Dansker-dom: Der dufter af stor dansk weekend på alverdens fodboldbaner
I den ugentlige Dansker-dom kigger vi nærmere på en håndfuld større begivenheder med danskere involveret. Michael Vilster vælger fem atleter/hold, der er særligt værd at holde øje med, og efterfølgende vurderer han så indsatsen fra de fem udvalgte, og om de levede op til forventningerne.
I denne omgang kigger vi på fodbold fra La Liga, Serie A og Bundesligaen lørdag, mens vi er på natteroderi i MLS mellem lørdag og søndag, og endelig slutter vi med et blik på Premier League og Joachim Andersen, der står over for en stor opgave på Anfield.

(Foto: Pacific Press Media Production Corp. / Alamy Live News)
Bologna tilbage på sporet efter skuffende nulløsning
Forventning ⭐⭐⭐⭐ Dansk spilletid og sejr til Bologna
Bologna jagter stadig et sæt højst overraskende billetter til næste sæsons CL, men et skuffende pointtab ude mod Frosinone i seneste runde har sat holdet under pres.
Victor Kristiansen blev pillet ud med et lille kvarter igen, mens Odgaard plejede en skade. Mon ikke at mindst unge Victor spiller i denne duel?
I hvert fald forventer jeg, at Bologna sikrer sig sejren, når AC Monza er på besøg lørdag aften. Gæsterne har tabt de to seneste, og der er BESTÅET til både Kristiansen og Odgaard, hvis holdet vinder, og der er dansk spilletid.
Bologna – AC Monza spiller lørdag den 13. april kl. 20:45, og du kan se med direkte på TV2 Play. Læs også Michael Rundagers optakt til Serie A-runden her:
(Foto: Sportimage Ltd / Alamy Live News)
Joachim Andersen får hænderne fulde endnu engang
Forventning ⭐⭐ Crystal P og Andersen lukker højst 1 mål ind
Crystal Palace er nederst på formbarometeret i Premier League, for de er uden sejr i de seneste 5 kampe, og på udebane er det endnu værre, for her er det 10 kampe siden, de sidst prøvede at vinde.
Joachim Andersen havde en intens duel med Haaland i seneste runde, og nu kan han så tage livtag med Liverpools offensiv. Måske er det opmuntrende, at holdet fra Beatlesbyen er det hold i top 7, der har scoret mindst de seneste 5 PL-runder …
De seneste 10 gange, Crystal Palace har besøgt Anfield, har de lukket i alt 22 mål ind eller 2,2 per kamp. For at BESTÅ skal Andersen og Co. holde Liverpool på 1 mål eller færre. Harsk? Måske nok, men de får jo penge for det!
Liverpool FC – Crystal Palace spiller søndag den 14. april kl. 15:00, og du kan se med direkte på See. Læs også Søren Sorgenfris rundeoptakt til Premier League her:
(Foto: Associated Press / Alamy Stock Photo)
Potentiel danskerduel spoleret af Poulsens skade
Forventning ⭐⭐⭐⭐ Dansk mål eller assist, og Wolfsburg taber ikke
Når RB Leipzig tager mod VfL Wolfsburg, går vi glip af en dansk duel på banen. Yussuf Poulsen er stadig ude med en skade for værterne, så vi holder med gæsterne, hvor Wind og Mæhle har hårdt brug for succesoplevelser.
For Folkevogns-flokken har bare 1 sejr i de seneste 13 ligakampe, og de er nu kun 5 point fra nedrykningszonen, hvor Mainz og Bo Henriksen er i fuld fart frem.
Mæhle scorede i begyndelsen af marts, men Jonas Wind har ikke været på måltavlen siden slutningen af november.
Hvis de 2 herrer vil BESTÅ i Dansker-dommen, skal der anderledes samba på dansekortet, og jeg forventer, at vi får enten assist eller mål fra mindst 1 af de 2, og at de undgår nederlag mod Leipzig.
