18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bedst betalte danske fodboldspillere

Fodbold er verdens største sportsgren på mange områder, og økonomisk set vokser sporten år efter år. Det betyder også at transfersummerne og spillernes lønninger hele tiden bliver højere og højere.

Her på siden tager vi et kig på de bedst betalte danske fodboldspillere, så du kan få et indblik i hvad de bedste danske spillere tjener. Det er bestemt ikke små beløb, og de tjener langt over en dansk gennemsnitsløn. Så læs med og find ud af hvor meget man kan tjene når man er en af de bedste fodboldspillere fra Danmark.

Top 10 over de bedst betalte danske fodboldspillere

Vi springer direkte ud i et overblik over de 10 bedst betalte danske fodboldspillere. Alle disse spillere spiller til dagligt i udenlandske klubber i nogle af de bedste ligaer i Europa. Der er spillere fra både Premier League, La Liga, Ligue 1 og Bundesligaen. Det er altså med rette de bedst betalte danske fodboldspillere, da de spiller på det allerhøjeste niveau i international fodbold.

  1. Andreas Christensen – 77,5 millioner om året
  2. Kasper Schmeichel – 59,1 millioner om året
  3. Pierre-Emile Højbjerg – 46,3 millioner om året
  4. Martin Braithwaite – 44,6 millioner om året
  5. Joachim Andersen – 36,1 millioner om året
  6. Yussuf Poulsen – 29,8 millioner om året
  7. Jannik Vestergaard – 29,6 millioner om året
  8. Thomas Delaney – 25,8 millioner om året
  9. Kasper Dolberg – 22,3 millioner om året
  10. Andreas Cornelius – 21,9 millioner om året

Vi har indsamlet informationer om spillernes løn, som indsamler og behandler data om fodboldspillere løn, kontrakter og finansielle situation. Bemærk dog at der stadig kan være visse usikkerheder om spillernes præcise løn.

1. Andreas Christensen – 77,5 millioner om året

Titlen for den højeste løn i Danmark for en fodboldspiller tilfalder Andreas Christensen, som i juli 2022 skiftede til selveste FC Barcelona fra Chelsea. Efter at have været ungdomsspiller i Chelsea i et par år, har han været en del af seniortruppen i London-klubben i otte år fra 2014 til 2022. Han har undervejs spillet en stor rolle i Chelseas succes, men har i perioder haft problemer med at få spilletid på holdet.

Derfor skiftede han i 2022 Chelsea ud med Barcelona da hans kontrakt udløb med klubben. Samtidig fik han en kontrakt med en Andreas Christensen løn, som løber op i 77,5 millioner danske kroner om året. Han er en eftertragtet herre, som også har spillet en stor rolle i det danske landsholds succes i de seneste år.

Derfor er det også mere end velfortjent at han nu spiller for den klub, som han har drømt om at spille for siden han var barn. At blive den bedst betalte danske fodboldspiller er også ganske fortjent med det han har leveret i de seneste år.

Andreas Christensen hiver en pæn hyre i Barcelona. Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix
Andreas Christensen hiver en pæn hyre i Barcelona. Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

2. Kasper Schmeichel – 59,1 millioner om året

Den danske målmand Kasper Schmeichel er efterhånden en legende i dansk fodbold. Han har været fast målmand for det danske landshold siden 2013, og har altså stået trofast i det danske mål i næsten et årti. Også i klubben Leicester City har han opnået status som klublegende. Han har stået på mål for “the Foxes” siden 2011, og har altså mere end 10 år på bagen i klubben.

Kasper Schmeichel
Foto: Bildbyrån

Han var derfor også en af nøglespillerne da Leicester højst overraskende vandt Premier League i sæsonen 2015-16. Han er derfor også med rette en af de bedst betalte spillere i truppen, og den næstbedst betalte danske fodboldspiller.

Han kan hæve en løn på 59,1 millioner om året hos Leicester. Han har haft store sko at udfylde efter sin far, og man må i den grad sige at han har sat sit præg på dansk fodboldhistorie.
Schmeichels skifte til OGC Nice var ikke særligt succesrig og varede kun knap et år. Årslønnen her var også “kun” på 25 millioner, hvilket er noget lavere end i Leicester.

