Verdens dyreste håndboldspillere
Vi har undersøgt hvem der er verdens dyreste håndboldspillere i international håndbold. På listen finder vi nogle af de største navne i international håndbold i nyere tid, som er skiftet til nogle af de største adresser i håndboldens verden.
Det er velkendte navne, som også har været de største stjerner ved de internationale slutrunder. Læs med og bliv klogere på hvor mange penge man skal give for en håndboldspiller i verdensklasse.

Top 10: Verdens dyreste håndboldtransfers
Verdens dyreste håndboldspillere kan måles ved at kigge på de største transfers i historien. Lad os tage et kig på top 10 over de dyreste håndboldtransfers.
# | Spiller | Beløb | Sælgende klub | Købende klub | Årstal |
1 | Nikola Karabatic | 15 mio. DKK | FC Barcelona | PSG | 2015 |
2 | Nikola Karabatic | 9 mio. DKK | Montpellier | THW Kiel | 2005 |
3 | Daniel Narcisse | 9 mio. DKK | Chambéry Savoie | THW Kiel | 2009 |
4 | Aron Palmarsson | 7,5 mio. DKK | Telekom Veszprém | FC Barcelona | 2017 |
5 | Domagoj Duvnjak | 7,5 mio. DKK | RK Zagreb | HSV Hamburg | 2009 |
6 | Arpad Sterbik | 7,5 mio. DKK | Atletico Madrid | FC Barcelona | 2012 |
7 | Thierry Omeyer | 6,75 mio. DKK | Montpellier | PSG | 2014 |
8 | Arpad Sterbik | 6 mio. DKK | FC Barcelona | RK Vardar | 2014 |
9 | Chema Rodriguez | 6 mio. DKK | BM Valladolid | BM Ciudad Real | 2007 |
10 | Siarhei Rutenka | 5,25 mio. DKK | BM Ciudad Real | FC Barcelona | 2009 |
Tal i tabellen er fra hballtransfers.com.
1. Nikola Karabatic fra FC Barcelona til Paris Saint-Germain i 2015 (15 millioner kroner)
En af de største spillere i fransk håndbold nogensinde er Nikola Karabatic. Da Qatar Sports Investment opkøbte den franske hovedstadsklub i 2012, var det med store ambitioner om at tage PSG til toppen af international håndbold.
Derfor var det også naturligt at Nikola Karabatic var en nøglespiller at hente til klubben sammen med bl.a. Mikkel Hansen i 2015. Handlen blev den dyreste i håndboldhistorien da PSG betalte 2 millioner euro for Karabatic, svarende til ca. 15 millioner danske kroner.
2. Nikola Karabatic fra Montpellier til THW Kiel i 2005 (9 millioner kroner)
THW Kiel har i mange år været en af de største klubber i europæisk håndbold, og derfor er det heller ikke så overraskende at de står for begge de næststørste håndboldtransfers i historien. Karabatic spillede i klubben i fire år, hvor han vandt det tyske mesterskab fire gange samt Champions League én gang.
3. Daniel Narcisse fra Chambéry Savoie til THW Kiel i 2009 (9 millioner kroner)
Da Karabatic forlod THW Kiel i 2009, bragte klubben stjernen Daniel Narcisse ind, som ligeledes spillede fire år i klubben. I løbet af sin tid i Kiel vandt han tre tyske mesterskaber og én Champions League titel. Han blev desuden kåret til verdens bedste spiller i 2012, mens han stadig var i Kiel.
4. Aron Palmarsson fra Telekom Veszprém til FC Barcelona i 2017 (7,5 millioner kroner)
Islandske Aron Palmarsson er et af de største navne i den lille håndboldnations historie. Han spillede i THW Kiel i seks år, hvor han bl.a. spillede sammen med Daniel Narcisse. I 2017 blev han solgt fra ungarske Veszprém til storklubben FC Barcelona for 1 million euro, svarende til ca. 7,5 millioner kroner.
