Top 10 største fodboldklubber i verden
Hvilke fodboldklubber er de største i verden? Det virker som et meget simpelt spørgsmål, men der er mange forskellige holdninger til hvem der er de største. Der findes også mange forskellige måder at måle klubbers størrelse på.
På denne side går vi i dybden med en oversigt over de 10 største fodboldklubber i verden målt på en lang række forskellige parametre. Vi ser bl.a. på deres økonomiske størrelse, popularitet på sociale medier, antal fans, trøjesalg og sportslige præstationer.

De 10 største fodboldklubber – markedsværdi
Når man skal måle verdens største fodboldklubber, er det oplagt at starte med et kig på deres økonomiske størrelse. Her giver klubbernes markedsværdi et godt indblik i hvordan de økonomisk set bliver vurderet af markederne. Markedsværdien er et udtryk for den samlede økonomiske værdi for en given fodbold klub.
Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes udgiver hvert år en oversigt over de 10 største klubber målt på deres beregninger af markedsværdi. Lad os tage et kig på de 10 fodboldklubber med den største markedsværdi ifølge Forbes (maj 2022, ifølge dollarkurs d. 7. juli 2022).
- Real Madrid – 37,29 milliarder kr.
- FC Barcelona – 37,29 milliarder kr.
- Manchester United – 33,63 milliarder kr.
- Liverpool FC – 32,53 milliarder kr.
- Bayern München – 31,25 milliarder kr.
- Manchester City – 31,07 milliarder kr.
- Paris Saint-Germain – 23,39 milliarder kr.
- Chelsea – 22,66 milliarder kr.
- Juventus – 17,91 milliarder kr.
- Tottenham Hotspur – 17,18 milliarder kr.
De største fodboldklubber er altså nogle værdifulde virksomheder, som hvert år skaber stor omsætning på deres produkter. Real Madrid indtager i 2022 førstepladsen, og overhaler lige akkurat FC Barcelona, som tidligere har været verdens mest værdifulde klub. Læs også, hvem der er verdens dyreste fodboldspiller.

De største fodboldklubber målt på omsætning
En anden måde at måle fodboldklubbernes økonomiske størrelse er at sammenligne deres årlige omsætning. Her er det faktisk de ti samme klubber som indtager pladserne i top 10 som ved den foregående liste med markedsværdier. De ti største klubber målt på årlig omsætning i sæsonen 2021/22 er:
- Manchester City – 4,80 milliarder kr.
- Real Madrid – 4,77 milliarder kr.
- Bayern München – 4,55 milliarder kr.
- FC Barcelona – 4,33 milliarder kr.
- Manchester United – 4,15 milliarder kr.
- Paris Saint-Germain – 4,14 milliarder kr.
- Liverpool – 4,09 milliarder kr.
- Chelsea – 3,67 milliarder kr.
- Juventus – 3,23 milliarder kr.
- Tottenham Hotspur – 3,02 milliarder kr.
Manchester City topper for første gang listen over de største fodboldklubber målt på omsætning. Halvdelen af listen består igen af hold fra Premier League, som generelt anses som den største liga i verden.
Verdens rigeste fodboldklubber
De top 20 rigeste fodboldklubber i verden er en imponerende samling af økonomisk magt og sportslig prestige. Men selv blandt denne elite er der forskelle, og når vi ser på de rigeste fodboldklubber i Danmark, ser vi et mere nuanceret billede.
I verden er klubber som Real Madrid, Barcelona og Manchester United blandt de absolutte tophold, med milliarder i omsætning og globale fanbaser. Disse klubber ikke blot dominere på banen, men også på markedet med deres brand og kommercielle indtægter.
I Danmark er billedet anderledes. Selvom danske klubber som FC København og Brøndby IF har en solid økonomisk base og imponerende resultater i Skandinavien, står de ikke på niveau med de globale giganter. Deres indtægter er betydeligt mindre sammenlignet med de rigeste klubber i verden, men de formår stadig at konkurrere på højt niveau i den danske liga og i europæisk fodbold.
Selvom forskellen i økonomisk styrke er tydelig, viser det, at fodboldens verden rummer plads til klubber i alle størrelser og niveauer af rigdom. Fra de top 20 rigeste fodboldklubber i verden til de mere beskedne, men stadig respektable, rigeste fodboldklubber i Danmark, er det mangfoldigheden af klubber, der bidrager til sportens rigdom og fascinerende dynamik.
