Leanders Lup: Superliga karakterbog for Bund-6
Præmissen
Der gives kun karakter for Superliga-sæsonen, altså med pokalturneringen og eventuelt europæisk spil ude af betragtning, men naturligvis med nuancer for den samlede præstation.
Den nye 12 skala benyttes, hvor karaktererne er 12, 10, 7, 4 og 2 i bestået-skalaen og 00 og -3 for ikke bestået.
HVIDOVRE:
Karakter: 4
Et efterår til 00, hvor de første 14 kampe gav sølle ni mål, nul sejre og tre point og en reel frygt for, om HFK Sønderjyllands negative rekord på 11 point fra 2001 stod for fald.
12 point i 15 forårskampe og en langt bedre offensiv, bla. med FCK-lejesvenden Thomas Jørgensen, gjorde dog Hvidovre til et positivt bekendtskab, og efter 27 spillerunder var man “kun” otte point fra redning.
Forudsætningerne var aldrig til mere, end at Hvidovre skulle levere et reelt mirakel for at overleve i Superligaen, og 20 point er kun lige akkurat nok til at klemme sig med i Top10 over laveste pointsnit på en sæson. Derfor scorer Per Frandsens tropper et pænt 4-tal for præstationen.
Den gode historie:
Tobias Thomsen. 8 mål på 1.700 minutter. Ramte målet på 48% af sine afslutninger. Imponerende fem hovedstødsmål på 16 forsøg med låget. Ham kan vi sagtens se i Superligaen efter sommerferien.
Den slatne karklud:
Da man mod Viborg i runde 28 stillede med blot fem markspillere på bænken ud af otte tilladte. Klods Hans historien om Hvidovre er charmerende, men det dér var bare amatøragtigt.
OB:
Karakter: 00
Karakteren -3 uddeles for “den helt uacceptable præstation”, og spørgsmålet er jo så, hvor OBs nedrykning lander i området mellem den beskrivelse og så “den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål”, som er beskrivelsen for 00.
Faktuelt rammer fynboerne 8 sejre i 32 kampe – samme antal som var nok til en ottendeplads så sent som i 2022. Forskellen var bare, at man fik 14 uafgjorte og 10 nederlag i den sæson, hvor denne sæson endte med 16 nederlag – det største antal siden 20 nederlag, da man rykkede ud af Superligaen i 1998.
På de famøse, underliggende parametre er OB ikke i bund3 nærmest på noget som helst område, uanset om man gør det op i offensive, defensive eller pasningsrelaterede parametre. Der var historien trods alt en anden om AaB i sidste sæson, hvor nordjyderne var helt i bund på bekymrende mange områder. Bla. endte store chancer for og imod OB med scoren 25-30, hvor overleverne fra Lyngby til sammenligning havde 22-40.
Manglende skarphed i felterne og en reel frygt for at være foran afgjorde det hos OB, som i de sidste syv runder scorede kampens første mål de seks af gangene, men stadig kun endte med syv point.
Den gode historie:
Rami Al–Hajj. I Top4 blandt alle Superliga-spillere over både key passes, smart passes og deep completions, de såkaldte kreative afleveringer, som hhv. skaber en stor chance, splitter modstandernes kæder ad og rammer en medspiller i dybden.
Den slatne karklud:
Fodbolddirektør Björn Wesström kunne få spalte op og spalte ned i forhold til den eklatant beskæmmende rekruttering, men det er naturligvis “stating the obvious”. I stedet er det beskæmmende at konstatere, at OB ikke har vundet tre SL-kampe i træk i samme sæson siden juni 2020. Ufattelig mangel på kontinuitet.
Lyngby:
Karakter: 2
Bestået? Naturligvis. Superliga-fodbold i Kongens Lyngby er ingen selvfølge, men inden sæsonstart var vurderingen, at Lyngby ville klare skærene på bekostning af Hvidovre og Vejle.
De kongeblå endte for anden sæson i træk med at besegle skæbnen på sidste spilledag, men kendetegnende for både kampen i Hvidovre og sæsonen generelt, må det siges at være med det absolut tyndeste af neglene, at man består.
Lyngby scorede TI af sæsonens 39 mål i overtal – naturligvis en imponerende “Powerplay” udnyttelse, men også en indikator af, at der var medvind på cykelstierne især i kampene mod FCM (4-1) Brøndby (3-3) og Randers (2-1), hvor de syv point næppe havde været intakte, hvis ikke Lyngby havde spillet i overtal i mindst en time i samtlige tre kampe.
Samtidig ender LBK’erne med en fuldkommen naturstridig udnyttelsesprocent af store chancer på TREOGHALVFJERS! (16/22). OB udnyttede til sammenligning 11 ud af 25 store chancer til scoring. De tal får Lyngby meget svært ved at reproducere efter sommerferien.
Især fordi man med al sandsynlighed siger farvel til Andri Gudjohnsen i front. 13 mål på 35 skud indenfor rammen og aldrig mere end tre kampe i træk uden scoring fra islændingens side var dybt imponerende at bevidne.
