18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders Blog: Syv ting vi lærte af efterårets 17 Superliga-runder

Benjamin Leander tager sine fodbolddata-briller på og finder syv nedslag på de første 17 Superliga-runder, som har sendt spillerne på vinterpause.

Foto: Bildbyrån

1. Suveræne oprykkere

Viborg og Silkeborg var Superligaens friske pust efter sommerpausen, hvor deromvendt blev sagt farvel til Lyngby og Esbjerg. De to jyske mandskaber har spillet friskt og uimponeret til og sat dybt imponerende 45 point på kontoen med 25 til Silkeborg og 20 til Viborg. Vi skal helt tilbage til sæsonen 2002/03 for at finde et stærkere oprykkerpar, da Farum Boldklub og Køge Boldklub satte 46 point på tavlen (24 og 22 respektivt) i de første 17 runder.


2. Kæmpe kryds-togt

Hele 32 af 102 kampe er endt uafgjort i Superligaen denne sæson. Kun en enkelt gang i tiden med 12 hold i Superligaen har det antal været højere, nemlig i sæsonen 2013/14, hvor der var spillet 33 gange uafgjort efter 17 spillerunder.


3. Store chancer – overraskende topduo

Spillet har bestemt ikke været til top6 for hverken FCN eller OB, men ikke desto mindre er det netop de to hold, der topper listen over flest store chancer skabt i sæsonen. Definitionen af en stor chance er minimum 0,30 på Expected Goals-skalaen, og her fører FCN med 24 forfulgt af OB med 22 af slagsen. Førerholdet fra FC Midtjylland er bemærkelsesværdigt helt nede på en niendeplads over store chancer skabt.

HOLDSTORE CHANCER SKABTSTORE CHANCER IMODSTORE CHANCER UDNYTTETSTORE CHANCER UDNYTTET IMOD
FC NORDSJÆLLAND2425911
OB221776
FC KØBENHAVN21693
BRØNDBY IF2012105
SILKEBORG IF2018107
RANDERS FC191587
AAB1722115
VIBORG181978
FC MIDTJYLLAND161273
AGF151065
SØNDERJYSKE1022314
VEJLE935419

3. Sørgelige Sønderjyske og væmmelige Vejle

I bunden har de to bundhold fra Vejle og Sønderjyske underpræsteret ekstremt og da også taget konsekvensen og begge fyret cheftræneren undervejs. Det ændrer dog ikke på, at holdene går på vinterpause med undervældende 10 og 9 point til hhv. Sønderjyske og Vejle; den fjerdelaveste pointtotal for de to Superliga-bundhold nogensinde.

Som det også ses på ovenstående Store Chancer-tabel, er især Sønderjyske horribelt kørende med -12 i chance-score og den værste udnyttelsesprocent både for og imod, mens Vejle er i en liga for sig selv med næsten 50% flere store chancer tilladt end FCN, der er næstsidst på listen.


4. Heldige (og dygtige) AaB – kan det vare ved?

Endnu et kig på Store Chance-tabellen afslører også, at AaB har lavet en “omvendt Sønderjyske” og overpræsteret grelt hvad angår udnyttelsesprocent både for og imod. Det er nærmest naturstridigt, at AaB har haft 22 store chancer mod sig, men blot har lukket mål ind på de fem! Det skyldes dog også stærkt målmandsspil fra Jacob Rinne, der har haft ni store redninger på de 22 store chancer, mens de resterende 13 beløbet sig til fire blokerede afslutninger fra forsvarsspillere, syv missere fra modstandernes angribere udenfor målrammen og to på overliggeren.

Esbjergs bronzemedaljer i 2017/18-sæsonen var i høj grad baseret på lignende overpræstering, men herfra er der sund skepsis i forhold til, om AaBs fornemme pointhøst også varer ved i foråret – især fordi nordjyderne i otte forsøg denne sæson har hentet 0 sejre og blot fire point mod de øvrige top6-hold.


5. Uhre-dependencia i Brøndby?

“Dependencia” er spansk og betyder at være afhængig af, og spørgsmålet er, om et eventuelt vinter-salg af Superliga-topscoreren vil sætte Brøndby voldsomt tilbage.

Uhre har været helt exceptionelt god med 15 afslutninger indenfor rammen og 11 af dem, som har ramt de indvendige netmasker, og i de seks kampe, hvor Uhre ikke har haft en afslutningen indenfor rammen har statistikken også været tydelig; seks point ud af 18 mulige sammenholdt med eksempelvis 10 point ud af 12 mulige når Uhre har mindst to afslutninger.