Verdens mest populære fodboldklubber
Økonomi er selvfølgelig en vigtig del af alle fodboldklubber, og alle professionelle fodboldklubber er store virksomheder, hvor målet som i alle andre virksomheder er at skabe overskud på bundlinjen.
Når man måler klubbernes størrelse, er økonomi dog ikke alt. Man kan nemlig også måle hvem der er størst i forhold til hvor mange fans de har. Derfor kigger vi nu på en række parametre for klubbernes popularitet. Vi starter med et kig på klubbernes følgere på sociale medier.
1. FC Barcelona
Følgere på sociale medier:
Facebook: | 107,1 millioner |
Instagram: | 109 millioner |
Twitter: | 42,2 millioner |
TikTok: | 16,6 millioner |
YouTube: | 13,5 millioner |
Samlet: | 288,4 millioner |
2. Real Madrid
Følgere på sociale medier:
Facebook: | 114,3 millioner |
Instagram: | 121 millioner |
Twitter: | 14,6 millioner |
TikTok: | 18,1 millioner |
YouTube: | 8,2 millioner |
Samlet: | 276,2 millioner |
3. Manchester United
Følgere på sociale medier:
Facebook: | 76,7 millioner |
Instagram: | 58,9 millioner |
Twitter: | 31,5 millioner |
TikTok: | 15,9 millioner |
YouTube: | 6,2 millioner |
Samlet: | 189,2 millioner |
4. Paris Saint-Germain
Følgere på sociale medier:
Facebook: | 49,3 millioner |
Instagram: | 61,1 millioner |
Twitter: | 12,3 millioner |
TikTok: | 28,1 millioner |
YouTube: | 6,2 millioner |
Samlet: | 157 millioner |
5. Chelsea FC
Følgere på sociale medier:
Facebook: | 51,6 millioner |
Instagram: | 34,7 millioner |
Twitter: | 21,1 millioner |
TikTok: | 10,6 millioner |
YouTube: | 3,8 millioner |
Samlet: | 121,8 millioner |
6. Liverpool FC
Følgere på sociale medier:
Facebook: | 42,9 millioner |
Instagram: | 39,5 millioner |
Twitter: | 21,3 millioner |
TikTok: | 9,4 millioner |
YouTube: | 7,4 millioner |
Samlet: | 120,5 millioner |
7. Bayern München
Følgere på sociale medier:
Facebook: | 56,1 millioner |
Instagram: | 33,2 millioner |
Twitter: | 6,1 millioner |
TikTok: | 10,1 millioner |
YouTube: | 2,6 millioner |
Samlet: | 108,1 millioner |
8. Manchester City
Følgere på sociale medier:
Facebook: | 42,6 millioner |
Instagram: | 33 millioner |
Twitter: | 12,8 millioner |
TikTok: | 8,1 millioner |
YouTube: | 4,4 millioner |
Samlet: | 100,9 millioner |
9. Juventus
Følgere på sociale medier:
Facebook: | 27,8 millioner |
Instagram: | 54 millioner |
Twitter: | 2,9 millioner |
TikTok: | 12 millioner |
YouTube: | 3,6 millioner |
Samlet: | 100,3 millioner |
10. Arsenal
Følgere på sociale medier:
Facebook: | 39,2 millioner |
Instagram: | 22,1 millioner |
Twitter: | 19,4 millioner |
TikTok: | 2 millioner |
YouTube: | 2,8 millioner |
Samlet: | 85,5 millioner |
Flest følgere på sociale medier – opsummering
Det er stort set alle de samme klubber, som igen findes i vores top 10 over de mest populære fodboldklubber på de sociale medier. Den eneste forskel er at de to fodboldklubber i London, Tottenham og Arsenal, har byttet pladser.
Økonomisk set er Arsenal ikke en af de 10 største klubber i verden, men når man ser på antal følgere på de sociale medier, skubber de Tottenham ud af top 10. Dermed er det også den London fodboldklub, som har næstflest følgere efter Chelsea.
Fodboldklubber med de højeste tilskuertal
Antallet af følgere på sociale medier er én måde at måle fodboldklubbers popularitet. En anden måde er at se på deres gennemsnitlige tilskuertal, som er en indikation af hvor mange af de mere passionerede fans de har.
På grund af de seneste sæsoners restriktioner af antal tilskuere på stadions, er det svært at sammenligne gennemsnitlige tilskuertal på tværs af ligaer. Nogle ligaer har nemlig haft strengere restriktioner med tilladelse til færre tilskuere på lægterne end i andre ligaer.
