Dansker-dom: Axelsen leverede, Skjelmose og Magnussen gjorde som forventet
I den ugentlige Dansker-dom kigger vi nærmere på en håndfuld større begivenheder med danskere involveret. Michael Vilster vælger fem atleter/hold, der er særligt værd at holde øje med, og efterfølgende vurderer han så indsatsen fra de fem udvalgte, og om de levede op til forventningerne.
Denne gang var der fokus på Tour-starten og særligt debutanten Mathias Skjelmose. Der var også et blik på Viktor Axelsen og Kevin Magnussen, mens de danske U21-håndboldherrer var til VM i Tyskland, og endelig var der topkamp i den norske Eliteserie.
Foto: Bildbyrån
Skjelmose viste sig flot frem men fik ikke den gule trøje
Forventning ⭐⭐⭐ Skjelmose fortsætter den flotte form og går i gult på 1. etape
Dom ⭐ Det lykkedes ikke, for han blev #8 på etapen
Det er også et voldsomt succeskriterie at sætte op for en debutant, at han skal køre sig i gult i sin første Tour de France-etape nogensinde. Måske ikke helt fair.
En 8. plads lørdag og en placering som nummer 22 på søndagens spurt betyder, at Skjelmose lige nu er nummer 11 i det samlede klassement.
Det er nu sådan set en ret forrygende indledning på karrieren som Tour-rytter. Trods alt.
Axelsen vandt European Games
Forventning ⭐⭐⭐⭐⭐ Axelsen brager til sejr i European Games
Dom ⭐⭐⭐⭐⭐ ‘Opgaven er bestået’ for Axelsen
Semifinalen lørdag mod Toma Popov vandt Axelsen 21:17, 21:18, og i søndagens finale mod Christo Popov skete noget uventet:
Franskmanden fløj ud af startboksen og vandt 1. sæt. Axelsen fik genvundet kontrollen og vandt kampen i tre sæt: 16:21, 21:16, 21:11. Helt som håbet. Og forventet.
Kan Kmag glæde sig over en 18. plads?
Forventning ⭐⭐ Magnussen skal forsøge at fuldføre og slutte foran Hülkenberg
Dom ⭐⭐⭐⭐ Magnussen både fuldførte og sluttede foran holdkammeraten
Søndag udgik Hülkenberg af Østrigs GP, så for at leve op til mine forventninger skulle Magnussen sådan set bare komme i mål.
Og det gjorde han. Som nummer 19 og altså sidst af de rullende biler.
Mandag fik flere protester rystet posen, så danskeren slutter som nummer 18, og selv om han næppe selv er tilfreds, er det altså nok til at bestå ugens Dansker-dom. Men da også kun lige …
Danske U21-drenge 5. bedst i verden
Forventning ⭐⭐⭐⭐ De danske drenge vinder både denne og snupper senere 5. pladsen
Dom ⭐⭐⭐⭐⭐ To sejre til de danske drenge sikrede 5. pladsen
Exit i kvartfinalen mod værterne og senere også de nye verdensmestre fra Tyskland var ærgerligt for det danske håndboldknejter ved U21-VM.
De rejste sig dog fint i placeringskampene og slog først den færøske overraskelse og senere Portugal i den direkte kamp om 5. pladsen. Absolut godkendt.
Bodø/Glimt i modvind mod 10 modstandere
Forventning ⭐⭐⭐⭐⭐ Bodø banker Molde og mindst én dansker på scoringstavlen
Dom ⭐ Kampen endte uafgjort uden danskere på måltavlen
Molde fik et rødt kort til keeper Karlström efter 18 minutter. Alt var lagt tilrette for Bodø/Glimt, der indledte med Adam Sørensen og Albert Grønbæk på banen.
Molde, som havde Hagelskjær og Benjamin Hansen på bænken, bed dog flot fra sig og bragte sig trods undertal på 2:0 før pausen.
Midtvejs i 2. halvleg reducerede Bodø, som langt inde i overtiden endda fik udlignet til 2:2. Men da var Adam og Albert skiftet ud. Remis og ingen danske scoringer. Not good!
Dansker-dommen til weekenden
Forventningerne var ikke helt gennem taget denne weekend, men der blev leveret et par flotte toppræstationer rundt omkring.
- DUMPET
⭐ Skjelmose kom ikke i gult efter 1. etape af Tour de France - BESTÅET
⭐⭐⭐⭐⭐ ‘Opgaven er bestået’ for Axelsen ved European Games - BESTÅET
⭐⭐⭐⭐ Magnussen både fuldførte og sluttede foran holdkammeraten i Østrig - BESTÅET
⭐⭐⭐⭐⭐ To sejre i weekenden til de danske drenge ved U21-VM sikrede 5. pladsen - DUMPET
⭐ Bodø/Glimt – Molde endte uafgjort uden danskere på måltavlen
Hvad ser du mest frem til i den kommende weekend? Der er blandt andet Tour-start, Wimbledon og Formel 1. Mums