Verdens bedste målmand
Hvem er verdens bedste målmand i fodboldens verden? Der er mange forskellige parametre, som man kan kigge på når man skal vurdere hvem der er verdens bedste målmand 2025.
På denne side forsøger vi os med en top 10 over de bedste målmænd i dag. Vi benytter os af officielle rangeringer af fodbold målmænd, som er lavet af folk indenfor fodboldens verden. Læs med og se om du er enig, eller om du synes andre målmænd burde være en del af denne top 10.
Hvem er verdens bedste målmand?
Der kan benyttes et hav af statistikker for at vurdere verdens bedste målmand. Som baggrund for vores rangering af verdens bedste målmand 2025 har vi benyttet os af rangeringen fra uddelingen af Lev Yashin-trofæet i oktober 2023, der ofte betegnes som målmændenes Ballon d’Or. Vi starter vores rangering med et kig på verdens bedste målmand 2025.
1. Emiliano Martinez – Aston Villa og Argentina
Sikke et år det har været for Emiliano Martinez. Den 31-årige argentinske målmand har slået sit navn endelig fast som en af de bedste målmænd i den engelske Premier League for Aston Villa, hvor Martinez sammen med holdet har stor succes, og har spillet med i Europe Conference League.
Det er dog ikke præstationerne på klubplan, der har sikret Martinez kåringen som den bedste målmand i 2025. VM i Qatar blev vundet af Argentina i december 2022. Her blev den stærke målmand kåret til turneringens bedste målmand, og var stærkt medvirkende til den argentinske sejr.
2. Ederson Moraes – Manchester City og Brasilien
Hvis den brasilianske landsholdsmålmand Ederson er ved at være træt at Lev Yashin kåringerne, er det til at forstå. Man. City målmanden er den spiller, der har flest nomineringer i Lev Yashin kåringen – faktisk har Ederson været nomineret alle gange siden prisen startede i 2019 uden at vinde. Det er blevet til to 3. pladser, en 2. plads og en 4. plads.
Ederson er en reaktionsstærk målmand, der samtidig er teknisk dygtig. For både klubholdet og landsholdet bruges Ederson i det opbyggende spil, men også til at starte hurtige kontraangreb, da Ederson også har et langt og præcist spark.
3. Yassine Bounou – Al Hilal og Marokko
Årets første store overraskelse på denne liste. Bounou har spillet en del år i den bedste spanske række LaLiga, men han har aldrig været sikker på at være starter. Det blev ændret i 2021, hvor Bounou fik sit store gennembrud for Sevilla. 32 clean sheets blev til i 59 kampe.
Bounou har dog slået sit navn fast som målmand for Marokko, og da det nordafrikanske landshold fik store resultater ved VM i Qatar var en stor del af det den stærke defensiv. Især var Bounou med vigtige redninger med hurtige reaktioner afgørende for Marokko. Siden er Yassine Bounou skiftet til Saudi-Arabien og Al Hilal
4. Thibaut Courtois – Real Madrid og Belgien
Belgiske Thibaut Courtois har haft endnu en god sæson for både sit spanske hold Real Madrid og det belgiske landshold. Selvom holdet ikke vandt titler, som de ellers har for vane, var den stærke belgiske målmand ikke grunden til det.
På landsholdet har Courtois sat rekorder i perioden op til denne afstemning. Imod Kroatien ved VM i Qatar opnåede Courtois at blive den første målmand til at spille 100 kampe for det belgiske landshold. Det fejrede han med at holde nullet i den kamp. Om det bliver til en plads på denne liste til næste sæson for Courtois, er tvivlsomt.
En alvorlig knæskade har holdt ham ude af kampe siden august, og han ventes ikke klar før afslutningen af denne sæson.
5. Marc-André ter Stegen – FC Barcelona og Tyskland
Marc-André ter Stegen har taget overfor legenden Manuel Neuer på landsholdet, og har fået den samme plads, som Neuer havde året forinden i denne kategori. Stegen er reaktionsstærk målmand, som samtidig lever op til de tyske krav om at kunne deltage i spillet med fødderne.
På klubplan har ter Stegen været med til at vinde det spanske mesterskab, hvor ter Stegen og resten af det catalanske mandskab havde en stærk defensiv. Faktisk lukkede man blot 18 mål ind i 38 kampe, hvilket var færrest i den bedste spanske række LaLiga. Samtidig havde den tyske målmand hele 26 clean sheets i sæsonen.
6. André Onana – Manchester United og Argentina
Den cameronske landsholdsmålmand André Onana har haft et noget omskifteligt år. Hvor Onana før sommerpausen spillede for italienske Inter med stor succes, og var en stor del af grundlaget for deres succes i Champions League, er det efter sommerpausen gået mindre godt.
André Onana skiftede til engelske Man. United og Onanas gamle træner Erik ten Hag. De skulle bruge både Onanas stærke reaktioner inde på målstregen, men også Onanas glimrende evner i opspillet hvor han kan indgå som en ekstra markspiller.
Det skifte har ikke været uden problemer for Onana, og han er blevet voldsomt kritiseret for sine præsentationer i det engelske. Det har Onana ikke været ene om, og man kan derfor godt tænke, om Onana virkelig skal have al den kritik han får.
7. Dominik Livakovic – Fenerbache og Kroatien
Den måske mest ukendte målmand på listen Dominik Livakovic har brugt det meste af sin karriere i hjemlandet. En stor karriere har han haft i storklubben Dynamo Zagreb, men i sommers kom tyrkiske Fenerbache på banen, og tilbød den kroatiske landsholdsmålmand et udlandseventyr.