For at få et mere retvisende billede af fodboldklubberne med de højeste tilskuertal, har vi derfor lavet en liste med de 10 højeste gennemsnitlige tilskuertal pr. sæson i det 21. århundrede.
- Borussia Dortmund – 76.155
- Real Madrid – 70.016
- Manchester United – 69.488
- FC Barcelona – 68.864
- Bayern München – 66.324
- FC Schalke 04 – 60.456
- Arsenal – 53.372
- Inter Milan – 51.853
- Celtic FC – 51.802
- Hamburger SV – 51.341
Det er altså en meget anderledes top 10 i forhold til de tidligere kriterier vi har set på. Når det gælder tilskuertal, er de tyske fans kendt for at møde yderst talstærkt op til kampene i Bundesligaen. Borussia Dortmund er kendt for deres “gule mur”, og de har stadig rekorden for det højeste gennemsnitlige tilskuertal i en sæson.
Tilbage i sæsonen 2011-2012 havde de hele 80.588 tilskuere pr. kamp, svarende til i alt 1,37 millioner tilskuere over hele sæsonen. Det er også Dortmunds passionerede fans der dominerer listen med hele 6000 flere fans i gennemsnit end Real Madrid.
Der er også plads til nogle overraskelser på listen, herunder Schalke 04 og Hamburger SV, som faktisk spiller i 2. Bundesliga, altså Tysklands næstbedste liga. Derudover er Inter Milan og skotske Celtic FC også i stand til at tiltrække et hav af fans på deres stadions. Så selvom man ikke har det største fodboldstadion i verden, kan man alligevel finde vej til denne top 10.
De højeste trøjesalg
Populariteten for en fodboldklub måles også tit ved at kigge på salget af trøjer. Jo bedre et hold præsterer, jo flere fans tiltrækker de, og jo flere trøjes sælges også. Det hjælper selvfølgelig også at have verdens største stjerne på sit hold, da det altid sælger lidt ekstra trøjer, også til folk der ikke nødvendigvis er fans af klubben. De 10 klubber med det højeste trøjesalg i 2021 er de følgende:
- Bayern München – 3,25 millioner
- Real Madrid 3,05 millioner
- Liverpool 2,45 millioner
- Manchester United – 1,95 millioner
- Juventus – 1,42 millioner
- FC Barcelona – 1,34 millioner
- Chelsea – 1,31 millioner
- Borussia Dortmund – 1,22 millioner
- Paris Saint-Germain – 1,18 millioner
- Manchester City – 1,09 millioner
Der bliver altså solgt et hav af fodboldtrøjer på et år, og der er også ganske stor forskel på trøjesalget mellem klubberne i top 10. Det er lidt overraskende at storhold som PSG og Manchester City kun lige akkurat opnår en plads i top 10, da det er to af de hold der har de største stjerner og de største budgetter i international fodbold.
Verdens bedste fodboldhold
Økonomisk storhed og popularitet er to elementer af en fodboldklubs størrelse. Mange vil dog mene at de sportslige resultater bør have den største vægt når det gælder om at kåre hvem der i sandhed er de største fodboldklubber. Derfor ser vi nu nærmere på verdens bedste fodboldhold, målt på deres sportslige resultater gennem tiderne.
Vi starter med et kig på hvilke klubber der har vundet det prestigefyldte Champions League-trofæ. Det er den mest prestigefyldte turnering for klubhold, og for alle håbefulde unge fodboldspillere er det en af de største drømme at vinde trofæet.
Nogle vil måske synes at det ignorerer klubber fra andre verdensdele, men vores tidligere kriterier viser at europæiske klubber generelt er større end klubber fra resten af verden. Derfor anser vi det som et retvisende parameter. Verdens bedste fodboldhold målt på antal Champions League-trofæer er som følger:
- Real Madrid – 14
- AC Milan – 7
- Liverpool FC – 6
- Bayern München – 6
- FC Barcelona – 5
- Ajax – 4
- Manchester United – 3
- Inter Milan – 3
- Chelsea – 2
- Juventus – 2
En anden måde at vurdere verdens bedste fodboldhold er antal mesterskaber vundet i de hjemlige ligaer. Derfor får du også en liste over flest vundne mesterskaber for de fem største europæiske ligaer (Premier League, La Liga, Bundesligaen, Serie A og Ligue 1), altså der hvor de største klubber i verden til dagligt spiller. De 10 største fodboldklubber i verden målt på antal ligatitler er:
- Juventus – 36 italienske mesterskaber
- Real Madrid – 35 spanske mesterskaber
- Bayern München – 32 tyske mesterskaber
- FC Barcelona – 26 spanske mesterskaber
- Manchester United – 20 engelske mesterskaber
- Liverpool FC – 19 engelske mesterskaber
- Inter Milan – 19 italienske mesterskaber
- AC Milan – 18 italienske mesterskaber
- Arsenal – 13 engelske mesterskaber
- Atletico Madrid – 11 spanske mesterskaber
Det er altså igen de mange velkendte europæiske storklubber som topper listen. De fleste af disse klubber er også ældgamle klubber, som har spillet i den bedste liga i deres land stort set siden disse ligaer blev etableret.
