18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Dyreste danske fodboldspillere gennem tiden

I sommeren slog Rasmus Højland, der siden skiftet fra FC København har gjort kometkarriere gennem fodboldeuropa, rekorden som Danmarks dyreste fodboldspiller.

Vi har valgt at kigge på de ti dyreste danske fodboldspillere gennem tiden i denne artikel.

Top 10: Dyreste danske fodboldspillere

Danmark var et af de første lande til at etablere et officielt fodboldforbund tilbage i slutningen af 1800-tallet. Det har også kunnet mærkes på den måde, at sporten har udviklet sig i vores egen lille andedam.

Landsholdet imponerede hele verden med deres elegante stil i Mexico i ‘86, og det har båret frugt på talentfronten. Danske klubber har produceret flere topspillere, der er blevet solgt for store summer det seneste årti.

Dem kigger vi nærmere på her.

#SpillerTransferbeløb i mio. kronerTransfer fra / til
1.Rasmus Højlund560Atalanta til Manchester United
2. Jesper Lindstrøm260Eintracht Frankfurt til Napoli
3.Joachim Andersen225Sampdoria til Lyon
4.Christian Eriksen201Tottenham til Inter
5.Jannik Vestergaard187Borussia Mönchengladbach til Southampton
6. Kasper Dolberg153Ajax til Nice
7.Thomas Delaney149Werder Bremen til Dortmund
8.Martin Braithwaite134Leganes til FC Barcelona
9.Morten Hjulmand134Lecce til Sporting CP
10.Jannik Vestergaard131 Southampton til Leicester

1. Rasmus Højlund – 560 millioner kroner (Atalanta til Manchester United)

Den eksplosive angriber havde svært ved at finde spilletid i sin barndomsklub, FC København. Det sendte ham i første omgang til østrigske Sturm Graz, hvor han hurtigt imponerede.

Det fangede interessen hos italienske Atalanta, hvor han heller ikke skulle bruge lang tid, før Manchester United spærrede øjnene op.

Det kastede et salg af sig på den svimlende sum af 560 millioner kroner.

Rasmus Højjlund

Alamy Stock Photo

2. Jesper Lindstrøm – 260 millioner kroner (Eintracht Frankfurt til Napoli)

Prædikatet kometkarriere kan i den grad også sættes på den vævre kantspiller Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm. 

Efter han sprudlede på Brøndbys midtbane, da de blev danske mestre i 2021, blev han skippet til det sydtyske i Frankfurt.

Her var han med til at vinde Europa League, hvor de blandt andet slog FC Barcelona ud undervejs. 

Han kom derfor i kikkerten hos de forsvarende italienske mestre, der var villige til at sende lidt over en kvart milliard den anden vej for at sikre danskerens signatur.

Jesper Lindstrøm
Agostino Gemito / Alamy Stock Photo

3. Joachim Andersen – 225 millioner kroner (Sampdoria til Lyon)

Joachim Andersen var længe anset som et stort forsvarstalent i hele Europa. Det beviste han allerede i Sampdoria, hvor der var forlydender om interesse fra klubber som Arsenal.

Det endte dog i et skifte til den traditionsrige franske klub Lyon, hvor han dog ikke slog igennem.

Derfor kan vi også afsløre, at han figurerer senere på listen, da han tog rejsen over den engelske kanal.

Joachim andersen Lyon
Alamy – AP Photo/Antonio Calanni

4. Christian Eriksen – 201 millioner kroner (Tottenham til Inter)

Christian Eriksen er muligvis den bedste fodboldspiller, Danmark har set på denne side af årtusindskiftet. Og det har også kastet en enorm flot klubkarriere af sig.

Da en ung Christian Eriksen brød igennem i Ajax Amsterdam, var Tottenham hurtige til at opsnappe ham, før priserne skød i vejret.

London-klubben kunne dog efter syv år ikke længere holde på den kreative midtbanespiller. 

Han blev solgt til Inter, hvor han også blev italiensk mester.

Christian Eriksen

Alamy – Piero Cruciatti/LaPresse via AP

5. Jannik Vestergaard – 187 millioner kroner (Borussia Mönchengladbach til Southampton)

Forsvarsklippen Jannik Vestergaard cementerede Gladbachs forsvar med sin danske makker Andreas Christensen. 

Det vækkede interesse i det engelske, hvor Southampton var villige til at smide 187 millioner kroner efter ham.

Skiftet var en stor succes for den dengang unge dansker, der siden har skabt en solid karriere i engelsk fodbold.