Livakovic er en gammeldags målmand. Det er ikke hans evner med bolden for fødderne, der imponerer. Det er derimod Livakovic’ hurtige reaktionsevne samt evnen til at læse modstanderne, når de står ansigt til ansigt. Det kunne f.eks. ses ved VM i Qatar reddede tre straffespark i straffesparkskonkurrencen i kvartfinalen mod Japan.
8. Aaron Ramsdale – Arsenal
Aaron Ramsdale er beviset på, at selvom man gør det godt som målmand, kan man aldrig vide sig sikker på at beholde sin plads som førstevalg. Efter en flot sæson blev publikumsfavoritten erstattet, og har siden haft svært ved at få spilletid. Ramsdale er en målmand, der er god med fødderne og stærk inde på målstregen.
Ramsdale er en spiller, som fansene af Arsenal ellers elsker, da han altid er klar på at lave lidt lir og spille med på fansenes planer.
9. Mike Maignan – AC Milan og Frankrig
Mike Maignan på 28 år har slået sit navn fast som en af de bedste målmænd i Europa i denne sæson. De to seneste sæsoner har den franske landsholdsmålmand spillet i italienske AC Milan, hvor han kom til som erstatning for Gianluca Donnarumma. Det har indtil videre kastet et italiensk mesterskab af sig, og en plads i Champions Leagues semi-finale.
Maignan er kendt for sine lederegenskaber og sine hurtige reflekser. Derudover kan han sætte spillet hurtigt i gang med sine gode distribueringsegenskaber. Maignan har efter VM i Qatar, hvor det mangeårige førstevalg for Frankrig Hugo Lloris stoppede på landsholdet, fået tjansen som starter for de franske verdensmestre.
10. Brice Samba – Lens
Overraskelsen over dem alle kommer på den tiende og sidst plads. Brice Samba kom til Lens før 2022-2023 sæsonen, hvor holdet netop var rykket op i den bedste franske række. Her hjalp Samba holdet med 15 clean sheets i 38 kampe og lukkede blot 29 mål ind over hele sæsonen.
Samba er en fysisk stærk målmand, der dominerer luftrummet og har meget hurtige reflekser.
Verdens bedste målmand nogensinde
Dermed afsluttes vores gennemgang af verdens bedste målmand i 2025. Til sidst svarer vi også på det mere historiske spørgsmål: hvem er verdens bedste målmand nogensinde? Der er også meget diskussion om dette spørgsmål, men efter vores vurdering af verdens bedste målmand nogensinde de følgende:
- Lev Yashin – Dynamo Moskva og Sovjetunionen
Lev Yashin er den eneste målmand der nogensinde har vundet Ballon d’Or, og han holder stadig rekorden for flest reddede straffespark med ca. 150. Derudover havde han 270 clean sheets i karrieren i omkring 420 kampe.
- Iker Casillas – Real Madrid og Spanien
Iker Casillas er Real Madrids og Spaniens måske bedste målmand nogensinde. I løbet af karrieren vandt han VM én gang, EM to gange, Champions League tre gange og La Liga fem gange. I løbet af hans 16 år i Real Madrid spillede han 725 kampe for klubben, og er derfor en af klubben største legender.
- Gianluigi Buffon – Juventus og Italien
Buffon er i en alder af 44 stadig aktiv, og anses af mange som den største fodboldmålmand i italiensk fodboldhistorie. Han har vundet Serie A 10 gange, og er en legende i Juventus. Derudover var han også fast mand for Italien i mere end to årtier, hvor han stod næsten 200 kampe for landsholdet. Han vandt desuden VM i 2006.
Verdens bedste målmand igennem tiderne (herrene)
År | Navn | Klub |
---|---|---|
2023 | Ederson | Manchester City |
2022 | Thibaut Courtois | Real Madrid |
2021 | Gianluigi Donnarumma | AC Milan/Paris Saint-Germain |
2020 | Manuel Neuer | Bayern München |
2019 | Alisson | Liverpool |
2018 | Thibaut Courtois | Chelsea/Real Madrid |
2017 | Gianluigi Buffon | Juventus |
2016 | Manuel Neuer | Bayern München |
2015 | Manuel Neuer | Bayern München |
2014 | Manuel Neuer | Bayern München |
2013 | Manuel Neuer | Bayern München |
2012 | Iker Casillas | Real Madrid |
2011 | Iker Casillas | Real Madrid |
2010 | Iker Casillas | Real Madrid |
2009 | Iker Casillas | Real Madrid |
2008 | Iker Casillas | Real Madrid |
2007 | Gianluigi Buffon | Juventus |
2006 | Gianluigi Buffon | Juventus |
2005 | Petr Čech | Chelsea |
2004 | Gianluigi Buffon | Juventus |
2003 | Gianluigi Buffon | Juventus |
2002 | Oliver Kahn | Bayern München |
2001 | Oliver Kahn | Bayern München |
2000 | Fabien Barthez | Manchester United |
Verdens bedste målmand igennem tiderne (kvinder)
År | Navn | Klub |
---|---|---|
2022 | Christiane Endler | Lyon |
2021 | Christiane Endler | PSG/Lyon |
2020 | Sarah Bouhaddi | Lyon |
2019 | Sari van Veenendaal | Arsenal/Atletico Madrid |
2018 | Sarah Bouhaddi | Lyon |
2017 | Sarah Bouhaddi | Lyon |
2016 | Sarah Bouhaddi | Lyon |
2015 | Hope Solo | Seattle Reign |
2014 | Hope Solo | Seattle Reign |
2013 | Hope Solo | Seattle Reign |
2012 | Hope Solo | Seattle Sounders |
Læs også:
Verdens bedste målmand 2023 er Ederson.
Kasper Schmeichel er ikke verdens bedste målmand, men han anses af mange som en målmand der er blandt top 10 i verden.