18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Mens vi venter: Table of Time og Table of Huuuuyy

Benjamin Leander fortsætter sin Superliga-gennemgang af sæsonen 2022/23, mens vi venter på 2023/24. Denne gang med et par spændende, alternative statistikker fra den forgangne sæson.

FC Nordsjælland. Foto: IMAGO / Dejan Obretkovic

Foto: IMAGO / Dejan Obretkovic

Table Of Time

Table of Time viser, hvor længe de forskellige hold var foran, spillede i neutralt territorium og var bagud i løbet af de i alt 2.880 Superliga-minutter for året.

En af grundene til FC Nordsjællands store succes var en udpræget succeskurve i efteråret, hvor FCN scorede tidligt i mange af deres sejre (OB 3. minut, Brøndby 3. minut, FCK 11. minut, Randers 1. minut og 2. minut) og ikke så sig tilbage efterfølgende. Til gengæld var FCN bagud 117 minutter i de første fem runder af slutspillet mod sølle 173 minutter i hele grundspillet!

I de første ni kampe under Jess Thorup stod FCK med en difference på sølle +6 minutter ift. at være foran (286 minutter) og være bagud (280 minutter) Under Jacob Neestrup var man altså bagud i færre minutter (270) i 23 kampe end man var under Jess Thorup i bare ni kampe!

Også AGFs stærke defensive fundament gav dem en solid base for aldrig at skulle spille ret meget op ad bakke, men selvom Brøndby var bagud i over 400 minutter mere i sæsonen end århusianerne, var Vestegnens drenge stadig foran 28 minutter mere i sæsonen – en god indikator på, at Brøndby var et af sæsonens store tju-bang-hold med den klart laveste uafgjort-minut-score med næsten tre timer ned til næste konkurrent på listen.

Viborg leverede flot på mange parametre i sæsonen, men var suverænt mindst foran blandt top5-holdene. Til gengæld var holdet skarpe til at lave comebacks – mere om det senere.

Silkeborg havde det svært i foråret, hvor man blot var foran sølle 138 minutter – en stor del af forklaringen på, at Kent Nielsens tropper mistede luft i den ellers højtsvævende ballon.

Randers leverede som tidligere nævnt en på alle måder undervældende sæson på underliggende parametre og kan ikke forventes at være i top6, hvis man gentager sidste sæsons mange dystre tal. Heller ikke hvad angår minutter bagud og foran.

AaB var ikke sidst på ret mange underliggende parametre i sæsonen, men var samtidig alt for ofte alt for hurtigt bagud i kampene, mens Lyngbys overlevelse igen må tilskrives gigantisk mirakel-faktor med tanke på, at holdet var foran under syv timer ud af sæsonens i alt 48 timers fodbold. Horsens havde det svært i begge ender af banen og ender som klar bundskraber i Table of Time – bla. fordi man blot var foran i 144 minutter i de 15 forårsrunder.

Table of Huuuuyy

Luk øjnene og tag en tur til en hvilken som helst La Liga-kamp. En angriber spilles fri foran mål, sparker til bolden og kanonerer den på stolpen. En kæmpe chance. Alle er oppe at stå, og det karakteristiske “Huuuuyy!!” går gennem stadion.

Store chancer er defineret ved afslutninger på minimum 0,30 Expected Goals. En gennemsnitlig afslutning i Superligaen har en værdi på 0,10 Expected Goals, så her er vi altså tæt foran mål med fin mulighed for at ramme kassen:

Store chancer V-U-T: Kampe hvor holdene hhv. har haft flest store chancer, spillet uafgjort og tabt hvad angår store chancer

Her er der altså for ALVOR mange spændende opdagelser:

  • FC Nordsjælland i spidsen for Superligaen både hvad angår kampe med flest store skabte chancer og flest store chancer skabt generelt. Forskellen er bare, at man i efteråret skabte 13 store chancer og scorede på de ni, mens man i foråret skabte voldsomme FEMOGTYVE store chancer…og scorede på de otte. Heraf fire mod OB og SIF i de første tre runder. 16 store chancer skabt i mesterskabsspillet – 12 af dem brændt.

  • AGF havde flest store chancer mod sig i TRE af TOOGTREDIVE Superligakampe denne sæson. Viborg var næstbedst med over det dobbelte antal – syv. Kun FC Nordsjælland, Brøndby og FCK formåede at score på en stor chance mod Jesper Hansen – 12 kampe mod bund6-holdene gav sølle to chancer mod AGF, men også kun ni store chancer til århusianerne selv, som over en hel sæson skabte lige så få chancer som AaB (bevares, også med 20 kampe mod top6 kontra AaBs 12, men stadig…)

  • Viborg var voldsomt kompetitive mod Top6-holdene og tabte kun store chancer-statistikken i tre ud af 20 tilfælde: To gange mod AGF og en enkelt gang mod FCN i sidste spillerunde. Rækkens tredjebedste udnyttelsesprocent efter Lyngby og Brøndby hvad angår at score på de store chancer og mange forhindrede mål takket være store redninger af Lucas Lund.

  • FC København helt nede på fjerdepladsen, hvis man vekslede store chancer skabt til antal point. Man tabte fuldstændig pusten i mesterskabsspillet, hvor man havde den undervældende score 4-9, men blev reddet af et par fæle afbrændere og en storspillende Kamil Grabara på kassen, som generelt leverede en stor sæson.

