Dansker-dom: Afsindig flot af Axelsen og suverænt af Skjelmose
SpilXperten kigger nærmere på nogle af de største begivenheder, der har dansk islæt, i weekenden. Michael Vilster har udvalgt fem atleter/hold, der er særligt værd at holde øje med, og i denne artikel deler han sine forventninger til danskernes præstationer.
Viktor Axelsen gjorde comeback, spillede og sejrede i Indonesia Open for tredje år på stribe. Mathias Skjelmose understregede, at Tour de France-formen er præcis, hvor den skal være med samlet sejr i Schweiz Rundt.
De danske dart-drenge kom videre fra gruppen, mens hverken Emil Nielsens Barcelona eller Kevin Magnussens racer for alvor fik givet gas i weekenden.

Foto: Dita Alangkara / AP / Ritzau Scanpix
Vidunderlige Viktor vandt igen
Forventning ⭐⭐⭐⭐⭐ Axelsen spiller sig i søndagens finale
Dom ⭐⭐⭐⭐⭐ Axelsen kom i finalen – og vandt!
Fem kampe. Fem sejre. Helt uden at afgive sæt. Viktor Axelsen har været ude med en mindre skade, så det blev bare til fem dages træning op til Super 1000-turneringen Indonesia Open.
Det viste sig at være rigeligt. Én træningsdag som forberedelse til hver kamp, og fem kampe senere havde danskeren besejret Anthony Ginting i en finale, som danskeren styrede flot undervejs. Bravo Viktor!
Emil og Barcelona røg hurtigt ud
Forventning ⭐⭐⭐⭐⭐ Emil Nielsen og Barcelona napper titlen
Dom ⭐ Det gjorde Barcelona ikke – de røg ud allerede i semifinalen
Der var nydeligt repræsenteret med danskere i Final4 i herrernes håndboldsemifinaler i Champions League.
Jeg pegede på Barcelona, der havde vundet de to foregående år, men keeper Emil Nielsen og de spanske giganter måtte neje sig i semifinalen mod Mægtige Mike Jensen og de andre rødder fra Magdeburg.
Tyskerne gjorde det så flot, at det blev til finalesejr også mod polske Kielce, og dermed kan Mike, Magnus Saugstrup og Michael Damgaard altså glæde sig over en CL-titel. Wow.
Magnussen af banen flere gange
Forventning ⭐⭐ Magnussen slutter før Hülkenberg
Dom ⭐ Kmag sluttede 2 pladser efter holdkammeraten
Det canadiske Formel 1-Grand Prix blev ikke vendepunktet for Kevin Magnussen. Han begyndte som nummer 13 i feltet, men allerede på første omgang måtte danskeren af banen og mistede et par pladser.
Senere gled han længere ned i feltet, og til slut var der kun én bil på banen bag danskeren, der endte som nummer 17. Men hvad med Nico Hülkenberg?
Ja, altså han begyndte helt oppe som nummer 5 og endte med at tabe 10 placeringer og slutte som nummer 15. Skidt. Ja. Stadig foran Magnussen? Også ja.
Skjelmose sejrede i Schweiz Rundt
Forventning ⭐⭐⭐⭐⭐ Skjelmose vinder det samlede klassement
Dom ⭐⭐⭐⭐⭐ Schweiz Rundt sluttede med sejr til Skjelmose
22-årige Mathias Skjelmose snuppede den samlede sejr i Schweiz Rundt. Der er 2 uger, til Tour de France begynder, og her er danskeren med for første gang. Han ser ud til at være i forrygende form.
På søndagens afsluttende enkeltstart blev danskeren nummer 3, og det var nok til at bevare 1. pladsen i det samlede klassement med 9 sekunder ned til nummer 2, spanske Ayuso.
Der er 2 løb, der regnes for de vigtigste forberedelsesløb til Tour de France: Schweiz Rundt, som Skjelmose lige har vundet. Og Criterium Dauphiné, som Jonas Vingegaard vandt i sidste uge. Det tegner ualmindeligt lovende for en stor dansk cykel-sommer.
De danske dart-drømme døede hurtigt
Forventning ⭐⭐⭐⭐⭐ Dart-danskerne banker USA og går videre
Dom ⭐⭐⭐ Well, danskerne kom videre trods nederlag til USA
Vladimir Andersen og Benjamin Reus kunne ikke følge sejren mod Østrig op med mere magi, da de fredag tabte til USA ved VM i dart for par.
Danskerne kom dog alligevel videre til lørdagens ottendedelsfinaler, hvor de fik en brutal lodtrækning.
Her ventede nemlig Wales, og waliserne var for stærke og vandt 8:2. Wales var faktisk for stærke for alle modstandere, for de endte med at snuppe guldet med en finalesejr mod Skotland på forrygende 10:2.
Dansker-dommen til weekenden
Op-op-op med armene. Sikke et par solide præstationer af Viktor Axelsen, der vandt Indonesia Open uden at afgive sæt, mens Mathias Skjelmose vandt Schweiz Rundt med en flot, flot indsats.
Magnussen skuffede igen i Formel 1, mens Magdeburg snuppede CL-trofæet for håndboldherrer, når nu Barcelona ikke kunne.
- BESTÅET
⭐⭐⭐⭐⭐ Axelsen kom i finalen – og vandt! - MEH
⭐ Barcelona vandt ikke CL – de røg ud allerede i semifinalen - DUMPET
⭐ Kmag sluttede 2 pladser efter holdkammerat Hülkenberg - BESTÅET
⭐⭐⭐⭐⭐ Schweiz Rundt sluttede med sejr til Skjelmose - MEH
⭐⭐⭐ Well, dart-danskerne kom videre trods nederlag til USA
Hvor tilfreds er du med den danske indsats i weekenden?
Hvad var Hot? Hvad var Not?