Anderlecht i Belgien er ny blevet den nye klub for Danmarks landsholdsmålmænd, hvor han spiller med landsholds kollegaer som Dolberg og Delaney.  

3. Pierre-Emile Højbjerg – 46,3 millioner om året

En anden af nøglespillerne for det danske landshold i de seneste år er midtbanespilleren Pierre-Emile Højbjerg. Han startede sin seniorkarriere allerede som 16-årig med et bemærkelsesværdigt skifte til selveste Bayern München, hvor han senere også fik debut for førsteholdet i en alder af bare 17 år, hvilket brød rekorden for den yngste debutant i klubbens historie. Han har altid haft et stort talent, og har af mange været spået en stor fremtid.

Pierre-Emile Højbjerg
Pierre-Emile Højbjerg – Foto: Bildbyrån

Efter fire år i Bayern, hvoraf to af årene blev brugt på lejeophold i andre tyske klubber, skiftede han i 2016 til Southampton, hvor han nåede at spille mere end 100 kampe for Premier League-klubben. Hans arbejdsmoral og flotte præstationer skabte interesse for ham, og i 2020 blev han præsenteret som ny spiller i Tottenham.

Her har han spillet nærmest hver eneste kamp for London-klubben gennem de fleste sæsoner, mens han også har ageret styrmand på den danske midtbane. Han kan med rette kalde sig den tredjebedst betalte danske fodboldspiller.

4. Martin Braithwaite – 44,6 millioner om året

Martin Braithwaite fra Esbjerg er en af de danske spillere, som har fyldt mest i mediebilledet i de seneste år. Efter en række gode år i Esbjerg fB, skiftede han i 2013 til fransk Toulouse, hvor han også nød ganske stor succes med 35 mål for klubben i 136 kampe. To år i Middlesbrough var ikke nogen stor succes, og han endte med et skifte til spanske Leganés, hvor han viste sig fint frem.

Efter bare 24 kampe for Leganés endte storklubben FC Barcelona i problemer. De endte nemlig med en trup, hvor et hav af deres offensive profiler var ude med langtidsskader, og hvor det ikke var muligt at hente nye spillere ind. De kunne dog købe spillere fra andre klubber i La Liga, og valget faldt på Martin Braithwaite, som i den periode var ganske formstærk. Han var altså på det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt for at dette skifte kunne lade sig gøre.

Martin Braithwaite for sin nye klub, Espanyol – Foto: Imago / Sergio Ruiz

Efter en kort periode med succes og mål for klubben, løb han dog ind i en langtidsskade. Mens han var skadet kom Xavi Hernandez ind som cheftræner, og han har tydeligt meldt ud at Braithwaite ikke er en del af hans fremtidsplaner.

Alt dette viste sig at blive en realitet, da Braithwaite skiftede til RCD Espanyol i 2022.

5. Joachim Andersen – 36,1 millioner om året

Joachim Andersen er en af de danske spillere, som har blomstret mest op i de seneste år. Han brugte som ung seniorspiller fire år i hollandske Twente, og skiftede derefter til italienske Sampdoria. I 2019 blev han for alvor kendt blandt danske fodboldfans, da han skiftede til storklubben Lyon for hele 225 millioner kroner. På det tidspunkt var han dermed Danmarks dyreste fodboldspiller nogensinde.

Joachim Andersen i aktion for Crystal Palace – Foto: Imago/ Sebastian Frej

Det blev dog ikke til den store succes i Lyon, og derfor blev han i 2020 udlejet til engelske Fulham. Her spillede han 31 kampe for den nedrykningstruede klub, og blev undervejs i sæsonen udpeget som anfører, på trods af at han blot var på et lejeophold i klubben.

Han skabte opmærksomhed omkring sig selv, og derfor købte Crystal Palace ham i 2021. Her har han været en nøglespiller i defensiven for “the Eagles”, mens han også har vist sig flot frem for det danske landshold. En række flotte sæsoner gør ham fortjent til en af de bedst betalte danske fodboldspillere.


6. Yussuf Poulsen – 29,8 millioner om året

Den danske angriber Yussuf Poulsen har været en del af den tyske klub RB Leipzig siden 2013. Dengang var klubben nyligt oprykket i den tredjebedste tyske liga, men ambitionerne omkring klubben var store. Det var nemlig Redbull-koncernen, som havde opkøbt klubben med mål om at nå til Bundesligaen og europæisk fodbold.

Yussuf Poulsen blev tidligt en del af de store planer om at skabe succes for klubben. Han har været en del af holdet hele vejen fra den tredjebedste liga helt op til toppen af Bundesligaen. I 2020 blev han den første spiller til at opnå 250 optrædener for klubben, men han har i de seneste år måtte tage til takke med en plads på bænken det meste af tiden.

Yussuf Poulsen
Yussuf Poulsen – Foto: Bildbyrån

Han har dog gjort sig fortjent til den Yussuf Poulsen løn som han modtager i klubben, som lyder på næsten 30 millioner kroner om året. Med manglende spilletid kunne der dog godt blive tvivl om han i fremtiden skifter til en anden klub.

7. Jannik Vestergaard – 29,6 millioner om året

Tårnhøje Jannik Vestergaard har brugt det meste af sin seniorkarriere i den tyske Bundesliga. Han spillede i fem år i Hoffenheim, hvor han var en fast del af holdet. Senere skiftede han til to større klubber, først Werder Bremen, og dernæst Borussia Mönchengladbach. For Mönchengladbach spillede han en stor rolle, og var fast mand på holdet i størstedelen af hans tid der.

Jannik Vestergaard – Foto: Imago / Mike Egerton

Tyskland blev i 2018 skiftet ud med engelsk fodbold, da han skiftede til Southampton. Han spillede mere end 70 kampe for klubben, og var en fast del af stammen på holdet. Efter mange flotte præstationer skiftede han i 2021 til Leicester, hvor han blev holdkammerat med Kasper Schmeichel.

Skiftet gjorde ham også til en af de bedst betalte danske fodboldspillere, men han har haft meget svært ved at få spilletid for klubben. Derfor er der nu også allerede tvivl om hans fremtid i klubben.

8. Thomas Delaney – 25,8 millioner om året

Thomas Delaney er et ikon for den største danske klub FC København. Her spillede han mere end 170 kampe, og var også anfører i lang tid. Det blev efterhånden tydeligt at hans niveau rakte til mere end Superligaen, og derfor skiftede han i 2017 til tyske Werder Bremen i Bundesligaen. Her spillede han 45 kampe for klubben, og viste at han i den grad havde hvad der skulle til for at være med på højeste niveau.

Thomas Delaney
Thomas Delaney – Foto: Bildbyrån

Der gik da også kun én sæson, inden han igen skiftede. Han blev i Tyskland, men skulle nu i stedet spille for storklubben Borussia Dortmund. Her spillede han indtil 2021, hvor han i lange perioder var fast mand i startopstillingen.

I slutningen af hans ophold i klubben blev det dog sværere for ham at få spilletid, og derfor skiftede han i 2021 til spanske Sevilla, hvor han var fast mand i et par år, inden han blev lånt ud til først Hoffenheim i Tyskland og derefter Anderlecht. Han har desuden været en fast del af det danske landshold, hvor han på midtbanen har dannet par med Pierre-Emile Højbjerg i efterhånden mange kampe. Han hæver en Thomas Delaney løn på lidt over 25 millioner kroner om året hos Sevilla.

9. Kasper Dolberg – 22,3 millioner om året

Kasper Dolberg fra Silkeborg er et ungt talent, som i fire år bombede mål ind på samlebånd for Ajax. Her fik det meste af fodbold-Europa øjnene op for den unge blonde spiller med det kraftfulde spark. Han spillede mere end 75 kampe for klubben, hvor han scorede et mål i næsten hver anden kamp. Det skabte også interesse fra mange klubber i andre europæiske ligaer.

Kasper Dolberg og Hoffenheim manager Pellegrino Matarazzo – Foto: Imago

I 2019 skiftede han så til franske Nice, hvor han siden har holdt til. Han var en stor succes i klubben i begyndelsen, men han har også haft perioder med nedadgående formkurve. Der er dog ingen tvivl om at han har talentet og evnerne til at skabe sig en stor karriere – også for det danske landshold.

Dolberg er i slutningen af 2022/23-sæsonen udlejet til tyske Hoffenheim og i sæson 2023/24 blev han lånt ud til Anderlcht, hvor han kan spille med mange andre danske stjerner.

10. Andreas Cornelius – 21,9 millioner om året

Vores top 10 over de bedst betalte danske fodboldspillere runder vi af med Andreas Cornelius. Han er en af de bedste angribere i Superligaen i nyere tid, og han nød stor succes da han spillede for FC København. Han har efter tiden i Superligaen prøvet sig af med mange forskellige klubber, med varierende succes. Cardiff City købte ham for et rekordbeløb, men efter bare en enkelt sæson blev han smidt tilbage til FCK.

Andreas Cornelius i infight med Bayer Leverkusens Jonathan Tah – Foto: Imago / Revierfoto

Senere har han været på kontrakt i italienske Atalanta, og har været lejet ud til franske Bordeaux og italienske Parma. Han har dog haft store vanskeligheder ved at få gang i karrieren igen. I 2021 skiftede han derfor til tyrkiske Trabzonspor, og denne gang lykkedes det at få gang i målscoringen igen.

I sin første sæson i klubben scorede han 15 mål i 37 kampe, og var med til at vinde det første tyrkiske mesterskab for klubben i næsten 40 år. Det bliver spændende at se om han kan fortsætte de gode takter, og om han kan blive en trussel for det danske landshold.

I dag er Andreas Cornelius tilbage i FCK, hvor han, grundet skader, ikke har haft den store indflydelse.

Data pr. 19. februar 2024. Opdateres løbende.


Højeste løn i Danmark

Den højeste løn i Danmark for en fodboldspiller tilfalder altså Andreas Christensen fra FC Barcelona. Hvor længe det forbliver sådan er uvist, da der i vores top 10 mangler Danmarks måske bedste spiller i nyere tid, nemlig Christian Eriksen. Han har tidligere haft blandt de højeste lønninger i Danmark.

Eriksen skiftede nemlig til Brentford i midten af 2021/22 sæsonen efter de traumatiske begivenheder i Parken ved EM i 2021. Han var med til at sikre Brentford en stærk afslutning på sæsonen.

Derfor er han nu også på vej videre, og rygterne siger at han formentligt ender i Manchester United. Derfor kunne han inden længe blive den fodboldspiller med den højeste løn i Danmark.

Der er mange prominente danske fodboldnavne, som ikke nåede med på listen her, men som også fortjener at blive nævnt. Ser man f.eks. på Danmarks anfører Simon Kjær, tjener han en Simon Kjær løn på 14,3 millioner kr.  om året hos AC Milan. Ser man på Daniel Wass løn ligger den på 9,3 millioner kr. om året hos storklubben Atletico Madrid.

Verdens rigeste fodboldspiller

De bedste danske fodboldspillere tjener altså langt over en dansk gennemsnitsløn, men der er stadig et stykke vej op til de bedst betalte fodboldspillere i verden. Derfor kan vi også kigge lidt på hvem der er verdens rigeste fodboldspiller.

Det er nemlig stjernen Cristiano Ronaldo, som på nuværende tidspunkt har titlen som verdens rigeste fodboldspiller. Hans formue vurderes at være på ca. 450 millioner dollars, svarende til 3,3 milliarder kroner.

Disse penge stammer både fra lønninger, klausuler, sponsorater og meget andet. David Beckham er dog også vurderet til at have samme formue som Ronaldo, mens Lionel Messi vurderes at have en formue på ca. 400 millioner dollars.

Formuer er én ting, mens årlige lønninger er noget andet. De bedst betalte spillere er ofte dem, som har bevist sig i store klubber, og som derfor har gjort sig fortjent til en stor kontrakt. Ser man derimod på talenters lønninger, er de stadig på et lavt niveau. Ser man f.eks. på talentet Xavi Simons løn, er den faktisk ikke engang kendt.

Noget, der ofte bliver kendt, er spillernes transfersum.

Hvem er den bedst betalte danske fodboldspiller?

Den bedst betalte danske fodboldspiller i 2022 er Andreas Christensen, som spiller i FC Barcelona.

Hvad tjener de bedste fodboldspillere?

De tre bedst betalte fodboldspillere i verden er: Kylian Mbappé (453 mio./året), Lionel Messi (290 mio./året) og Neymar Jr. (267 mio./året)

Skriv første kommentar

Skriv et svar