Mest scorende fodboldspiller
Hvem er alletiders mest scorende fodboldspiller? Hvor mange mål har den mest scorende fodboldspiller scoret?
Vi giver dig en Top10-liste med de mest scorende fodboldspillere lige her.
Top10: Her er de mest scorende fodboldspillere nogensinde
Cristiano Ronaldo topper pt. listen foran Lionel Messi.
| Spiller | Mål |
| Cristiano Ronaldo | 924 |
| Lionel Messi | 851 |
| Pelé | 762 |
| Romário | 756 |
| Ferenc Puskás | 725 |
| Josef Bican | 722 |
| Robert Lewandowski | 661 |
| Jimmy Jones | 639 |
| Gerd Muller | 634 |
| Joe Bambrick | 626 |
Liste opdateret pr. marts 2025. Kilde: IFFHS
Cristiano Ronaldo – 924 mål
Den femdobbelte Ballon d’Or-vinder Cristiano Ronaldo er den mest scorende fodboldspiller nogensinde. Ronaldo er stadig aktiv, så der vil utvivlsomt komme flere mål på karrieretotalen, som allerede lyder på 924 scoringer, blandt andet i stærke ligaer som Premier League, La Liga og Serie A. Ronaldo har scoret hele 140 i Champions League, mens det også er blevet til et hav af scoringer for det portugisiske landshold. Ronaldo har scoret hele 15 mål ved VM, næstflest af alle.

Cristiano Ronaldo er alletiders mest scorende fodboldspiller. Foto: IMAGO / Sebastian Frej
Lionel Messi – 851 mål
Messi er også blandt de aktive spiller på top-10 listen over de mest scorende fodboldspillere nogensinde, er den argentinske troldmand Lionel Messi. Messi har scoret størstedelen af sine mål i La Liga for Barcelona, hvor han nåede 474 mål i 520 kampe. Også i Champions League er den syvdobbelte Ballon d’Or vinder en af de mest scorende med 129 mål. Lionel Messi er ligesom Ronaldo ikke færdig med at score mål endnu.
Pelé – 762 mål
Brasilianske Pelé står tilbage som en af fodboldhistoriens absolut bedste fodboldspillere, og det skyldes ikke mindst hans fornemme målinstinkt. Den tredobbelte verdensmester scorede langt størstedelen af sine 762 mål for brasilianske Santos, mens han på landsholdet scorede flotte 77 mål i 92 kampe.
Romário – 756 mål
Romário gjorde sit indtog 10-15 år efter legendariske Pelés karrierestop, og det stod hurtigt klart, at Brasilien havde fundet en ny målræv i verdensklasse. Romário bliver sjældent nævnt blandt de bedste fodboldspillere nogensinde, men den brasilianske angriber var godt nok målfarlig. Romário havde en fremragende karriere, hvor han var forbi blandt andet PSV og Barcelona med stor succes. Mens hans 10 årige landsholdskarriere kastede 71 scoringer af sig i 85 kampe.
Ferenc Puskás – 725 mål
Ungarske Puskás havde en fuldkommen fremragende karriere fra 1943 til 1966, hvilket hans måltotal på 725 mål i cirka lige så mange kampe fortæller alt om. Puskás startede karrieren i Budapest Honves, hvor han i gennemsnit scorede mere end 1 mål pr. kamp inden turen gik til selveste Real Madrid, hvor han scorede 156 mål i 180 kampe. På det ungarske landshold havde den ungarske stjerne ligeledes et fremragende målsnit med 84 mål i 85 optrædener. Wow!
Josef Bican – 722 mål
Vi skal et godt stykke tilbage i tiden for at finde nummer 6 på listen over fodboldspillere i verden, som har scoret flest mål. Østrigsk-ungarske Josef Bican lavede mål på samlebånd fra 1913 til 1957. Blandt andet scorede Bican vanvittige 427 mål i 221 kampe for Slavia Prag mellem 1937 og 1948. Sikke et målsnit!
Robert Lewandowski – 661 mål
Ligesom Cristiano Ronaldo og Lionel Messi er Robert Lewandowski ikke færdig med at score mål endnu. Barcelona-angriberen bomber fortsat og står aktuelt noteret for 661 scoringer all-time.
Jimmy Jones – 639 mål
Et af de navne på listen over de mest scorende fodboldspillere nogensinde, som vækker mindst genklang er nordirske Jimmy Jones. En del af forklaringen er, at Jones spillede fra 1943 til 1965, og hovedsageligt for hold i hjemlandet. 102 mål i 82 kampe for Belfast Celtic vidner dog om en angriber med en gevaldig målnæse. ‘Fun’-fact: I 1948 brækkede rivaliserende fans benet på Jones, og angriberen stoppede efterfølgende karrieren i to år.
Gerd Müller – 634 mål
Tyske Gerhard ‘Gerd’ Müller er kendt som en af fodboldens allerkøligste angribere. Den tyske legende, som spillede hele karrieren i hjemlandet, for blandt andre Bayern München havde virkelig næse for mål. 68 mål i 61 landskampe for Vesttyskland og næsten 400 mål for Bayern München taler sit helt tydelige sprog.
Joe Bambrick – 626 mål
Joe Bambrick var aktiv fra 1926 til 1939 og stårt noteret for 626 mål. Klart de fleste scorede han for Linfield, men havde også målnæsen intakt, da turen gik til Chelsea i 1935.
Cristiano Ronaldo er den mest scorende fodboldspiller.
Han har i alt scoret hele 924 mål.
Han har i alt scoret 851 mål.
Set ud fra hvem, der har scoret flest mål, så vinder Ronaldo. Men når det kommer til at have vundet flest titler, der vinder Messi.







