18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Superliga tilskuertal

Hvem har de bedste hjemme- og udefans i den danske Superliga? SpilXperten kigger nærmere på de seneste Superliga tilskuertal i sæsonen 2024/25 og ser på, hvor mange fans der valfarter til stadionerne. Udover det ser vi på det nuværende Superliga tilskuersnit sammenlignet med tidligere år.

Superliga stadion

Foto: Alamy

Superliga tilskuertal 2025/26

Lad os dykke ned i, hvordan tilskuergennemsnittet i Superligaen ser ud i den nuværende sæson. Tallene er opgjort for sæsonen 2025/26 i slutningen af september.
Det giver os et godt billede af, hvordan det foreløbige gennemsnit på stadionerne tegner sig.

FC København17.618
Brøndby15.740
OB11.799
AGF11.351
Vejle11.006
FC Midtjylland10.020
Silkeborg IF9.731
Viborg FF9.241
Randers FC6.376
Sønderjyske6.019
FC Fredericia5.882
FC Nordsjælland5.206

I den øverste ende af tilskuerstatistikken finder vi faktisk hele seks klubber, der alle kan prale af et gennemsnit på over 10.000 tilskuere pr. kamp. Som sædvanlig ligger FC København i front med et gennemsnit på mere end 17.000.
Brøndby indtager andenpladsen med cirka 2.000 færre pr. opgør, mens der derefter er et større spring på omtrent 3.500 til OB, som er lige kommet tilbage til Superligaen.

En af de mest opsigtsvækkende præstationer kommer dog fra Vejle, der – på trods af at ligge i bunden af tabellen – formår at tiltrække over 11.000 tilskuere i snit lige nu.

I den modsatte ende af skalaen finder vi Fredericia (ny i Superligaen) og FC Nordsjælland. De to klubber ligger begge under 6.000 tilskuere i gennemsnit pr. kamp og befinder sig dermed et godt stykke fra de bedst besøgte stadioner i ligaen.
For begge er forskellen særligt tydelig, da klubbens tilskuertal kun udgør omkring en tredjedel af, hvad FC København kan mønstre.

Tallene stammer fra Superstats.dk, som er en fantastisk ressource for alle, der elsker Superligaen og dybdegående statistik.

Gennemsnitlige tilskuertal i Superliga sæson 2024/25 

FC København topper tilskuertabellen i Superligaen 2024/25, men betyder det så, at der kun er grund til feststemning på Østerbro?
Ikke helt – for hvis man sammenligner med sidste sæson, viser tallene nemlig, at klubbens gennemsnitlige tilskuertal er faldet.

KlubTilskuertal 2024/25Ændring +/- i procent fra sæsonen før
FC København19.748– 1,7%
Brøndby17.084– 3,4 %
AGF11.535+ 0,5 %
FC Midtjylland11.044– 0,8 %
Randers FC8.809+ 27,1 %
FC Nordsjælland8.128– 1,0 %
Vejle8.025– 3,4 %
AaB8.130
Viborg FF7.477+ 1,7 %
Sønderjyske6.962
Silkeborg6.947– 14,8 %
Lyngby BK6.872– 6,4 %
Tilskuertallene 2024/25 sammenlignet med tallene fra 2023/24

FCK er blandt de seks klubber, der har oplevet en nedgang i tilskuertallet i Superligaen 2024/25 sammenlignet med sidste sæson. Fire klubber har derimod formået at øge deres gennemsnit, mens de to oprykkere – AaB og SønderjyskE – naturligvis ikke kan sammenlignes med året før.

Det største fald finder vi hos Silkeborg. Også Lyngby kæmper med tilskuersvigt, hvor cirka 6 procent af publikum udebliver i forhold til sidste år.

På den positive side er der tre jyske klubber, som kan glæde sig over vækst i tilskuerinteressen: Viborg, AGF, og Randers.

Læs også: Verdens største stadioner / Europas største stadioner

Udefans i Superligaen 2024/25

Nu har vi kigget på, hvem der kan præstere de højeste Superliga tilskuertal på klubbernes hjemmebaner. Men hvem har Superligaens bedste udebanefans? Det er noget, du kan læse mere om her.

KlubGennemsnitligt antal udefans / kamp
Brøndby12.509
AGF12.190
FC Midtjylland12.047
FC Nordsjælland11.340
FC København11.291
Randers FC11.034
Silkeborg IF8.737
Viborg FF8.496
Vejle B8.469
Sønderjyske8.448
Lynby BK8.401
AaB7.528
Flest Superliga udefans

Brøndby har i mange år haft ry for at være blandt de mest trofaste på udebane, og de er et af de hold i ligaen, der stadig kan mønstre femcifrede tilskuertal, når fansene drager afsted. Dog trækker episoder med uro og hærværk desværre stadig lidt ned i billedet.

I den modsatte ende finder vi Lyngby og AaB, som begge har et ret lavt antal af udebanefans.

Udviklingen i tilskuertal i Superligaen

Antallet af Superliga tilskuere har aldrig været højere, end de har været siden Corona epidemien, og der er sat mange Superliga tilskuer rekorder siden.

SæsonGennemsnitlig tilskuerantal / kamp
2024/2510.178
2023/2410.108
2022/2310.289
2021/228.636
2020/211.193
2019/204.764
2018/196.581
2017/185.880
2016/176.002
2015/167.253
2014/156.932
2013/147.929
2012/136.760
2011/127.103
2010/117.049
2009/108.229
2008/098.645
2007/088.387
2006/078.011
2005/067.957
Udviklingen i SL tilskuertal

Siden sæsonen 2022/23 har Superligaen haft et gennemsnitligt tilskuertal på over 10.000 pr. kamp – noget, der aldrig tidligere er sket i ligaens historie. Den tidligere rekord skal vi tilbage til sæsonen 2008/09 for at finde, hvor gennemsnittet lød på 8.645. Det er altså mere end 1.500 færre end det niveau, vi ser i dag.

Ser vi endnu længere tilbage i tiden, bliver forskellen endnu tydeligere. I ligaens to første sæsoner var gennemsnittet på blot 3.973 og 4.428 tilskuere, hvilket svarer til omkring 40% af det nuværende niveau.

Sammenligner vi de aktuelle Superliga-tal fra 2024/25 med vores naboligaer, står dansk fodbold også stærkt. I Norge ligger Eliteserien på et gennemsnit på 7.121 tilskuere pr. kamp – omkring 3.000 færre end i Danmark. I Sverige har Allsvenskan et snit på 10.658, hvilket ganske vist er en smule højere end i Superligaen, men det skal ses i lyset af, at Sverige har en befolkning, der er cirka 50% større end Danmarks.

Sidst opdateret:

Hvad er det højeste tilskuertal til en Superliga kamp?

Højeste SL tilskuertal til én kamp: 41.201. (FC København-Brøndby, 30. april 2006)

Hvad er det laveste SL tilskuertal til én kamp?

0. (Brøndby IF-AGF, 1. april 2013 & Brøndby IF-SønderjyskE 14. april 2013. Begge kampe som følge af en tilskuerstraf til Brøndby.) 

Hvad er det højeste Superliga tilskuertal gennemsnit på én sæson?

20.304 (FC København 2022/23) 

Hvad er det laveste Superliga tilskuertal gennemsnit på én sæson?

2.395 (B93 1998/1999)

Skriv første kommentar

Skriv et svar