18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Vilsters Blog: Kan vi holde vejret i 6 dage?

Det virkede så lovende. Uden at man skal fryde sig for meget over sine modstanderes uheld, var de to hårdeste EM-konkurrenter for Danmark ilde ude. Spanien må undvære deres allerstørste stjerne Alex Dujshebaev, og Frankrig med flere afbud blandt andre den forfærdelige historie om Prandi, der blev udsat for et overfald med kniv, og så var halvdelen af det franske hold isolation på grund af corona-virus. 

Samtidig rendte danskerne rundt og forberedte sig, og den eneste lille skygge var de to skadede Lasse Møller og Anders Zachariassen, men det har landstræner Jacobsen vidst længe. At EM blev uden de to. Danmark var klar, og som dagene gik, og problemerne hobede sig op for konkurrenterne, blev Danmark større og større favorit til at snuppe EM-guldet.

Så glade var de danske herrer, da de sidste år genvandt VM-guldet i Egypten. Foto: Bildbyrån

Å nej, nu er den danske lejr også ramt

Men så kom beskeden, at den danske keeper Jannick Green var testet positiv for corona. Og vi holdt alle vejret, for hvor meget havde smitten nået at sprede sig i den danske lejr? Det ville være meget, meget træls, hvis en større del af truppen skulle isoleres og måske endda være syge kort tid før EM-slutrunden blev kastet i gang. 

Testfrekvensen blev med det samme sat i vejret, og det viste sig i første omgang, at resten af lejren var negativ. Nu venter vi så på de næste testresultater. Og de næste. Og de næste igen. For hvis corona i den franske lejr kan pille ved deres favoritværdighed i EM-slutrunden, kan det vel også pille ved den danske. 

Testkampe aflyst – forberedelser i fare

Torsdag og lørdag er testkampene mod Norge aflyst, og det er en skam, men risikoen er simpelthen for stor. EHF så i te-grumsen, at slutrunden ville blive en stor gang kaos, så de har skyndt sig at ændre de ellers temmeligt stramme karantæne-regler, de indledte med. Men da kroaternes superstjerner Cindric og Duvnjak testede positive og ville være ude hele gruppespillet, måtte der gøres noget. Så den to uger lange karantæne er nu sat ned til fem dage.

Træner Nikolaj Jacobsen har fået lidt mere at tænke over med keeper Greens positive coronatest. Foto: Bildbyrån

Der er mange ting i spil, og med meldingen om Greens positive test oplevede vi kortvarigt, hvilken uvished, usikkerhed og tvivl om turneringens forløb en enkelt positiv test kan give.

Ikke fordi der er nogen tvivl om, at træner Jacobsen og hans stab gør deres ypperste, men hvis der ingen testkampe er at teste noget i, så er det jo begrænset, hvad de kan udrette af mirakler. Måske er det bare lidt skvulp i et bæger med Earl Grey-te. Eller også er det et potentielt stormvejr, der kan blæse de danske guldchancer længere væk. Jeg holder vejret og håber på det bedste. 

EM-slutrunden i Ungarn og Slovakiet begynder torsdag 13. januar klokken 18:00.

Vil du se alt det indhold vi har forberedt til Håndbold EM 2022?

Skriv et svar