Mens vi venter: Et kig på Kamil Grabara og Mads Hermansen
Superligaen sparkes i gang om 33 dage. Med udgangspunkt i den nye Kasper og Nanna – Bag Fjendens Linjer podcast, tager Benjamin Leander et dybere kig på to stærke sidsteskanser fra de to klubber
Målmandsanalysen – forskellige faktorer
Lad det være sagt med det samme – min egen målmandskarriere nåede sit primære højdepunkt på håndboldbanen, hvor jeg var reserve for Niklas Landin i 12-13-års alderen og spillede med for FIF / FCK Håndbolds U19-hold, ligeledes som reserve, mens den aktive karriere tæller en enkelt Serie 3-kamp med handsker på foruden et utal af kampe i DAIs 7-mands mesterrække.
Lad derfor være med at tage målmandsanalysen her for et anerkendt studie på højeste niveau. Der er både rent faktuelle ting så som udspark, modtagne afleveringer og lignende, men hvad angår redninger, chanceløse mål indkasseret og personlige fejl, er der ikke et faktuelt parameter, der kan bringe os objektivt i havn.
Derfor ER det øjetesten, som er gældende hvad angår store redninger, omend vi dog kan putte en nogenlunde standardskabelon nedover definitionen af de tre forskellige slags redninger:
- Nem redning
Afslutninger, hvor keeperne bare skal gribe bolden, der kommer lige på dem. Et regulært kæmpedrop, hvis bolden går i mål. - Almindelig redning:
Redninger, som må forventes af en professionel målmand. Eksempelvis placerede langskud, hvor keeperen skal lave et udfald og flytte fødderne, men samtidig ikke er ude i fuld længde med det yderste af neglene.
- Store redninger
Redninger, hvor både publikum og kommentatorer er oppe af sæderne. Grabara på Patrick Mortensen i Århus, Hermansens triple-kæmpe redning på Right to Dream Park som et par af pragteksemplerne denne sæson. Friløbere og refleksredninger fra kort afstand, men også et par redninger på meget kompetente langskud, hvor keeperne er ude i fuld længde og verfe afslutningen væk fra mål tæller som en stor redning, selvom sidstnævnte type afslutninger ikke tæller højt på Prevented Goals grundet den lavede Expected Goals værdi på afslutninger udefra.
- Chanceløse mål indkasseret
Afslutninger, hvor målmændene er chanceløse. Oftest fra kort afstand, hvor selv ikke Supermand-kræfter havde hjulpet keeperne, men også på missiler som Jelle Duins mod Brøndby, hvor Hermansen kunne svæve nok så højt uden at ha’ en chance for at redde bolden. Situationer, hvor keeperne selv bringer sig i en chanceløs position med en farlig retur eller ringe placering, tælles ikke med. - Drop / fejl som fører til mål imod
Indkasserede mål af den slags, hvor man tager sig til hovedet. Hermansen har fået to i min bog. 0-1’eren mod Viborg, hvor han givetvis har solen i øjnene, men stadig må formodes at tage en afslutning fra 18 meter, der sidder midt i målet. Den anden mod Randers, hvor han får fumlet en blød afslutning lige ud i fødderne på en modstander, der kan lukke og slukke til 0-3. Indgreb, som vi forventer er bedre på SL-niveau, men som naturligvis ikke er på komplet cirkusklovns-skala. - Farlige returbolde afgivet
Returbolde efter en redning, hvor der ofte pareres lige ud i feltet. Behøver ikke være et drop at give en farlig returbold, som efterfølgende giver scoring – især i Mads Hermansens tilfælde har han et par vældig fine refleksredninger, som ikke kan pareres længere væk, men som ender fatalt med en scoring imod. - Luftdueller efter dødbolde
Dueller, hvor keeperne aktivt skal væk fra mållinjen og kommer i duel med en modspiller. Indlæg, der sejler ned i handskerne med sne på mod en upresset keeper tæller altså IKKE med. - Problemer efter luftduel
Situationer, hvor keeperne enten ikke får bokset ordentligt væk eller reelt bare taber luftduellen. Mads Hermansen blir den lille i en luftduel mod Silkeborg, hvor han ikke kommer op til en hjørnesparksbold som Tobias Salquist header ind. Kamil Grabara bokser utilstrækkeligt væk i en anden situation, hvor situationen ender med at skabe fare for FCK’erne, fordi situationen ikke afvikles.
Kamil Grabaras tal
Kommentar til Kamil Grabaras tal
Modtager af Det Gyldne Bur og uddeler af salte tweets. Hverken på eller udenfor banen har man kunne undgå at lægge mærke til FCKs polske shot stopper, som blev slået til pindebrænde mod AaB i runde 2, men kom voldsomt stærkt tilbage og endte med at udkonkurrere Maty Ryan om pladsen som FCKs 1.keeper.
Grabara HAR stået en flot sæson – vigtigst af alt med exceptionelt få fejl i sæsonen. Nul drops og kun to farlige returbolde afgivet, hvor ingen af dem resulterede i scoringer, viser en keeper med et kolossalt højt bundniveau.
Læg dertil vigtige redninger på vitale tidspunkter som mod Brøndby og Viborg på udebane i foråret, og man forstår godt, hvorfor Grabara har fået så mange pæne ord på vejen. Der er reelt ingen svagheder at finde hos polakken, som er solid med fødderne og vældig sikker i luften.
