18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Danske fodboldsange fra 1984 til nu: Fodboldsange for det danske landshold

Når Danmark kvalificerer sig til store EM- og VM-slutrunder, er der altid stor spænding og masser af forventningsfulde danske fans, som ser frem til at følge de danske drenge. For at skabe ekstra god stemning omkring landsholdet, har det i mange år været tradition at der skrives officielle fodboldsange.

Vi kender alle de store klassikere, som stadig bliver spillet når der er landskamp, og som også benyttes i mange andre sammenhænge. Der er dog også mange mindre kendte fodboldsange, som ikke har opnået helt samme hit-status i befolkningen. Vi gennemgår alle de danske fodboldsange fra 1984 til i dag, så gør dig klar til en tur ned ad “memory lane”.

Der har været mange ikoniske danske fodboldsange gennem tiden. Foto: Bildbyrån
Der har været mange ikoniske danske fodboldsange gennem tiden. Foto: Bildbyrån
Der har været mange ikoniske danske fodboldsange gennem tiden. Foto: Bildbyrån

Danske fodboldsange

Siden den første fodboldsang blev skrevet til landsholdet i forbindelse med EM i 1984, har det været tradition at der skulle skrives officielle Danmark fodboldsange til hver slutrunde, som vi har kvalificeret os til. Den eneste slutrunde vi har spillet uden en officiel fodboldsang er faktisk, paradoksalt nok, EM i 1992. Det skyldtes at Danmark kom med på et afbud, og at DBU derfor ikke kunne nå at udgive en officiel sang til slutrunden. Lad os se nærmere på de mange landsholdssange gennem tiden.

EM i Frankrig 1984: Gunnar “Nu” Hansen – Rap Nu

Den første af de mange Danmark fodboldsange, som blev skrevet til landsholdet, blev “rappet” i 1984 af ingen andre end den legendariske sportskommentator Gunnar “Nu” Hansen. Det er ikke en af de mest kendte fodboldsange i dag, men den er i den grad anderledes end alle de andre på listen.

VM i Mexico 1986: Dodo & the Dodos – Re-sepp-ten

Blandt kendte fodboldsange er ingen mere velkendt og elsket end “Re-sepp-ten” af Dodo & the Dodos, som blev skrevet til landsholdets første VM-slutrunde nogensinde i 1986 i Mexico. Sangen blev et kæmpe hit, og der bliver stadig sunget “vi er røde, vi er hvide” ved hver eneste landskamp der spilles i dag. For mange er det den bedste af de mange landsholdssange – og så er det endda med legenden Frank Arnesen som en af forsangerne.

EM i Tyskland 1988: Rocazino – En for Alle

Ved næste slutrunde i EM i Tyskland var det et andet populært 80er-band, som stod for slagsangen. Rocazino leverede sammen med landsholdet endnu et stort hit, som stadig holder den dag i dag. Frank Arnesen var endda også tilbage som forsanger på en af de store fodboldsange.

EM i England 1996: Big Fat Snake – Big Boys In Red And White

Big Fat Snake var populære i 90erne, og derfor var det også naturligt at de kom til at stå for at skrive slagsangen til EM i England i 1996. Det fik dog aldrig det store folkelige gennembrud, og er i dag stadig en af de mest ukendte fodboldsange.

VM i Frankrig 1998: Dodo Gad – Vi Vil Ha’ Sejren I Land

Dodo Gad fra Dodo & the Dodos var tilbage da der skulle skrives endnu en af de officielle sange til VM i fodbold i 1998. Landsholdet fik lov til at skråle med og fylde en stor del af sangen, mens Dodo Gad igen leverede de mere rene toner i sangen.

EM i Holland og Belgien 2000: Det Brune Punktum – All We Need Is Love

EM i Holland og Belgien var ikke en slutrunde, som mange danske fodboldfans husker tilbage på med særlig stor begejstring. Landsholdet blev slået ud af gruppespillet med en samlet målscore på 0-8. Landsholdssangen til slutrunden af Det Brune Punktum gik også ganske hurtigt i glemmebogen.

VM i Sydkorea og Japan 2002: Søren Poppe og Sofie Lassen Kahlke – Danmarks Drenge

Der var større gennemslagskraft da en af de mest populære officielle sange til VM i fodbold blev skrevet i 2002. Her var det Søren Poppe og Sofie Lassen Kahlke, som stod for vokalerne. En sang, som til tider stadig spilles i forbindelse med landskampe den dag i dag.

EM i Portugal 2004: Birthe Kjær, B-Boys og Safri Duo – Hvor’ vi fra?

Den meget atypiske trio Birthe Kjær, B-boys og Safri Duo var på banen da der skulle skrives en officiel slagsang til EM i Portugal i 2004. Det var en af de Danmark fodboldsange, som hurtigt gik i glemmebogen, og som næsten ingen kan huske i dag.

VM i Sydafrika 2010: Nephew – The Danish Way To Rock

Der gik nogle år inden Danmark igen kvalificerede sig til en slutrunde, men det lykkedes endelig i 2010. Her var det rockorkestret Nephew, som sammen med landsholdet leverede en sang der blev et ganske stort hit. Hele landsholdet mødte sammen med Nephew op i studiet i jakkesæt og leverede et fængende poprock-nummer i sand Nephew-stil. Det er ikke en sang der indbyder til den store fællessang, men det blev stadig en populær og elsket sang.