RB Leipzig – VfL Wolfsburg spiller lørdag den 13. april kl. 15:30, og du kan se med direkte på Viaplay. Læs også Nicolai Lisbergs optakt til kampen her:
(Foto: Associated Press / Alamy Stock Photo)
Houstons Dynamoer med fuld strøm på i Minnesota
Forventning ⭐⭐⭐⭐ Dynamo lukker højest 1 mål ind og taber ikke
Det bliver absolut ikke let for Erik Sviatchenko og Houston Dynamo at hente noget brugbart med hjem fra Minnesota.
Men værterne er havnet i tumult efter at være ubesejrede i sæsonens første 4 kampe. De har kun fået 1 point i de 2 seneste kampe, og derfor er de nu nummer 4 frem for tophold i Western Conference.
Her er Houston Dynamo og Sviatchenko på 6. pladsen og 1 point efter Minnesota. Efter 3 sejre på stribe blev der slukket for dynamolygten senest med 1:2 ude mod Chicago Fire.
Ingen af holdene kan tåle at tabe, men Dynamo har altså en dansker i midterforsvaret, så de trækker det længste strå og lukker højest 1 mål ind og taber ikke.
Minnesota United – Houston Dynamo spiller søndag den 14. april kl. 02:30, og du kan se med direkte på bet365. Læs også Michael Rundagers optakt til kampen her:
(Foto: DPPI Media / Alamy Live News)
AC og Barcelona snupper endnu en sejr
Forventning ⭐⭐⭐⭐ Mindst 60 minutter til AC og sejr til Barcelona
9 sejre og 3 uafgjorte i de seneste 12 kampe. FC Barcelona er brandvarme, og onsdag vandt de 3:2 i Paris i CL-kvartfinalen mod PSG.
Andreas Christensen scorede sejrsmålet, kort efter han var blevet skiftet ind, og danskeren kan vel se frem til en startplads ude mod Cadiz.
For godt nok er holdet på nedrykningsplads, men de har kun tabt 1 af deres seneste 5 hjemmekampe og ingen af de 3 nyligste.
Barcelona har trods alt bare 8 point op til Real Madrid med 8 runder igen, og et helt uvirkelig comeback er vel ikke komplet umuligt? Jeg tror, AC spiller mindst 1 time, og han hjælper til med, at Barcelona vinder kampen.
Cadiz CF – FC Barcelona spiller lørdag den 13. april kl. 21:00, og du kan se med direkte på TV2 Sport X. Læs også Nicolai Lisbergs optakt til kampen her:
LÆS OGSÅ:
-
Superligaen 15. FEBRUAR 2025 KL. 16:39
Leanders Linje: Dommerkommentar til 18. SL-runde
Årets første Superliga-runde er i gang. Benjamin Leander kommenterer på de kontroversielle situationer set med dommerbriller på. Foto: Alamy / Ritzau.Blog -
Leanders Luringer 12. FEBRUAR 2025 KL. 16:28
Benjamin Leander: Det koger over i London
Mål, kort og cruise control er ingredienserne i denne weekends udgave af Leanders Luringer, hvor både Premier League og La Liga besøges. Foto: News Images Ltd / Alamy Stock Photo Leanders Lette – søndag d. 16.Spiltips
Dansker-dommen til weekenden
Joachim Andersen er på en mægtig opgave, når Crystal Palace agerer David mod Goliath i skikkelse af Liverpool. Men ellers ser det lovende ud for danskerne, og jeg forventer masser af plusser til Bologna, Wolfsburg, Houston Dynamos og Barcelona. Go-Go-Go.
- Forventning ⭐⭐⭐⭐ Dansk spilletid og sejr til Bologna
- Forventning ⭐⭐ Crystal P og Andersen lukker højst 1 mål ind
- Forventning ⭐⭐⭐⭐ Dansk mål eller assist, og Wolfsburg taber ikke
- Forventning ⭐⭐⭐⭐ Dynamo lukker højest 1 mål ind og taber ikke
- Forventning ⭐⭐⭐⭐ Mindst 60 minutter til AC og sejr til Barcelona