Grabara har dog også haft en stor luksus at stå bag et vældig dygtigt forsvar – især i første halvdel af sæsonen, hvor FCK i store dele af grundspillet nærmest kunne have spillet uden målmand. I Jacob Neestrups første 13 kampe gav man blot seks store chancer væk, og Grabara skulle kun redde de to.
Af samme grund ender Grabara på et forbløffende lavt antal Prevented Goals sammenholdt med konkurrenter som Patrik Carlgren (11,3), Jonas Lössl (7,3), Martin Hansen (6,5), Andreas Hansen (6,4), Lucas Lund (6,1) og Mads Kikkenborg (5,0). Polakken blev ganske enkelt ikke kaldt i aktion i nærheden af hvad konkurrenterne gjorde før til sidst i sæsonen, og i slutspillet holdt Grabara kun et enkelt Clean Sheet i kampe, hvor modstanderne ofte scorede på deres store chancer og dermed holdt polakkens Prevented Goals score nede på sølle +0,30 for de sidste 10 kampe i sæsonen. Grabara bliver kun tvunget til sølle NI store redninger i sæsonen ud af de i alt 56 han laver, mens næsten halvdelen af polakkens redninger er i kategorien over decideret nemme redninger.
Det skal dog ikke pille ved, at Grabara både var bundsolid og kampafgørende på de vigtige tidspunkter, men jeg er ikke sikker på, at FCK havde smidt guldet ved at spille med Maty Ryan på kassen – se evt. følgende artikel fra tidligere på sæsonen, da FCK solgte australieren til hollandske AZ.
Mads Hermansens tal
Kommentar til Mads Hermansens tal
Hermansen spiller kun fem kampe mere end Grabara i sæsonen, men noterer sig for over 2,5 gange så mange store redninger som polakken.
Gør det nødvendigvis Hermansen til en bedre målmand? Næh.
Havde Mads Hermansen et væsentligt ringere forsvar foran sig i Brøndby end Grabara havde i FCK? Helt sikkert
Brøndby slog negativ klubrekord ved at lukke rekordhøje 1,63 mål ind pr. kamp i sæsonen. På trods af en opsigtsvækkende lav Prevented Goals-score fra Hermansen (næstlavest blandt alle Superliga-keepere med mindst 16 starter kun undergået af SIFs Nicolai Larsen), er det for alvor her, Prevented Goals-parameteret bliver udfordret.
Hermansen bliver nemlig prisgivet foruroligende ofte af en rystende usikker Brøndby-defensiv og bliver tvunget til at diske op med en stor redning hver fjerde tilfælde – for Grabaras vedkommende var vi ude i blot 15% af tilfældene.
Brøndby-keeperen er exceptionelt reaktionsstærk fra kort afstand og leverede en af de vildeste målmandspræstationer jeg kan komme i tanke om med SEKS store redninger i 1-2 nederlaget på Right to Dream Park mod FCN i marts. Altså 67% af Kamil Grabaras samlede store redninger i sæsonen! Det endda uden at tælle straffesparksredningen på Ernest Nuamah med i ligningen. Samtidig er Brøndby-keeperen dygtig med fødderne med et fint blik for spillet og kun hver fjerde aflevering en lang pede op mod Omoijuanfo, Kvistgaarden eller andre angribertyper.
Til gengæld døjede Hermansen gevaldigt med farlige returbolde. Syv styk i sæsonen blev nådesløst konverteret til fem scoringer fra modstanderne, og selvom kun en enkelt af returboldene kunne kategoriseres som et reelt drop, var det alligevel opsigtsvækkende at bemærke.
Hermansens 184 centimeter bemærkes af flere som nærmest diskvalificerende for at være målmand på topniveau. Det lyder fjollet, og der er da heller ikke nævneværdige mangler at notere sig hos BIF-keeperen, der kompenserer for de manglende centimeter med en fin springstyrke de få gange, han rent faktisk er væk fra sin linje.
For Hermansen KOMMER ikke ret meget ud af sit mål. Blot 19 gange på 27 kampe sammenlignet med Grabaras 33 i 22 kampe kan skyldes mange ting, men med få undtagelser, fx. Lyngbys udlignende 3-3 mål i efteråret, sidder man ikke for alvor og savner Hermansens tilstedeværelse ude omkring de 5-6-7 meter i straffesparksfeltet. Brøndby-keeperen virker til at have fin fornemmelse for, hvornår han skal ud og hvornår han skal blive, men fire problematiske situationer på 19 situationer, hvor Hermansen skal i luftduel, er procentuelt voldsomt meget mere end Grabaras sølle to problematiske indgreb på 33 forsøg. Også her kan Hermansen bygge på ved første øjekast.
Konklusion
Det var ikke ment som en konkurrence at lave en sammenligning mellem de to keepere. Grabara står for ligaens bedste hold, mens Hermansen stod for et hold, der leverede sin dårligste defensive præstation i Superligaen. Der er alder til forskel i forhold til udvikling, salgspris og deslige, men alt i alt kan både Brøndby og FC København være vældig fint tilfredse med, hvad de fik fra deres keepere i denne sæson.