Jannik Vestergaard southampton

PA Images / Alamy Stock Photo

6. Kasper Dolberg – 153 millioner kroner (Ajax til Nice)

Kasper Dolberg fortryllede i en ung alder fodboldverdenen med sine hestespark af afslutninger, der nærmest var ved at rive nettet i stykker.

Han blev spået en karriere på øverste hylde, men sådan blev det ikke. 

Den 26-årige angriber fra Silkeborg har dog alligevel formået at danne sig en flot karriere.

Han er nu en del af danskerkolonien i Anderlecht med Kasper Schmeichel, Anders Dreyer, Mads Kikkenborg og den næste på denne liste, Thomas Delaney.

Kasper Dolberg Nice

Orange Pics BV / Alamy Stock Photo

7. Thomas Delaney – 149 millioner kroner (Werder Bremen til Dortmund)

En af Superligaens måske bedste spillere nogensinde skiftede først den danske hovedstad ud med det nordvestlige Tyskland.

Han imponerede dog i så stor til med sin arbejdsindsats og positionering, at en af Tysklands største klubber kom med 150 millioner kroner for hans signatur.

Det blev også til nogle gode år for Dortmund, inden han rev teltpælene op og rykkede til Sevilla, senere Hoffenheim og nu Anderlecht.

Thomas Delaney Dortmund

Alamy Stock Photo

8. Martin Braithwaite – 134 millioner kroner (Leganes til FC Barcelona)

Dette er nok en af de mere opsigtsvækkende transfers på denne liste. En alvorlig skade til Luis Suarez gav FC Barcelona muligheden for at hente en spiller i La Liga uden for det normale transfervindue.

Valget faldt på den daværende topscorer og profil for Leganes Martin Braithwaite. 

Det var ikke fordi, at den tidligere Esbjerg fB-profil haglede kasser ind for et FC Barcelona-hold, der også kunne bryste sig med verdensstjerner som Antoine Griezmann og Lionel Messi
Han lykkedes dog at finde vej til nettet 10 gange for blaugrana, inden han skiftede til bysbørnene i Barcelona, Espanyol.

Martin Braithwaite Barcelona

Alamy Stock Photo

9. Morten Hjulmand – 134 millioner kroner (Lecce til Sporting CP)

Den løbestærke midtbanespiller Morten Hjulmand har tiltrukket sig stor interesse fra nogle af verdens største klubber. Og det er ikke engang et år siden, at han skiftede Lecce og Serie A ud med Cristiano Ronaldos gamle hjemmebane Sporting i den portugisiske hovedstad.

Det er heller ikke umuligt, at Morten Hjulmand snart bryder døren ind til startopstillingen på det danske landshold. 

Der er dog ingen nepotisme at spore her, da Morten og landstræner Kasper Hjulmand ikke er i familie.

 Morten Hjulmand

Alamy Stock Photo

10. Jannik Vestergaard – 131 millioner kroner (Southampton til Leicester)

Endnu en gang skal vi sige hej til den enorme forsvarsspiller Jannik Vestergaard. Efter en håndfuld år som defensivt anker for Southampton, rykkede han til Leicester.

Det har været en blandet landhandel for den danske landsholdsspiller siden da. Han ragede sig uklar med den tidligere Leicester-træner Brendan Rodgers, der ikke så en fremtid for danskeren hos ‘The Foxes’.

Nogle gange skal man dog blot vente på, at der kommer nyt blod ind på ledelsesgangene. Da Vestergaard på nuværende tidspunkt er tæt på at sikre sig oprykning til Premier League.

Jannik Vestergaard leicester

Alamy Stock Photo

Bedst betalte danske fodboldspillere

Det har længe været kendt blandt den brede befolkning, at fodboldspillere får stoppet foret godt til, når det er lønningsdag. Og det gælder også mange af de mest profilerede danske fodboldspillere.

Andreas Christensen skiftede i 2022 Chelsea ud med de spanske giganter FC Barcelona.

Og når man sparer sin nye klub for en stor transfersum, bliver man også belønnet med en stor pose penge.

Den boldsikre forsvarsspiller får angiveligt omkring 75 millioner kroner om året, hvilket gør ham til den bedst betalte danske fodboldspiller.

Den danske Manchester United-duo, Christian Eriksen og Rasmus Højlund, får også en god hyre for at repræsentere de røde djævle.

Christian Eriksen får angiveligt tæt på 70 millioner kroner i bruttoløn om året, mens hans 21-årige holdkammerat angiveligt modtager tæt på det halve.

Skriv første kommentar

Skriv et svar