18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Flest La Liga titler – hvem har vundet La Liga flest gange?

Spaniens bedste fodboldrække, La Liga, blev stiftet i 1929. Sæsonen løber årligt fra sommer til sommer, hvor de 20 bedste spanske hold konkurrerer om mesterskabet. Hvert år er der tre hold, der rykker ned i Segunda Division. Mens et hold kan krone sig som spanske mestre.

La Liga blev ikke afviklet nogle få år af krigsmæssige årsager gennem dens snart 100 årige levetid. Der har dog alligevel været flere forskellige hold, der har kunne krone sig som spanske mestre.

Real Madrid La Liga

Foto: Alamy

FC Barcelona og Real Madrid har dog været et nøk over de andre i hierarkiet. Og det er også dem, der har løftet pokalen flest gange. De har ikke bare sat standarder for fodbold i Spanien, men i hele verden hvor mange klubber følger de stolte klubbers eksempler. Real Madrids bysbørn Atletico Madrid har dog også kunne erobre La Liga flere gange, mens den baskiske klub Athletic Club også har haft sin storhedstid.

I denne artikel kigger vi på La Liga-vindere gennem tiden. Vi kan dog allerede afsløre nu, at der kommer til at være meget fokus på giganterne fra FC Barcelona og Real Madrid.

Spanske mestre gennem tiden

ÅrKlub
1964Real Madrid
1965Real Madrid
1966Atlético Madrid
1967Real Madrid
1968Real Madrid
1969Real Madrid
1970Atlético Madrid
1971FC Valencia
1972Real Madrid
1973Atlético Madrid
1974FC Barcelona
1975Real Madrid
1976Real Madrid
1977Atlético Madrid
1978Real Madrid
1979Real Madrid
1980Real Madrid
1981Real Sociedad
1982Real Sociedad
1983Athletic Bilbao
1984Athletic Bilbao
1985FC Barcelona
1986Real Madrid
1987Real Madrid
1988Real Madrid
1989Real Madrid
1990Real Madrid
1991FC Barcelona
1992FC Barcelona
1993FC Barcelona
1994FC Barcelona
1995Real Madrid
1996Atlético Madrid
1997Real Madrid
1998FC Barcelona
1999FC Barcelona
2000Deportivo La Coruña
2001Real Madrid
2002FC Valencia
2003Real Madrid
2004FC Valencia
2005FC Barcelona
2006Real Madrid
2007Real Madrid
2008Real Madrid
2009FC Barcelona
2010FC Barcelona
2011FC Barcelona
2012Real Madrid
2013FC Barcelona
2014Atlético Madrid
2015FC Barcelona
2016FC Barcelona
2017Real Madrid
2018FC Barcelona
2019FC Barcelona
2020Real Madrid
2021Atlético Madrid
2022Real Madrid
2023FC Barcelona
2024Real Madrid

Kongeklubbens dominans

Hvis vi skal komme ind på de hard cold facts, så er det Real Madrid, der har løftet titlen flest gange. Kongeklubben, som de også bliver kaldt, har nydt stor dominans – særligt i 1900-tallet, hvor de vandt en lang stribe af titler. Denne succes sikrede Real Madrids plads som en af de mest succesrige klubber i verden.

En af årsagerne til Real Madrids store succes kaster dog også en skygge over de mange titler. Nogle mener, at en af årsagerne til succesen kom fra politiske strømninger i Spanien. Under Francisco Francos diktatur blev Real Madrid set som regiments foretrukne klub. Det var der mange, der mente, det gav dem en fordel både på og udenfor banen. Disse anklager er dog aldrig blevet bekræftet, men faktum er, at Real Madrids succes blev set som en blåstempling af, hvordan Spanien og spansk fodbold blev anset udefra.

Catalansk indtog

FC Barcelona har særligt i nyere tid markeret sig kraftigt i spansk fodbold. Selvom de stadig ligger bag Real Madrid i antal af titler. Så har de været en konstant trussel og forhindring for det totale monopol for hovedstadsklubben. 

Det var særligt, da Johan Cruyff tog over som træner for Barca. Den hollandske visionær indførte noget, der blev kaldt total-fodbold, hvor et tungt pres og nedslidende boldbesiddelse var nøgleordene.

Denne guldalder i Catalonien blev ført videre. Og det kulminerede i et uimodståeligt mandskab med Pep Guardiola på trænerbænken. Lionel Messi, Xavi og Andres Iniesta agerede hovedpersoner i en spillestil, der transformerede, hvordan man ser fodbold i dag. Og det gjorde også, at FC Barcelona tog et stort indhug i den føring af La Liga-titler, som Real Madrid havde erhvervet sig. 

Det ikoniske opgør El Clasico bliver også udspillet mellem de to stormagter i spansk fodbold. Og det har været must see tv, når de mindst to gange om året krydser klinger. Det er både et opgør, der symboliserer den oplagte sportslige rivalisering mellem de to klubber. El Clasico har dog også flere dybere undertoner af kulturelle og politiske stridigheder, som bliver udkæmpet af 22 spillere på en græsplæne. Sådan har tilhængerne det af hvert hold i det mindste.

En af Danmarks største fodboldspillere nogensinde har også spillet en hovedrolle i denne spanske rivalisering. Michael Laudrup spillede flere sæsoner i FC Barcelona, hvor han også vandt La Liga flere gange. Han tog dog det forbudte skifte til Real Madrid, hvor La Liga-titlen også fulgte hans fodspor. Det gjorde ham ikke til en populær mand i Barcelona. Alt tyder dog på, at det catalanske hold har begravet stridsøksen og tilgivet den danske troldmand.

Hvor mange gange har Real Madrid vundet La Liga?

Real Madrid har vundet flest La Liga-titler med 36 pokaler i trofæskabet. De var særligt dominerende i 1900-tallet, hvor der nærmest ikke var nogle klubber, der kunne røre Kongeklubben. Hvis man kigger på titlerne i det 21. århundrede, har de dog måtte give slip på noget af den enorme føring.

Det ligner dog ikke, at det er et Real Madrid-hold, der lader FC Barcelona komme meget tættere på. Madrilenerne tilføjer verdens måske bedste fodboldspiller i Kylian Mbappe denne sommer. FC Barcelona må nøjes med at sætte deres lid til det 16-årige supertalent Lamine Yamal, da klubben er i store økonomiske problemer.

Hvor mange gange har Barcelona vundet La Liga?

FC Barcelona har vundet La Liga 27 gange i turneringens snart 100 år. De nød særligt en storhedstid i slutningen af 00’erne og starten af 10’erne, hvor Lionel Messi drev gæk med forsvarsspillere i hele Spanien. Ja, faktisk hele verden. 

Det lignede faktisk, at det 21. århundrede ville blive FC Barcelonas. Det har store økonomiske problemer dog sat en midlertidig stopper for. Så der kan godt ende med at gå lang tid, før de kan komme i nærheden af at have flest La Liga-titler. 

De har dog mange unge talenter på vej. Særligt Lamine Yamal, Gavi og Pedri viser tegn til at blive funklende stjerner på den europæiske fodboldscene. Så handler det bare om at sørge for, at Real Madrid ikke gør forspringet alt for stort i mellemtiden.

Skriv første kommentar

Skriv et svar