Mens vi venter: Benjamin Leander kigger på ‘Table of Luck’

SpilXpertens Benjamin Leander har kigget samtlige 528 scoringer i gennem for de 12 Superliga-klubber i 2022/23-sæsonen og rubriceret dem under “Tilfældige”, “Efter grove, personlige fejl” “selvmål” og . Vi giver jer: Table of Luck

Table of Luck: Lidt baggrund

I selskab med daværende datakompagnon Jeppe Rud Skak, undersøgte vi i 2018/19-sæsonen samtlige 681 scoringer for at se, om vi kunne finde en tendens i mængden af scorede mål, for et scoret mål ER ikke bare et scoret mål.

En ting er, at et reduceringsmål til 1-4 i 90+2 ikke tæller for nær så meget som et 1-0 sejrsmål på samme tid, men mål er heller ikke scoret ens. Over tid vil variansen sørge for, at de bedste hold med de største budgetter både vinder og scorer mest, men derfor kan et hold sagtens danse både en enkelt sommer og en enkelt sæson.

Se bare på Esbjergs bronzevindere fra 2018/19-sæsonen – dem kommer vi tilbage til om lidt.

Table of Luck er resultatet af at have inddelt scoringerne i fire forskellige kategorier:

• Tilfældige mål

Scoringer, hvor der er en høj grad af tilfældighed over forløbet inden bolden rammer nettet. Emmanuel Sabbi scorede et State of The Art Table of Luck-mål mod Silkeborg, hvor bolden sekunderne forinden flipper som en pinball rundt i Silkeborgs straffesparksfelt, inden den tilfældigt lander for fødderne af amerikaneren, der kan score kampens enlige mål.

Afslutninger med klare afretninger, som snyder målmændene, er også tilfældige mål, ligesom Mikael Andersons scoring efter hjørnespark, hvor vinden tager bolden og fører den i kassen, naturligvis også går ind under selvsamme.

Scoringerne er med i Table of Luck, fordi der ikke kan budgetteres med, at boldene over en hel sæson falder ud til fordel for det enkelte hold med klare sving til den positive eller negative side.

• Grove, personlige fejl

Den slags situationer, hvor skurken græmmer sig og hvor både kommentatorer og fans konkluderer, at det er et skidt indgreb. Oftest af målmændene, som enten dropper reelt, eller giver en retur lige ud i fødderne på en angriber, der nemt kan score.

FCNs reduceringsmål på Brøndby Stadion til 3-1, hvor Josip Radosevic laver en hasarderet tilbagelægning fra 40 meter som FCN kan kapitalisere på, er en grov, personlig fejl. Joel Felix’ Jesper Olsen’ske tilbagelægning mod FCK på hjemmebane, hvor Lukas Lerager kan smutte i mellem, er det samme.

Parameteret er i sagens natur subjektivt, men med kun 38 af 528 mål registreret som “grove, personlige fejl” i 2022/23-sæsonen, er der sorteret med grov hånd i forhold til, hvornår noget er en personlig fejl og hvornår noget eksempelvis er en fejl forårsaget af godt pres fra modstanderne.

Den slags mål er med i Table of Luck, fordi man over en hel sæson ikke kan regne med store udfald af grove fejl på SL-niveau, som falder mærkbart udenfor gennemsnittet.

• Ulovlige mål

Fra tiden inden VAR. Mål, som burde være underkendt for enten offside, frispark eller lignende. Der var ikke tale om mange mål, men trods alt en enkelt procent af scoringerne i sæsonen.

Endelig er selvmål talt med – naturligvis også fordi der her er tale om så sjældne hændelser (11 selvmål i 2022/23)

Overmenneskelige Esbjerg

Esbjergenserne vandt bronze i 2018/19 efter en flot sæson, hvor vestjyderne spillede pæn fodbold, men samtidig var det også bemærkelsesværdigt, hvor mange mål som John Lammers’ tropper scorede, der enten skyldtes grelle, personlige fejl, tilfældige afretninger eller selvmål.

Table of Luck Mål scoret for 2018/19:

(Data for Vejle og Vendsyssel er bortkommet)

Som det kan ses her, er der ekstremt stor forskel på, hvordan holdenes mål på Table of Luck fordelte sig. Fem hold i rækken har under en ottendedel af deres scoringer rubriceret som Table of Luck, mens Esbjerg skiller sig helt ekstremt ud med næsten en TREDJEDEL af scoringerne med en firkløver koblet på sig, hvorimod et hold som OB, som scorede tre mål flere end EfB i sæsonen, var nede på sølle otte procent af sæsonens mål med Fru Fortuna inde over.

Mål imod sig i Table of Luck er naturligvis også et parameter. Lad os se hvordan det gik i 2018/19:

Table of Luck 2018/19 mål for og imod

BIF: 13-6
AaB: 12-6
FCK: 16-11
FCM: 15-12
EfB: 14-11
ACH: 6-4
FCN: 6-7
AGF: 5-6
SJE: 7-10
HOB: 4-11
RFC: 4-12
OB: 4-12

Og så tilbage til nutiden: Table of Luck 2022/23

I forhold til 2018/19-undersøgelsen har vi flettet et parameter ind som resultat af VAR; nemlig de latterlige VAR-straffespark for hands. Der blev dømt 64 straffespark i sæsonen – de NITEN af dem var UFARLIGE handssituationer med 16 scoringer til følge.

Derfor er Kevin Mensahs hands mod AGF ikke talt med ligesom Alfred Finnbogasons mod OB heller ikke er det. Begge spillere blev udvist for at berøve en oplagt scoringsmulighed i situationer, hvor bolden var gået i mål. Derimod ER Aske Adelgaards røde kort mod FCK talt med, især pga. det helt ekstremt uheldige forløb, hvor Adelgaard glider og udstrakt på jorden rammer en bold, der var passeret videre til en FCK’er.

Table of Luck 2022/23 – det samlede regnestykke

FCM: 12-5
FCK: 12-6
FCN: 10-6
AGF: 9-5
VFF: 8-5
BIF: 8-8
ACH: 8-9
OB: 10-12
SIF: 7-9
RFC: 8-11
AaB: 3-7
LBK: 1-8

I forhold til 2018/19-versionen er faktoren med ulovlige mål taget ud. Vi kunne nok godt finde en 5-6 mål, som burde være underkendt i løbet af sæsonen via VAR, men takket være elitedommergruppens ikke-eksisterende, kontinuerlige kommunikation, ville det tage en krig at kigge alle VAR-situationer i gennem med scoringer og finde ud af, hvordan skabet skulle stå. Til gengæld har vi fået inkluderet voldsomt vigtige 16 scoringer efter 19 ufarlige hands-straffespark

Vi konstaterer dog, at LBK og AaB var sæsonens mere uheldige mandskaber, mens FCMs slunkne sæson tilmed opvejes gevaldigt af ikke færre end 12 mål med en firkløver vedhæftet.

Læs også: