Superliga lønninger – hvem tjener mest i Superligaen?
Hvad tjener de danske Superligaspillere egentlig? Får de nu den overenskomstfastsatte minimumsløn? Er der nogen, der tjener utroligt meget? Og tjener nogen virkeligt mere end andre?
I denne artikel forsøger vi at samle nogle af de dryp, der er kommet frem om Superliga-lønningerne. Det gør vi ved at tage et kig på de spillere, som tjener mest i Superligaen.
Der er ingen garanti, for det er et sammenkog af rygter, pletvise offentliggørelser og tal, der florerer fra unavngivne kilder og diverse fanmedier og -fora. Det er næppe fyldestgørende korrekt, men det kan give en idé om niveauet og hvilke spillere, der hører til blandt de bedste betalte.
Klubberne offentliggør ikke, hvor meget en Superligaspiller tjener. I stedet må man forsøge at estimere Superligaspilleres løn ud fra klubbernes regnskaber, rygter og diverse udmeldinger.
Bedst betalte Superligaspillere
| # | Spiller | Klub |
| 1 | Phillip Billing | FC Midtjylland |
| 2 | Mohamed Elyounoussi | FCK |
| 3 | Rasmus Nissen Kristensen | FC Midtjylland |
| 4 | Andreas Cornelius | FCK |
| 5 | Dominik Kotarski | FCK |
| 6 | Martin Erlic | FC Midtjylland |
| 7 | Emmanuel Dennis | Brøndby |
| 8 | Youssoufa Moukoko | FCK |
| 9 | Birger Meling | FCK |
| 10 | Mads Emil Madsen | FCK |
Hvad er en typisk Superligaløn?
Superligaen er ikke lige så stor og prestigefyldt som de største europæiske ligaer som Premier League, La Liga og Bundesligaen, og Superligalønningerne er da heller ikke i nærheden af at være på samme niveau som i de ligaer.
Der er dog alligevel en mere end pæn hyre at hente som spiller i Superligaen, som de færreste ville være utilfredse med.
Hvad tjener Superligaspillere? Det er der som sagt ikke et præcist tal på, da klubberne holder deres spillers lønninger hemmelige.
Der er dog udregnet en masse estimater for lønningerne, som kan give et rimelig godt billede af, hvor meget man får i Superliga lønninger.
Så hvad tjener en fodboldspiller i Superligaen? Nogle af de nyeste estimater skyder på, at en gennemsnitlig løn i Superligaen ligger på omkring 1,25 millioner kroner om året.
Det er dog slet ikke nok at se på den gennemsnitlige Superliga spillere løn, da der er ganske store forskelle på lønningerne fra klub til klub.
Der er faktisk ret enorme forskelle mellem top og bund i ligaen.
For at gøre det hele lidt mere håndgribeligt, tager vi i næste sektion et kig på nogle af de bedst betalte i Superligaen.
Bedst betalte Superligaspillere – FCK dominerer men FCM topper listen
Når man ser på de bedst betalte Superligaspillere i disse år, danner der sig et tydeligt billede.
Danmarks største klub FC København dominerer nemlig listen over de højeste Superligalønninger, hvor 7 ud af de 10 bedst betalte spillere til dagligt modtager FCK-lønninger.
Ser man på estimater for lønbudgetter hos Superligaens klubber, er det også tydeligt at se, hvor dominerende FC København er.
Klubben estimeres at have et årligt lønbudget på 300 millioner kroner.
Det næsthøjeste lønbudget findes i FC Midtjylland, som har et budget på ca. 150 millioner kroner, altså halvt så meget som i FCK.
Brøndby estimeres at have et lønbudget på 130 millioner kroner.
Se en artikel over FCK-lønningerne her.
Løn i Superligaen varierer utroligt meget fra klub til klub.
Mindre klubber som Lyngby, Horsens og Sønderjyske har et lønbudget, der er blot en brøkdel af de største klubbers budgetter.
Det er derfor ikke overraskende, at FCK i de seneste mange år har domineret Superligaen, mens FC Midtjylland, AGF og Brøndby har været de primære udfordrere i titeljagten.
Så hvem tjener mest i Superligaen? Det ser vi nu lidt nærmere på, når vi gennemgår en top 10 over de højest betalte Superligaspillere. Vi starter med den 10. bedst betalte spiller i Superligaen.
10. Mads Emil Madsen, FCK
Mads Emil Madsen byttede en sikker plads hos De Hviii ud med en lidt mere turbulent sæson hos FCK, da han i begyndelsen af sæsonen 25/26 skiftede fra Aarhus til København.
Han har ikke gjort det gratis, og FCK stod klar med en kontrakt, der skulle sikre, at Madsen kunne komme ind på det københavnske boligmarked, og det indbringer angiveligt Madsen nydelige 7,2 millioner kroner hvert år.
Som sæsonen er skredet frem, har Madsen også vist sig bedre og bedre frem, og måske kan han blive en af de centrale profiler hos Løverne i den kommende sæson.
Hvem tror du, er en af de dyreste fodboldspillere nogensinde? Eller den bedst betalte fodboldspiller? Læs mere i vores artikler om netop dette.
9. Youssoufa Moukoko, FCK
Alle, der har spillet Football Manager, ved, hvilket enormt talent Moukoko er. At han har fundet vej til Superligaen er et mindre mirakel.
Om han så helt har levet op til forventningerne, er vist en individuel vurdering fra person til person, men han leverede 18 scoringer på tværs af alle turneringer i sin første sæson, og det er vel isoleret set godkendt.