EM i Polen og Ukraine 2012: Nik & Jay – Vi Vandt I Dag

Hele Danmarks popdrenge Nik & Jay stod for sangen til EM-slutrunden i Polen og Ukraine i 2012. Det blev et ganske stort pophit, som de to musikere har for vane at lave.

VM i Rusland 2018: Thomas Helmig – Hele Danmark Op At Stå

En af de mindre populære officielle sange til VM i fodbold blev produceret i 2018 til VM-slutrunden i Rusland. Det var legenden Thomas Helmig, som stod for den officielle sang, som dog ikke fik den helt store opbakning.

EM i hele Europa 2020: Alphabeat – Danish Dynamite

Ved EM-slutrunden i 2020, som blev udskudt til 2021, skulle Danmark for første gang spille på hjemmebane ved en slutrunde. Alle Danmarks gruppekampe blev spillet i Parken, og der var national eufori og stor folkelig opbakning til landsholdet. Alphabeat stod for den officielle sang med “Danish Dynamite”, som fik blandede modtagelser. Det var dog første gang i mere end 30 år at landsholdet selv stod for at synge et helt vers.

VM i Qatar 2022: Jarl-Friis Mikkelsen, Burhan G, Ankerstjerne, Nicolai Seebach og The Supernature – Skulder ved Skulder

Ved VM i Qatar i 2022 gik DBU sammen med Carlsberg og flere kendte kunstnere om at lave en sang. Men det var ikke bare dem, der skulle lave en sang. Fans blev opfordret til at lave vers og tekster til sangen, som de kunne sende ind til, og her ville kunsterne samle de forskellige tekster og tanker sammen. Det skulle vise, at det sammenhold herrelandsholdet har vist på banen og sammen med de danske fans kunne blive udbredt endnu mere.

Officielle sange til VM i fodbold

Siden traditionen med danske fodboldsange blev startet tilbage i 1984 er der blevet skrevet en række officielle sange til VM i fodbold. Den første officielle VM sang til landsholdet blev som sagt skrevet af Dodo & the Dodos i forbindelse med VM-slutrunden i Mexico i 1986, da de udgav “Re-sepp-ten”. Barren blev sat utroligt højt af det populære 80er-band, som leverede et hit der ifølge mange stadig ikke er blevet overgået af andre landsholdssange. Når et hit stadig lyder på det danske nationalstadion hver gang der bliver spillet landskamp mere end 30 år senere, ved man at man har skrevet en god sang.

12 år senere var Dodo Gad igen tilbage i studiet med landsholdet, men det var ikke med den samme store succes som i 1986. Det var dog en god slagsang med masser af skrål fra landsholdet.

Den næste store VM-sang blev skrevet i 2002 af Søren Poppe og Sofie Lassen Kahlke, som fik hele befolkningen med på deres hitsang “Danmarks Drenge”. Det samme var tilfældet med Nephew, som skrev den officielle sang til VM i 2010. Thomas Helmig havde dog mindre held med sin sang til VM i Rusland i 2018.

Traditionen med danske fodbold sange (ikke engelske fodboldsange) er helt unik, og ikke noget som der er tradition for i mange andre lande. Der har været ganske stor succes med sangene, som i mange tilfælde har formået at bringe befolkningen sammen, og som har skabt endnu større spænding og forventningsglæde frem mod en slutrunde.

Hvad hedder sangen til VM i Qatar?

Den hedder Skulder ved Skulder.

Hvad er en god fodboldsang?

Den mest velkendte og elskede danske fodboldsang er uden tvivl “Re-sepp-ten” af Dodo & the Dodos fra VM i Mexico i 1986.

Hvad hed den danske EM sang i 1992?

Danmark kom med til EM i 1992 med kort varsel, og derfor nåede DBU ikke at lave en officiel udgivelse af en fodboldsang 1992. Der blev udgivet nogle uofficielle sange, herunder sangen “Gi’ dem no’en på frakken” af De Heftige Heppere, men den blev aldrig til et stort hit.

Hvilken sang hører landsholdet?

Landsholdet hører selvfølgelig alle de gamle klassikere, men de kommer også til at høre den officielle sang til VM 2022 i Qatar.

Hvad hedder EM 92 sangen?

Der blev ikke lavet en officiel dansk fodboldsang til EM-slutrunden i 1992.

Hvad hedder Nik og Jays fodboldsang?

Nik og Jay lavede den officielle sang, “Vi Vandt i Dag”, til EM 2012 i Polen og Ukraine.

1 Kommentar

Skriv et svar

  1. Online

    Ovenstående artikel er faktuelt forkert. Danmarks første slagsang hed “Rød-Hvide Farver” og udkom i 1972 i forbindelse med OL i München og det var det daværende landshold der indsang den under ledelse af Flemming Anthony. I mange år var det den eneste slagsang i Danmark og det var således først i 1984 at der kom en ny – der næppe nogensinde har kunne kvalificere sig til status som slagsang. Første rigtige bud herefter var da Re-Sepp-Ten kom ud og herefter gik det fra at være kærlighed til fodbold og til at være en omgang økonomisk motiverede og kønsløse bud på en slagsang. Rød-Hvide Farver og Re-Sepp-Ten er de eneste slagsange man har hørt fans synge fra tribunen. Hvorfor? For de er enkle og man kan huske dem i en 12-hestes brandert.