Verdens ældste fodboldklub
Vi har nu kigget på nogle af de vigtigste kriterier for at udpege de største fodboldklubber i verden. Her til sidst runder vi af med nogle ekstra informationer, som måske ikke har så meget at sige om hvem der er de største klubber i dag, men som alligevel er interessante at tage med.
Vi starter med at kigge på verdens ældste fodboldklub. De 10 ældste fodboldklubber i verden, som stadig er aktive, findes på listen nedenfor:
- Sheffield FC (England) – 1857
- Cambridge University AFC (England) – 1857
- Lima CFC (Peru) – 1859
- Hallam FC (England) – 1860
- Cray Wanderers FC (England) – 1860
- Notts County (England) – 1862
- Stoke City FC (England) – 1863
- Civil Service FC (England) – 1863
- Royal Engineers Association FC (England) – 1863
- Wrexham FC (Wales) – 1864
Det moderne fodboldspil som vi kender det i dag blev i høj grad udviklet i England, og derfor er det heller ikke overraskende at ni ud af de 10 hold på listen over verdens ældste fodboldklub kommer fra de britiske øer.
Verdens største stjerne
Vores rangeringer har fokuseret på de største fodboldklubber, men lad os også tage et kig på nogle af de største individuelle stjerner i de store klubber. Det er svært at vurdere hvem der er verdens største stjerne, da det også kan måles på mange forskellige måder. Et af de bedste værktøjer til at vurdere verdens største stjerne på nuværende tidspunkt er at kigge på spillernes markedsværdier.
Nedenfor finder du de 10 største stjerner målt på deres markedsværdi pr. 7 juli 2022 (ifølge Transfermarkt):
- Kylian Mbappé (Paris Saint-Germain) – 160 millioner euro
- Erling Braut Haaland (Manchester City) – 150 millioner euro
- Vinicius Junior (Real Madrid) – 100 millioner euro
- Phil Foden (Manchester City) – 90 millioner euro
- Mohamed Salah (Liverpool FC) – 90 millioner euro
- Harry Kane (Tottenham) – 90 millioner euro
- Dusan Vlahovic (Juventus) – 85 millioner euro
- Bruno Fernandes (Manchester United) – 85 millioner euro
- Kevin De Bruyne (Manchester City) – 85 millioner euro
- Pedri (FC Barcelona) – 80 millioner euro
Opsummering – de største fodboldklubber i verden
En fodboldklubs størrelse kan måles på mange forskellige måder, og derfor findes der ikke et enkelt svar på spørgsmålet “hvem er verdens største fodboldklub?” Vi har dog gjort et forsøg på at svare på dette spørgsmål her på siden, hvor vi har rangeret de største fodboldklubber ud fra en række parametre indenfor økonomi, popularitet og sportslige præstationer. De største klubber indenfor hver kategori er disse:
- Størst markedsværdi: Real Madrid
- Størst omsætning: Manchester City
- Flest følgere på sociale medier: FC Barcelona
- Højeste tilskuertal: Borussia Dortmund
- Største trøjesalg: Bayern München
- Flest Champions League-titler: Real Madrid
- Flest nationale mesterskaber: Juventus
Hvor stor betydning de forskellige parametre skal have for vurderingen af klubbers størrelse er op til diskussion. Med en lige vægtning af alle parametrene, kommer vores samlede rangering af de største fodboldklubber til at se således ud:
- Real Madrid
- FC Barcelona
- Bayern München
- Manchester United
- Liverpool FC
- Juventus
- Manchester City
- Paris Saint-Germain
- Chelsea
- Borussia Dortmund
Læs også:
Real Madrid er på mange parametre den største fodbold klub i verden.
Real Madrid har med sine 14 Champions League-titler vundet titlen mere end dobbelt så mange gange som den næstmest vindende klub.