    20 kampe mod Top6-holdene gav seks kampe med flest store chancer skabt, otte med lige mange og otte, hvor FCK havde flest store chancer mod. Til gengæld stod man efter ni runder med Jess Thorup med en score på 10-7. Under Neestrup forbedrede den score sig til 25-8.

  • FC Midtjylland skabte færre store chancer end OB på trods af et fuldkommen identisk kampprogram, og selvom man kunne pege på salg af Evander og Anders Dreyer som vigtige faktorer, skabte FCM heller ikke synderlig meget i efteråret, hvor man havde begge herrer til rådighed.

    Især perioden under Albert Capellas var ufattelig intetsigende for FCM, som i 15 kampe skabte fattige syv store chancer og blot udnyttede EEN af dem og tilmed tillod 12 store mod sig. Under Thomas Thomasberg kom der især styr på defensiven med undtagelse af den første tju-bang-kamp mod Silkeborg.

  • Silkeborg spillede nok engang friskt til under Kent Nielsen og endte med at skabe tredjeflest store chancer – lidt af en bedrift med tanke på, at man solgte både Nicolai Vallys over Nicklas Helenius i løbet af sæsonen. Pæne ni store chancer skabt i 12 kampe mod Top6-holdene.

  • AaB var den helt store lidelseshistorie hvad angår at få som fortjent for sine store chancer. Nordjyderne endte sidst i Superligaen på pointkontoen, men stod med nærmest identiske tal sammenlignet med FC Midtjylland, som skabte 27 chancer og tillod 24 imod.

    AaB’erne skabte 25 og havde 22 store chancer imod med et FULDKOMMEN identisk kampprogram. Forbandelsen bestod primært i Superligaens med afstand ringeste konverteringsrate på 36% af de store chancer, der røg i kassen, mens 55% af alle store chancer til gengæld strøg ind bag enten Josip Posavec, Theo Sander eller Nico Mandl.

  • Brøndby var sjældent kedelige at følge i sæsonen og opnåede også status som det hold med flest scoringer efter store chancer med hele 20 af chancen. Kun Lyngby havde en bedre konverteringsrate end Niels Frederiksen og Jesper Sørensens tropper.

    De to cheftrænere havde også vidt forskellige statistikker med sig; Under Frederiksen skabte Brøndby 11 store chancer i 17 kampe og tillod 17 den anden vej, mens man under Jesper Sørensen bombede 21 store chancer den anden vej og tillod 14 mod sig – det endda med et kampprogram, hvor Sørensen mødte Top6-hold 11 gange mod Frederiksens ni og bund6-hold fire gange mod Frederiksens otte. 17 mål mod sig på store chancer er dog uacceptabelt, når man ser hvad de øvrige top6-hold tillod mod sig.

  • OB kan takke Martin Hansen for indtil flere store redninger på store chancer mod dem. 40 store chancer mod sig er næsten over det dobbelte af hvad AaB (22) tillod, men især kampene mod FCK, FCN og FCM var hårde ved fynboerne, som i de otte indbyrdes opgør mod de tre mandskaber gav 20 af de store chancer væk.

    Man rundede nedrykningsspillet fuldkommen suverænt af ved at vinde de sidste syv runder med sammenlagt 14-3 i store chancer, og så betød det mindre, at kun fire af dem blev konverteret. Det var OBs achilleshæl denne sæson med Superligaens næstlaveste konverteringsrate på 38 – kun undergået af AaBs 36.

  • Randers var blandt sæsonens allermest undervældende, offensive indslag med ufattelig lidt kreativitet på underliggende parametre og næstfærrest store chancer skabt af alle hold. Otte af holdets i alt 15 store chancer blev skabt i fire indbyrdes opgør mod Silkeborg og Brøndby, og helt utrolige ENOGTYVE gange skabte Thomasberg/Bertelsens tropper ikke en afslutning på 0,30+ Expected Goals.

    Målmand Patrik Carlgren var nærmest ene og alene årsagen til, at Randers både kom i top6, men især også undgik den helt store tur ned i nedrykningsdyndet takket være sine mange store og kampafgørende redninger. Husk på, at Randers hentede flere point i de første 10 runder (22) end man gjorde i de sidste 22 runder (19)

  • AC Horsens skabte halvdelen af sine store chancer i tre kampe mod OB og Lyngby. Det fortæller meget godt historien om et hold, der havde det voldsomt svært offensivt på trods af, at man sådan set rådede over et par voldsomt kreative kræfter i Musonda og Sigurdarsson sammen med den offensive back Thomas Santos. Der var dog ingen til at færdiggøre arbejdet fra de tre driblestærke kreatører, og så endte det med en tur i 1. division takket være et dybt skuffende forår, hvor Horsens endte med en samlet statistik på fire store skabte chancer og TREOGTYVE den anden vej, heriblandt en stor chance skabt de sidste otte spillerunder, som symptomatisk nok blev brændt.

  • Lyngbys sensationelle overlevelses-comeback illustreres fint af, at man i over halvdelen af sine SL-kampe havde flere store chancer mod sig end man selv skabte. Til gengæld må man også lette på hatten for, at Gytkjær, Finnbogason, Magnusson og resten af de offensive folk i den grad leverede, når de store chancer endelig kom. Mægtige, og også forholdsvis utopiske, 69% udnyttelse af store chancer fortsætter næppe i næste sæson, ligesom Mads Kikkenborg for alvor stemplede ind i foråret og var kraftigt medvirkende til, at Lyngbys modstandere kun scorede på tre af 12 store chancer skabt.

Skriv første kommentar

Skriv et svar