EM på storskærm i København
Der er ikke noget, der rimer mere på sommer i Danmark end fodbold, øl og storskærm. Og det får vi heldigvis igen lov til at opleve efter den magiske sommer i 2021, hvor Danmark nåede semifinalen til EM.
Vi vil i denne guide give dig det store overblik over, hvor man kan samles med sine venner for at følge det danske landsholds nye EM-eventyr.
EM på storskærm på Islands Brygge
TV2 har for nyligt meldt ud, at deres EM-studie bliver placeret på Islands Brygge. Det betyder også, at der bliver vist EM på storskærm for 8500 mennesker til alle EM kampe til sommer. Vi på SpilXperten var sikre på, at der ville blive vist fodbold på storskærm mange steder i København til sommer, men idet DR og TV2 har skærpet reglerne, så bliver det ikke så stor en folkefest som først antaget. Det kan du læse mere om længere nede. Dog ved vi, at Islands Brygge i hvert fald et sikkert sted at tage hen, hvis man vil opleve stemningen helt tæt på, da det ligesom bliver “hovedsædet” for TV2 under EM 2024.
👉 Få det fulde overblik over EM i vores EM kampprogram.
Hvor kan man se EM 2024 på Storskærm?
EM kampen 2024 Danmark – England, der blev vist på Enghave Plads på Vesterbro – (Foto: Enghave Plads 9)
Ja, hvor kan man ellers få lov til at skråle med på nationalsangen og forhåbentlig en enkelt eller to “4, 4, 4, 4-0”-sange?
TV2, der også har rettighederne til store dele af slutrunden, har valgt at opsætte en fanzone på Islands Brygge. Det vil på traditionel dansk vis selvfølgelig være efter først til mølle-princippet, hvor der i alt vil være plads til 8.500 tilskuere. Her kan man få lov til at sætte sig ved adskillige langborde, hvor øllene, sangene og forhåbentlig sejrsråbene kommer til at flyde over.
Man vil derfor have mulighed for at møde op til samtlige EM-kampe på Islands Brygge, hvor der ikke bare er noget til dem, der kun vil se kampene, men også være planlagt en helt masse aktiviteter. Det gælder både konkurrencer, fysiske aktiviteter og kulinariske oplevelser. Er man mere typen, der bedst kan lide at se landsholdet på en bar eller café, så er der selvfølgelig også mulighed for det.
Det kan selvfølgelig også være, at vejret pludselig svigter, og så er det rart at vide, hvor man skal gå hen.
Barer og caféer, der i år viser kampene med landholdet:
- BaneGaarden
- Café Castro
- Enghave Parken (viser alle DR’s kampe på storskærm)
- Hafnia Hallen
- Halmtorvet 9
- Match Padel Studio
- Lumskebuksen (viser alle DR’s kampe på storskærm)
- Pavillon Beer Garden
- Reffen
- Restaurant Møntergade
Det er en god idé at være opmærksom på de forskellige steders egne sociale medier. Man kan godt opleve, at de er fuldt bookede. Nogle gange kan man også være heldig, at de har særlige tilbud til landsholdsglade fans. Hvis man er til en særlig atmosfære, så vil vi også råde til at læse op, hvor man har tænkt sig at tage hen.
Ofelia Plads EM 2024
Selvom Ofelia Plads blev synonym med det magiske eventyr det danske landshold var på i 2021, så ser det ikke ud til, at det igen i år bliver gjort til et samlingssted for at se fodbold.
Det betyder dog ikke, at man skal til at ærgre sig over, at man ikke får lov til at komme ud og lufte sin klaphat og landsholdstrøje til sommer. Man kommer bare til at gøre det et andet sted.
Storskærmsarrangement på Ofelia plads i København – Alamy – (AP Photo/Martin Meissner)
💡Har du brug for gode tips under EM? Så tjek Leanders Luringer.
Bar- og Caféejere raser over TV2 og DR
Og det er som sagt en rigtig god ide at tjekke op på diverse sociale medier om de omkringliggende barer og caféer afholder arrangementer i forbindelse med EM i år. For det er desværre ikke helt så nemt at stable en folkefest på benene, som det hidtid har været.
Tidligere har barer og caféer frit kunne ansøge om at holde udendørsarrangementer med blandt andet storskærmsvisninger. Senest var tilbage i 2021, hvor netop arrangementer som disse var med til at samle hundredevis af mennesker på forskellige plæner og åbne pladser rundt omkring. Den går bare ikke i år, for både DR og TV2 har skruet gevaldigt op for reglementet!
Reglerne for sådanne arrangementer gør det nærmest umuligt for ejerne af de omkringliggende barer og caféer at være med på beatet til EM 2024. Her er bl.a. par af de gældende regler, der spænder ben:
- Barer og caféer indenfor en radius af 5 km fra Islands Brygge (København) og Herman Stillings Plads (Aarhus) må IKKE lave storskærmsarrangementer med TV2 og DR’s kampe. Ansøgninger bliver direkte afvist.
- Barer må ikke udvide deres eksisterende kapacitet til udendørsarrangementer. Ønsker man at afholde noget udendørs, kan der ansøges om tilladelse til visning af kampene med op til 200 mennesker.