Med 44% af Brøndbys samlede scoringer (11 ud af 25) er Uhre en historisk stor del af BIFs offensive succes. Vi skal helt tilbage til 2012/13-sæsonen for at finde en angriber med bare tilnærmelsesvis så stor andel af et top3-holds samlede scoringer, nemlig da Ronnie Schwartz stod for 14 af Randers FCs 36 mål modsvarende 39% af Randers FCs måltotal, og i Brøndby-regi er det kun Peter Møller og Ebbe Sand med ca. 35% af Brøndbys mål på en enkelt sæson, der nærmer sig Uhres nuværende tal.


6. Udisciplinerede FCK

42 gule kort, et rødt kort og 10 karantænedage er indtil videre facit for FC København i 17 Superligakampe af 2021/22-sæsonen. Det er allerede nu en FORDOBLING af antallet af karantænedage man fik som mestre i 2018/19-sæsonen, hvor man på 36 kampe fik 45 gule og et rødt kort.

12 gule kort og en udvisning til den foretrukne midtstopperduo med Boilesen og Khocholava er helt uhørt højt et antal sammenholdt med tidligere forsvarsduoer i FC Københavns nyere historie, hvor blandt andet Mikael Antonsson udmærkede sig fuldkommen ekstraordinært ved at få TRE gule kort på 131 SL-kampe med fem mesterskaber på otte sæsoner i hovedstaden. Det bør være fortællingen om både mangel på disciplin, men også en FCK-defensiv, der er langt mere udsat end tidligere tiders tilnærmelsesvist arbejdsløse bagkæder og målmænd.

MIDTSTOPPER-DUOSPILMINUTTERGULE KORTRØDE KORTKARANTÆNEDAGE
ZANKA/JOHANSSON 2016/175.4661715
KHOCHOLOVA/BOILESEN 2021/222.6431214
ZANKA/NELSSON 2020/214.5821312
VAVRO/BJELLAND 2018/195.436902
VAVRO/LUFTNER 2017/185.215601
NELSSON/PAPAGIANOPOULOS 2019/204.946501
ZANKA/ANTONSSON 2010/114.337501
ZANKA/ANTONSSON 2009/104.170200

7. AGF – troede vi de var døde og borte i top-6?

Sæsonen har ikke været som AGF gerne ville ha’ den med tanke på, at holdet efterhånden opererer med et budget, som automatisk skal placere holdet i top6. Formkurven er dog stigende, så spørgsmålet er, om vinterpausen i virkeligheden kom ubelejligt for David Nielsens tropper, som går ind i et temmelig attraktivt forårsprogram med kampe mod de tre nederste hold i rækken.

I Superligaens foregående fem sæsoner med slutspil, har det krævet mellem 1,32 og 1,46 point i snit at lande på sjettepladsen, altså modsvarende 29 til 32 point med den nuværende 22-kamps-struktur i grundspillet.

Skal AGF ramme 32 point, så kræver det 11 point i de sidste fem kampe modsvarende tre sejre over Sønderjyske ude, Vejle ude og FCN hjemme med uafgjort ude mod Brøndby og pointdeling med Viborg i sidste kamp. Det er jo langt fra umuligt!

Spørgsmålet er så, om 32 point er nok. Silkeborg har 25 point og en flot målscore på +10, hvilket vil gøre, at AGF reelt skal hente 33 point, hvis blot Silkeborg får syv point (med mindre AGF virkelig leverer et par store sejre, som bringer dem foran SIF på målscore)

Kent Nielsens tropper står dog foran et krævende slutprogram, hvor Vejle hjemme ser tilforladelig ud, men hvor den efterfølgende så hedder AaB ude, Brøndby hjemme, Randers ude og Midtjylland hjemme. Altså fire opgør mod top5-hold. På ingen måde givet, at SIF henter fire point i de fire kampe, hvis vi tager for givet, at de slår prügelknaben fra Vejle.

Kan AGF eventuelt hænge deres hat på rivalerne fra Randers i stedet går kolde i foråret? Tvivlsomt.

Kronjyderne har Viborg hjemme, FCN ude, FCK ude, Silkeborg hjemme og Sønderjyske ude. Med 28 point i banken er det pænt svært at se Thomas Thomasberg og co. gå kolde, så det lugter af et voldsomt tæt våbenkapløb, hvis ellers AGF kommer buldrende ud til foråret.


Læs også Leanders Luringer

Skriv første kommentar

Skriv et svar