Den officielle VM 2026 bold
VM 2026 i fodbold venter i horisonten, og turneringen får naturligvis, som traditionen foreskriver, sin egen VM bold.
Adidas har annonceret, at VM bolden vil blive afslører i slutningen af 2025.
Officiel VM bold 2026
Her kan du læse om VM bolden, der vil blive brugt til VM-kampene i 2026.
VM 2026 – Trionda
VM i 2026, der afholdes i USA, Canada og Mexico, markerer en historisk slutrunde med tre værtsnationer. Den officielle VM-bold har fået navnet “Trionda” og er udviklet af Adidas.
Navnet kombinerer “tri”, som henviser til de tre værtslande, og “onda”, der betyder bølge, inspireret af den velkendte stadionbølge.
Designet er præget af røde, grønne og blå farver, som symboliserer værtsnationerne, og bolden har en ny konstruktion med blot fire paneler, hvilket giver en mere stabil og forudsigelig bane i luften.
Samtidig er Trionda udstyret med moderne teknologi, der blandt andet kan tracke boldens bevægelser under kampene, hvilket skal hjælpe dommerne med mere præcise kendelser.
Historiske bolde ved VM i fodbold
Den nye VM bold 2022 er altså en af de mest højteknologiske bolde der nogensinde er lavet til en VM-slutrunde. Men hvordan ser denne bold ud i forhold til historiske bolde ved VM? Lad os se på de tidligere VM-slutrunders officielle kampbolde.
VM 1998 – Tricolore
VM i 1998 blev afholdt i Frankrig, og derfor fik den officielle kampbold også det passende navn “Tricolore”, som også er det franske flags navn. Bolden var også prydet med de franske farver hvid, blå og rød. Det var en klassisk bold bestående af sekskanter hele vejen rundt, og det var faktisk første gang at den officielle VM bold havde farver.
VM 2002 – Fevernova
VM i 2002 blev afholdt i Sydkorea og Japan, og her lavede Adidas bolden med navnet Fevernova. Det var en bold med et lidt anderledes design, som havde et tykkere inderlag, som skulle give bolden en bedre bane i luften.
VM 2006 – Teamgeist
Den officielle bold ved VM i Tyskland i 2006 fik det tyske navn “Teamgeist”, som på dansk kan oversættes til “holdånd”. De klassiske sekskanter var ikke længere at finde på bolden, som i stedet var præget af bløde ottekantede former.
VM 2010 – Jabulani
VM i 2010 i Sydafrika er måske bedst kendt for to ting. Først og fremmest de afrikanske tilskueres vuvuzelaer, som skabte et inferno af larm på stadions, til frustration for mange TV-seere.
Dernæst for den officielle VM bold 2010, som havde navnet Jabulani, der på dansk kan oversættes til “at glæde sig”. Jabulani blev heftigt kritiseret af både eksperter, trænere og spillere, fordi den havde en meget uforudsigelig bane i luften, hvilket skabte nogle ganske spektakulære og uventede mål.
VM 2014 – Brazuca
VM i 2014 blev afholdt i sambaboldens hjemland Brasilien. Derfor fik den officielle VM bold 2014 også det passende navn “Brazuca”, som er et ord der bruges om det at være brasiliansk. Den officielle Adidas VM 2014 bold var præget af farverne fra det brasilianske flag med masser af grønne og gule detaljer. En langt mindre kontroversiel bold end ved det tidligere VM i Sydafrika.
VM 2018 – Telstar 18
Ved VM i 2018 i Rusland var Adidas vendt tilbage til gamle tiders VM bolde. Bolden fik nemlig navnet “Telstar 18”, med reference til den officielle VM bold i 1970, som bare havde navnet “Telstar”. Navnet kommer fra satelitten Telstar, som også var en sort og hvid kugle. Den officielle VM bold 2018 var derfor også præget af mange referencer til den klassiske Telstar bold.
VM 2022 – Al Rihla
VM i 2022 blev afholdt i Qatar og var den første slutrunde nogensinde, der blev spillet om vinteren på grund af de høje temperaturer i landet. Den officielle VM-bold fik navnet “Al Rihla”, som betyder “rejsen” på arabisk, og symboliserer både værtslandets kultur og fodboldens evne til at samle mennesker på tværs af verden.
Bolden var designet af Adidas og havde et farverigt udtryk inspireret af Qatars arkitektur, både og flag. Teknologisk var Al Rihla en af de mest avancerede VM-bolde til dato, med indbygget sensor, der gjorde det muligt at tracke boldens bevægelser i realtid og dermed hjælpe dommerne med mere præcise offside-kendelser.
VM bolde
Den tyske sportsgigant Adidas har stået bag designet af VM-bolden i efterhånden mange årtier, og de har altid været klar med nye innovative idéer og designs til boldene. Den officielle VM bold 2022 er ingen undtagelse. “Al Rihla” er den måske mest innovative fodbold der nogensinde er lavet, med alle dens højteknologiske elementer inde i bolden.
Den er designet til at skabe høj fart i spillet, og det passer perfekt til det moderne fodboldspil, hvor er fuld fart og høj intensitet. Derudover har Adidas arbejdet sammen med teknologivirksomheder, som har bygget en række innovative elementer ind i bolden. Vigtigst er måske at nævne bevægelsessensoren midt inde i bolden, som forsyner kampens dommere og videorummet med masser af data gennem hele kampen.
Læs også:
Prisen for VM bolden kan variere, alt efter hvilken kvalitet, du ønsker. Prisspændet er fra 500 til 1.200 kroner.
Man kan købe VM fodbolden hos en række danske webshops og fysiske butikker.





