SpilXpertens Benjamin Leander er ikke jubeloptimist inden landsholdets fire Nations League-kampe de næste to uger.
Richard Møller Nielsen i trænergerning for Danmark. Foto: Bildbyrån
“Screw down a little bit the expectations” var Richard Møller Nielsens legendariske svar på pressemødet forud for slutrunden i 1992, hvor landstræneren følte, at forventningerne til dansk sambabold var blevet for store. Hele landsholdet og Kasper Hjulmand har henrykket nationen efterhånden i et godt stykke tid, og især kalenderåret 2021 var et af de bedste i nyere tid med 13 sejre, to uafgjorte og blot tre nederlag, hvoraf det ene kom i en komplet betydningsløs udekamp mod Skotland, mens de to andre kom mod Finland, hvor Christian Eriksen faldt livløs om på græsset, og mod Belgien blot 72 timer senere, hvor Danmark endnu var i chok over begivenhederne ved EM-festen i Parken alt for kort tid forinden.
Da VM-billetten blev sikret hjemme mod Østrig i oktober 2021 var sæsonerne blot et par måneder gamle, og størstedelen af Danmarks start-11’er med Schmeichel, Wass, AC; Kjær, Vestergaard, Mæhle, Højbjerg, Delaney, Skov Olsen, Poulsen og Damgaard fik alle pænt med spilletid rundt omkring i klubberne.
Flash-forward til sommeren 2022 er status mildest sagt knap så god for landsholdet, som dog naturligvis kan glæde sig over Christian Eriksens retur til landsholdet. En status på de øvrige spillere fortæller:
Kasper Schmeichel: Fast anker i Leicester som altid. Ingen anmærkninger
Daniel Wass: 2 x 90 minutter for Valencia og 44 minutter for Atletico i sin debut inden en skade ødelagde foråret for ham.
AC: Kontraktuelt bøvl med Chelsea og afbud på kampdagen til Liga Cup-finalen har fyldt alt for meget for AC, som dog har spillet på den korte side af 1.000 minutter for Chelsea i 2022.
Simon Kjær: Alvorligt knæskadet i december og ude hele 2022 foreløbig. Ikke udtaget til landsholdet denne gang.
Jannik Vestergaard: Sølle 380 minutters fodbold for Leicester i 2022 er det blevet til for Vestergaard, som fik begge kampe mod danske Randers FC i Conference League inden de næste seks kampe bød på rene bænkpladser, ligesom 2-3 nederlaget til Tottenham var Vestergaards eneste start i Premier League i år.
Joakim Mæhle: Tre starter og 12 bænkpladser i de 15 kampe han var udtaget til i Serie A samt to bænkpladser og to starter i Europa League giver også et særdeles blandet forår for Mæhle i Atalanta.
Thomas Delaney: Var ude fem uger med skade i Sevilla, men kæmpede sig tilbage og endte med at få en god håndfuld hundrede minutter for Lopeteguis tropper.
Pierre-Emile Højbjerg: Støvsuger og motor for Tottenham med utrolige 43 starter i sæsonen for Spurs, heraf rub og stubi foråret. Evigt pålidelige Højbjerg møder som altid ind med en flot sæson i bagagen.
Mikkel Damsgaard: En times fodbold i Sampdoria er alt hvad Damsgaard har fået i 2022 efter sin mystiske skade, der holdt ham ude i over et halvt år efter præcis Østrigs-kampen.
Yussuf Poulsen: Har aldrig fået så lidt spilletid i Leipzig som tilfældet var i sæsonen med blot 1.100 minutters spilletid i Bundesligaen. To tredjedele af spilletiden kom dog i 2022, og Poulsen kom ud med flotte seks mål på den sparsomme spilletid.
Andreas Skov Olsen: Genoplivet efter skiftet til Club Brügge, hvor ASO fik 12 kampe fra start alene mellem februar og maj; det dobbelte antal af hvad han fik mellem august og december i Bologna. Møder ind med stor selvtillid.
Med andre ord er det altså ikke et landshold, der samles med tonsvis af succeshistorier blandt dem, som banker på til Kasper Hjulmands start-11’er. Især defensiven virker voldsomt hårdt ramt, og selvom reservespillere som Christian Nørgaard og Jonas Wind har haft fine forår sammen med Andreas Cornelius i Trabzonspor, er panderynkerne flere end smilene.
Nu skal testen altså stå fire gange de næste 14 dage mod to gange Østrig med Ralf Rangnick som ny landstræner med en givetvis stærkt motiveret trup, samt Kroatien hjemme og Frankrig ude; to modstandere med et niveau som Danmark meget sjældent mødte i 2021.
For selvom 2021 VAR et jubelår, så kan vi ikke komme udenom, at nationerne Danmark nedlagde var:
Færøerne: 1-0 ude og 3-1 hjemme uden at imponere
Østrig: 1-0 hjemme og en flot 4-0 sejr på udebane. Dog mod et hold med meget, meget få profiler.
Israel: 2-0 ude og 5-0 hjemme mod et bovlamt og demotiveret israelsk hold med to forskellige landstrænere til de to opgør.
Moldova: 4-0 ude og 8-0 hjemme mod et af de dårligste landshold Danmark har mødt i nyere tid.
Skotland: 2-0 hjemme mod et hold, hvor vel kun Andy Robertson nærmer sig den danske opstilling
Tjekkiet: 2-1 i EM-kvartfinalen med en flot sejr, hvor tjekkerne dog bankede kraftigt på. I øvrigt i en kamp, hvor Danmark var klare favoritter
Wales: 4-0 magtdemonstration mod et dog også ufattelig ringe walisisk landshold. Igen i en kamp, hvor Danmark var 2,00 favoritter på neutral grund i Amsterdam.
Rusland: 4-1 sejr i den sidste gruppespilskamp i et kogende Parken mod et viljeløst russisk hold, hvor Danmark også var klare favoritter med odds 1,60 i snit.
… og så venskabskamps-sejrene mod Bosnien (Danmark odds 1,36) og Serbien (Danmark odds 2,20).
Man kan ikke slå andet end de modstandere, der møder op på dagen, men det jeg prøver at sige er også bare, at vi ikke kan forvente, at Danmark går ud og spiller lige op med Frankrig eller skøjter over kroaterne på samme måde som Serbien blev tævet 3-0 i Parken. Kampprogrammet i 2021 var ekstremt fordelagtigt for Danmark, og kval-lodtrækningen til VM i Qatar vil i årtier stå som den letteste gruppe Danmark formentlig nogensinde har været i.
Spillede vi berusende fodbold? Det kan I bande på.
Forsvarede vi os tilmed storslået? Også i den grad.
Blir Østrig, Kroatien og Frankrig en HELT anden opgave end de hold vi vandt over i 2021? Det tror jeg nok de gør.
Derfor en stille bøn om at tage gode, gamle Ricardos ord til os inden kampene med tanke på det forår som mange af landsholdsprofilerne har været i gennem med manglende spilletid:
“We must screw down a little the expectations”
Skriv første kommentar