5. Domagoj Duvnjak fra RK Zagreb til HSV Hamburg i 2009 (7,5 millioner kroner)
Kroatiske Domagoj Duvnjak kan med rette kalde sig en af verdens dyreste håndboldspillere. Han er en legende i kroatisk håndboldhistorie, og blev i 2009 købt af tyske HSV Hamburg for 1 million euro, svarende til ca. 7,5 millioner kroner.
6. Arpad Sterbik fra Atletico Madrid til FC Barcelona i 2012 (7,5 millioner kroner)
Den spanske målmand Arpad Sterbik er lidt af en legende i spansk håndbold. Han skiftede i 2012 fra Atletico Madrid til FC Barcelona til en pris på 1 million euro, svarende til ca. 7,5 millioner kroner.
7. Thierry Omeyer fra Montpellier til Paris Saint-Germain i 2014 (6,75 millioner kroner)
En anden legendarisk målmand i international håndbold er franske Thierry Omeyer, som stod i det franske landsholdsmål i næsten to årtier. Efter at han vendte hjem til Montpellier fra tysk håndbold blev han igen solgt i 2014 til hovedstadsklubben PSG for en pris på 900.000 euro, svarende til ca. 6,75 millioner kroner.
8. Arpad Sterbik fra FC Barcelona til RK Vardar i 2014 (6 millioner kroner)
Sterbik indtager listen over verdens dyreste håndboldspillere to gange. Efter blot to år i FC Barcelona skiftede han nemlig klub igen i 2014, hvor den makedonske klub RK Vardar købte ham for 800.000 euro, svarende til ca. 6 millioner kroner.
9. Chema Rodriguez fra BM Valladolid til BM Ciudad Real i 2007 (6 millioner kroner)
Den spanske playmaker Chema Rodriguez skiftede i 2007 Valladolid ud med Ciudad Real, som betalte 800.000 euro for ham. Han spillede i klubben indtil 2012, hvor han vandt tre spanske mesterskaber og to Champions League-titler.
10. Siarhei Rutenka fra BM Ciudad Real til FC Barcelona i 2009 (5,25 millioner kroner)
Hviderussiske Siarhei Rutenka skiftede i 2009 fra BM Ciudad Real til ærkerivalerne fra FC Barcelona til en pris på 700.000 euro. Han blev en fast del af det succesfulde Barcelona-hold, hvor han vandt hele 5 spanske mesterskaber og to Champions League-titler fra 2009 til 2015.
Hvem er verdens dyreste håndboldspiller?
Verdens dyreste håndboldspiller nogensinde er altså Nikola Karabatic, som kostede 15 millioner kroner da PSG købte ham fra FC Barcelona i 2015. Han har spillet som både venstre back og playmaker, men de fleste kender ham nok som playmakeren for både det franske landshold og PSG.
I klubregi har han vundet Champions League tre gange, det franske mesterskab 14 gange, den tyske Bundesliga fire gange og det spanske mesterskab to gange. Derudover har han vundet tre OL-guldmedaljer, fire verdensmesterskaber og tre europamesterskaber med det franske landshold, hvor han i to årtier har været holdets store stjerne.
Karabatic er en komplet håndboldspiller, som har styr på stort set alle facetterne af spillet. Han er høj og stærk, og er derfor faretruende med sine langskud. Derudover har han et hurtigt antrit, som giver ham mulighed for at bryde igennem forsvaret.
Han har et godt blik for spillet, og kan sætte sine medspillere op til gode chancer. Endelig er han også en solid forsvarsspiller. Alt i alt er han tæt på den perfekte håndboldspiller og en rollemodel for alle unge spillere. Han kan med rette kalde sig verdens dyreste håndboldspiller.
Læs også:
Nikola Karabatic blev solgt som den dyreste håndboldtransfer nogensinde (ca. 15 mio. DKK)
Nikola Karabatic. Den er god nok, franskmanden er både nr. 1 og nr. 2 på listen.