Han er på kontrakt hos FCK frem til 2030, så en sæson eller to mere med masser af mål, og så kravler han måske yderligere frem på listen over de bedst betalte Superligaspillere. Måske. For nu må han nøjes med 7,5 millioner kroner per, men det er vel heller ikke just en sulteløn.
8. Birger Meling, FCK
Det er norsk. Det er solidt. Og det er forholdsvis velbetalt.
Da Birger i 2023 skiftede til FCK, kom han fra tre år i fransk fodbold, og han fik en solid lønpakke som tak for skiftet, der indbringer ham 7,5 millioner gode solide danske kroner hvert år – eller om man vil: Nydelige 11,2 millioner norske kroner.
Nu er der kun et år tilbage af kontrakten, og nordmanden ligner ikke længere det naturlige 1. valg på backen – med mindre træner Svensson ser et stort norsk lys i optakten – så Meling kan formentlig se frem til en sæson som backup for Lopez på backen.
7. Emmanuel Dennis, Brøndby
Det er en flot løn, Emmanuel Dennis henter i Brøndby, men da hans seneste kontrakt hos engelske Nottingham Forest indbragte 35 millioner kroner per år, så nigerianeren har slugt en gevaldig lønnedgang for at komme til Superligaen, hvor han må klare sig for i omegnen af 7,5 millioner kroner i årsløn.
Han nåede at spille 11 kampe i foråret, og det blev til én scoring. Mon ikke både Dennis, den blågule ledelse, fans på vestegnen og den nye træner Thomas Nørgaard håber, at det hele klikker lidt bedre i den kommende sæson?
Lønnen er der i hvert fald ikke noget i vejen.
6. Martin Erlic, FC Midtjylland
Martin Erlic kom til FCM i sommeren 2025, og han har fra første fløjt været en forstærkning af Ulve-forsvaret.
Erlic kom fra italienske Bologna, og han kostede i underkanten af 40 millioner kroner.
Pengene har dog vist sig at være det hele værd, for kroaten har spillet en stærk sæson i det midtjyske midterforsvar.
Det forklarer måske også, at han er strøget ind på Superligaens top 5 over bedste betalte spillere med en anslået årsløn på 8,2 millioner kroner.
Midtjyderne har kontrakt på Erlic frem til 2030, men spørgsmålet er, om de får lov at beholde ham så længe.
5. Dominik Kotarski, FCK
26-årige Dominik Kotarski er en fremragende målvogter. Han har haft forrygende redninger på stregen for FCK i sin første sæson hos Løverne. Wow.
Desværre for kroaten, skal målmænd også af og til spille med fødderne, og her har der været større problemer for keeperen.
Som en af de allerbedst betalte i Superligaen med formentlig 9,6 millioner i årsløn er forventningerne enorme til Kotarski, og hvis bare han får ryddet børnefejlene ud af sit spil, er der potentiale til at blive en kæmpe i Superliga-historien med enorme handsker.
4. Andreas Cornelius, FCK
Cardiff, Atalanta, Bordeaux, Trabzonspor og Parma.
Andreas Cornelius har været så god hos FC København, at han har haft en stribe flotte udlandseventyr.
Men han er også ofte vendt hjem til FCK for at genfinde fodboldglæden, -lykken og -formen. Dét har det måske knebet med i denne omgang, hvor skader og mange fravær har sat et lidt for markant aftryk på Cornelius.
Det ændrer ikke på, at han stadig er en af Superligaens bedste betalte spillere med en årsløn på 12 millioner kroner.
3. Rasmus Nissen, FCM
Branditten Rasmus Nissen Kristensen vender hjem til Superligaen i en alder af 28 år.
Han skifter fra tyske Frankfurt, hvor han har været i to sæsoner.
Karrieren har også budt på Ajaz, Salzburg, Leeds og Roma, men nu har Nissen altså besluttet at rykke teltpælene og støvlerne til Heden og sin hjerteklub FCM.
Han har tjent store penge i flere af sine udlandske klubber, og beslutningen om at vende hjem er næppe økonomisk motiveret.
Nissen har ikke været i udlandet længe nok til at ryge på den fordelagtige forskerordning, men mon ikke FCM alligevel sørger for, at der er smør på brødet og saft i vandet hos familien Nissen?
Det har været sparsomt med oplysninger om lønnen hos Nissen, så det her er foreløbig et skud, der siger, at hvis FCM kan betale 16 millioner for Billing, kan de også lægge 12-14 millioner for Nissen. Til denne liste lægger vis os midt mellem de to talt og anslår en årsløn til Rasmus Nissen på 13-14 milloner kroner.
2. Mohamed Elyounoussi, FCK
Norske Elyounoussi fik næsten halveret sin løn, da han i sin tid skiftede engelske Southampton ud med FC København og gik fra 26 millioner om året til cirka 15 i København.
Det har dog ikke påvirket arbejdsindsatsen og niveauet, hvor nordmanden har vist sig ambitiøs, driftsikker og i høj kvalitet.
Elyounoussi er pålidelig, farlig og en stor leder i københavnernes offensiv, og de har papir på hinanden helt frem til 2029, så der kan altså være yderligere tre år i samarbejdet.
1. Phillip Billing, FCM
Billing kom til FCM sidste sommer fra engelske Bournemouth. Og sikke et indtog den ranglede midtbanemand har gjort i Superligaen.
Han er en gigant centralt for Herning-holdet, men det blev altså ikke til et dansk mesterskab i hans første sæson som Ulv.
Billing er hentet til Heden for at skaffe titler, og det blev til en pokal i sæson 1, men som Superligaens bedst betalte med en årsløn i omegnen af 16 millioner kroner vil han sikkert meget gerne hente DM-guld i den kommende sæson.
Sidst opdateret:






