Dansker-dom: Wind og Mæhle bedste bud på dansk succes
SpilXperten kigger nærmere på nogle af de største begivenheder, der har dansk islæt, i weekenden. Michael Vilster har udvalgt fem atleter/hold, der er særligt værd at holde øje med, og i denne artikel deler han sine forventninger til danskernes præstationer.
Der er danskere involveret i storkampe i fodbold i London, Dortmund og Bologna. Vi holder skarpt øje med Højbjerg, Wind og Lindstrøm – blandt andre.
Så ræser Magnussen af sted i Formel 1 i Japan, mens Hjalte Frohodlt forsøger at vinde i Arizona med sine Cardinals.

Pierre-Emile Højberg er ikke udset til en hovedrolle i North London Derby. (Foto: IMAGO / PRiME Media Images)
North London Derby med dansk islæt
⭐⭐ Højbjerg med mindst 30 minutter på banen
Det er en ekstremt spændende kamp i Premier League mellem Arsenal og Tottenham. Begge hold er kommet flot fra land og er stadig ubesejrede.
Pierre-Emile Højbjerg er ikke trænerens yndling hos Spurs – endnu! For danskeren er solid, stabil og har det med at spille sig ind i trænernes hjerter med sine pålidelige præstationer.
Danskeren må formentlig starte ude, men jeg tror på, han spiser mindst en halv time af kampen, og at han altså skiftes ind senest i minut 60. Så kan han jo passende sikre mindst et Spurs-point derfra.
Arsenal – Tottenham Hotspur spiller i Premier League søndag den 24. september kl. 15:00, og du kan se med direkte på See. Læs også Søren Sorgenfris optakt til kampen her:
Magnussen og Haas fik længe ventet succes i Singapore, men de får det formentlig meget, meget svært på Suzuka i Japan. (Foto: IMAGO / MotorsportImages)
Magnussen stirrer ind i en udfordrende weekend
⭐⭐⭐ Magnussen i top 15
Åh, det er så let at have store forventninger til Magnussen, men selv på bagkant af det flotte VM-point i Formel 1-løbet i Singapore ser det sort ud for Haas og danskeren.
Banen i Japan er på alle måder sat sammen, så den nærmest er den værst tænkelige for Haas-teamet, og sæsonens løbende problemer med dæk-slid kan blive endnu værre på Suzuka.
Så jeg er tilbage ved små forventninger til indsatsen og vil kalde det godkendt, hvis Magnussen gennemfører og slutter i top 15.
Formel 1 Grand Prix på Suzuka-banen i Japan køres søndag den 24. september kl. 07:00, og du kan se med direkte på TV3+. Læs også optakt til løbet her:
Jonas Wind og Joakim Mæhle forsøger at dæmpe Die Gelbe Wand i Dortmund. (Foto: IMAGO / regios24)
Wind-& Mæhle og Wolfsburg over Dortmund?
⭐⭐⭐ Mindst ét danskermål og mindst ét point til Folkevogns-gæsterne
Wind er flyvende, mens Mæhle er magisk. Hvordan i alverden skal Dortmund stå imod Folkevognsklubben, når den kommer fræsende?
Det vil vise sig lørdag eftermiddag, når Bundesligaens nummer 7 og 6 mødes på Signal Iduna Park. Værterne kommer fra et CL-nederlag i Paris, mens Wolfsburg har haft en uge på træningsbanen.
Jeg tror på overskud hos danskerklubben og mindst én scoring af enten Wind eller Mæhle, og at Wolfsburg rejser hjem uden nederlag.
Borussia Dortmund – VfL Wolfsburg spiller i Bundesligaen lørdag den 23. september kl. 15:30, og du kan se med direkte på TV3 Sport. Læs også Nicolai Lisbergs optakt til kampen her:
Hjalte Froholdt og Cardinals møder søndag aften Cowboys. Danskeren risikerer at få travlt. (Foto: IMAGO / USA TODAY Network)
Cardinals i modvind, men 140 kilo dansker står imod!
⭐⭐⭐⭐ Froholdt og Co tillader højst to sacks
Hjalte Froholdt er knap 2 meter høj og vejer omkring 140 kilo. Han er center på den offensive linje hos NFL-holdet Arizona Cardinals, og han får travlt på søndag.
Dér spiller Cardinals hjemme på Glendale mod Dallas Cowboys, og gæsterne er storfavoritter. Cowboys har vundet sæsonens første to kampe og scoret 70 points, mens Cardinals kommer med to nederlag.
Jeg tror ikke på sejr til Froholdt og Co, men jeg tror, danskeren kan være med til at forhindre mere end 2 sacks mod holdet.
Arizona Cardinals – Dallas Cowboys spiller søndag den 24. september kl. 22:25, og du kan se med direkte på TV2 Sport. Læs også Claus Elmings NFL-optakt her:
Victor Kristiansens Bologna møder søndag mestrene Napoli, som har Jesper Lindstrøm med. (Foto: IMAGO / Nicolo Campo)
Kan Kristiansen og Bologna lukke ned for mestrene?
⭐⭐⭐ Samlet dansk spilletid mindst 110 minutter
Viktor Kristiansen er buldret ind på holdet i Bologna i Serie A, og det er indtil videre kun blevet til ét nederlag i sæsonen for mandskabet. Det stinker af en succeshistorie.
Der er til gengæld ikke helt en færdig duft endnu på Jesper Lindstrøms skifte til Napoli. Det vil tage længere tid for Lindstrøm at slå sig igennem, og de seneste par kampe er det kun blevet til begrænset spilletid.
Så jeg forventer, at Kristiansen spiller størstedelen af kampen for Bologna, mens Lindstrøm får et indhop, når der er brug for det. De får til sammen 110 minutters spilletid eller mere – det kan fx være, Kristiansen spiller 75, mens Lindstrøm får 35.
Kampen? Den ender uafgjort!
Bologna – SSC Napoli spiller i Serie A søndag den 24. september kl. 18:00, og du kan se med direkte på TV2 Play. Læs også Michael Rundagers Serie A-optakt her:
Dansker-dommen til weekenden
Det vrimler ikke med decideret lovende opgaver for danskerne i denne weekends Dansker-dom.
Det bedste vi kan håbe på er nok en flot Wolfsburg-sejr ude mod Dortmund, mens Magnussen kan få det svært i Japan.
- ⭐⭐ Højbjerg med mindst 30 minutter på banen i The North London Derby
- ⭐⭐⭐ Magnussen i top 15 på Suzuka-banen
- ⭐⭐⭐ Mindst ét danskermål og mindst ét point til Folkevogns-gæsterne
- ⭐⭐⭐⭐ Froholdt og Co tillader højst to sacks
- ⭐⭐⭐ Samlet dansk spilletid mindst 110 minutter i Bologna – Napoli
Læs også