Skruer vi tiden tilbage til EM 2021 hvor stemningen var på sit højeste, så kunne man uden problemer samle op mod 1.000-1.500 mennesker på plæner rundt omkring til disse events. Den tid ser nu ud til at være forbi, idet piben har fået en anden lyd.
Selv politikerne på Christiansborg er også begyndt at røre på sig pga disse regler, og synes det er enormt ærgeligt, at fokuset ikke lander på at samle så mange mennesker som muligt og holde den folkefest, som man husker det var i 2021. Nogle ønsker endda at tage det op med kulturministeren, hvis TV2 ikke lemper deres regler.
Argumentet for stramningerne lyder på, at set ud fra et kommercielt og økonomisk perspektiv, så ønsker TV2 og DR at have så stor tilslutning til deres egne events som mulig.
HELDIGVIS… må det siges, at de langt om længe er kommet til fornuft. For 1/8-finalen mod Tyskland ser nu ud til at have fået dem på andre tanker. Det er nu igen muligt for barer og caféer at lave storskærmsarrangementer, idet TV2 har fjernet begrænsningen på 200 personer i eksisterende lokaler.
Det giver netop de lokale virksomhedsejere mulighed for et setup i det fri – hvis de vel og mærke tilkøber rettighederne til at se kampen(e).
EM på storskærm
Hvis man ikke befinder sig i hovedstaden, er der selvfølgelig også mulighed for at samle sig om vores nationalsport. Vi har herunder samlet en liste over, hvordan man kan se EM 2024 på storskærm i flere af de andre store byer i Danmark.
Alamy – (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix via AP)
Storskærm EM 2024 Aarhus
Aarhusianere vil vide, at havnefronten og slutrunder er synonymer i byen. Hvis man vil ned til en rigtig folkefejring af vores nationalsport, så skal man tage ned til DR’s EM-fest.
Havnefronten eller Herman Sallings Plads, som den egentlig hedder, har flere gange i træk lagt lokation til storskærmsfest med udsigt over havnen.
Man vil kunne få lov til at følge med i DR’s live transmission, hvor Arnela Murminovic, Thomas Gravesen og Aarhus helt egen Flemming Povlsen, vil hjælpe seerne igennem kampene.
Der findes også utallige barer og caféer i Aarhus, hvor man kan få lov til at iklæde sig de røde og hvide farver og have fodboldfeber.
👉 Find de bedste EM 2024 Odds
Storskærm EM 2024 Odense
Da det hele løb af stablen i 2021, var det Storms Pakhus, der lagde sted til. Og det vil også endnu en gang være her, der bliver langet fadøl over disken til en ægte fodboldfest.
Derudover kan man også forvente at se EM kamp 2024 følgende steder i Odense:
- Ø6
- Kick off Sportspub
- GASA
- Ærtefabrikken
- Ryans Pub
- Studenterhus Odense
- Spruthuset
- The Old Irish Pub
- Proud Mary
- Den Brølende And
Så man er til lidt mere dæmpede omgivelser, så er der også mange barer og sportsbeværtninger, der med glæde tager imod gæster.
Storskærm EM 2024 Bornholm
Er man gæst til Folkemødet på Bornholm i 2024, kan man godt risikere at skulle blive et par dage ekstra. Og det kommer altså til at presse på det danske program til EM-slutrunden.
Vi kan dog ikke med sikkerhed sige, hvor man skal opholde sig, hvis man gerne vil fortsætte festen fra Folkemødet med en fodboldfest.
Der har dog været tradition for, at de større barer og caféer har inviteret folk indenfor, når det danske landshold løb på banen. Og mon ikke det sker igen i år.
EM på storskærm i resten af Danmark
Ud over de ovennævnte byer, er det også muligt at se EM på storskærm i/på følgende:
Sjælland:
- Dyrehaven arrangeret af Klampenborg Galopbane
- Espergærde Hallen i Espergærde
- Havnen i Dragør
- Hestetorvet i Roskilde
- Kanalvejsparken i Lyngby
- Kirke Helsinge Klubhus
Fyn:
- Rundbuehallen i Svendborg
- Torvet i Middelfart
Jylland:
- Aalborg Streetfood
- Askov Hallen i Vejen
- Borchs Gård i Kolding
- Domkirkepladsen i Viborg
- Dyrskuepladsen i Fjerritslev
- Festpladsen i Mariager
- Friis Streetfood i Aalborg
- Gammeltorv i Aalborg City
- Kildeparken i Aalborg
- Kimbertorvet i Aars
- Rådhusparken i Frederikshavn
EM storskærm 2024
Vi håber, at denne guide til EM 2024 storskærm København og resten af landet har hjulpet dig. Der er altid den person i vennegruppen, der skal have styr på det praktiske. Og vi håber, vi har hjulpet en smule med at få styr på netop det.
Nej, der er rigtig mange byer i hele Danmark, der bakker op om at vise EM 2024 på storskærm for en masse glade fodboldfans.
EM semifinalerne spilles henholdsvis d. 9 og 10 juli 2024.