Den gode historie:
Fort Lyngby. Intimiderende Fort Lyngby lagde græs til seksten hjemmekampe, hvor LBK blot tabte de TRE, den ene af dem tilmed sæsonpremieren mod FC København. Sidst Lyngby tabte så få hjemmekampe samme sæson, var helt tilbage i 1993/94
Den slatne karklud:
David Jensen, som blev hentet hjem som Mads Kikkenborgs afløser i målet, men som lukkede 19 mål ind i otte kampe fra start mod forventede 12,8 udfra Expected Goals. Vikaren Jannik Storch lukkede til sammenligning syv mål ind i sine syv kampe i målet.
Vejle:
Karakter: 4
Med tanke på, at Vejle lå sidst efter seks runder med NUL point, var det imponerende, at Ivan Prelec fik vendt skuden. ALDRIG før har et SL-hold tabt de første seks kampe af en SL-sæson og reddet livet.
Nok var fodbolden ikke specielt besnærende, men Vejles bundniveau var kolossalt højt, og 11-mod-11 tabte Nørreskovens drenge ikke EN ENESTE kamp med mere end et enkelt mål i sæsonen. Onugkha blev udvist i 1. halvleg i Herning, hvor VB tabte 0-3 og ellers var alle øvrige 13 nederlag på mindst mulige margin.
Overlevelsen var næppe kommet i stand uden mirakler fra Nathan Trott i målet – englænderen burde i følge statistikkerne have lukket 45,5 mål ind, men reddede 9,5 mål udfra Expected Goals – et tal, som i øvrigt var markant højere tidligere på foråret, hvor Trott var endnu bedre end i afslutningen af sæsonen.
Den gode historie:
German Onugkha. For første gang i Superligaens historie kommer topscoreren fra Vejle. Russisk-congolesiske Onugkha har gennem hele sæsonen haft spændende tal, og det kulminerede med voldsomme 15 scoringer ud af Vejles i alt 32. Kun Pål Kirkevold fra Hobro (22 ud af 41) har scoret en højere procentdel af sit holds mål de sidste 10 sæsoner.
Den slatne karklud:
Denis Kolinger. Den helt store forsvarsklippe, da Vejle reddede sig i foråret 2021. I 2024 degraderet til at være 30, træt og tung. Otte advarsler på sølle 15 starter, hvor Vejle i øvrigt hentede sølle 12 point sammenlignet med 24 point i 17 starter uden kroaten.
Viborg:
Karakter: 4
Nok den sikreste karakter blandt alle Superliga-holdene. Viborg har udviklet sig til en light version af Randers-under-Thomas-Thomasberg; det solide midterhold, som med fornuftigt håndværk fra Jacob Poulsen var et Vejle-mål fra at nappe syvendepladsen og en Europa-duel mod FCK.
Undervejs i sæsonen blinkede alarmlamperne i domkirkebyen med kun fire point til nedrykningsstregen på de grelleste tidspunkter, men i slutspillet var der ingen tvivl om Viborgs styrke – de grønne gav NUL store chancer væk i de første ni kampe (!), og efter to år, hvor Viborg har solgt store profiler som Elias Achouri, Christian Sørensen, Jay-Roy Grot, Justin Lonwijk, Clint Leemans, Anton Gaaei, Younes Bakiz, Tobias Bech og Lars Kramer, kan forventningerne til viborgenserne ikke bære mere end en midterplacering.
Fint udført arbejde af Jacob Poulsen efter at have overtaget tøjlerne fra Jakob Friis.
Den gode historie:
Anosike Ementa. Vejet for let i AaB, men ender med otte mål, seks oplæg og en million vundne nærkampe. Den garderhøje forward er stadig kun 22 år, og denne sæson var reelt hans første som noget, der mindede om fast Superliga-angriber. Potentialet er enormt, og Viborg kan meget vel indkassere en pæn gevinst for den store angriber, hvis udviklingen fortsætter.
Den slatne karklud:
Defensiven: Viborg lukkede halvandet mål ind pr. kamp – det dårligste defensive facit siden sæsonen 13/14, hvor man rykkede ud. Kun Hvidovres agterlantere (12,6) havde flere afslutninger mod sig end Viborg (11,8), og sølle fire Clean Sheets i 32 kampe var også dårligst af alle SL-hold.
Randers:
Karakter: 7
I den grad en sæson med to ansigter. Efteråret var næppe til mere end en 2’er – David Boysen var givetvis lavere ned med sit r*vsyge Randers-rant, men med vinterforstærkninger som Fuseini og Bany i kombination med lejesvenden Lasso Coulibaly i stort spilhumør, gjorde foråret til en stor succes og måske tættere på 10 end 7.
Randers ender kuriøst nok med 10 sejre, 11 uafgjorte og 11 nederlag – præcis det samme som i sidste sæson med et mål mere scoret og to mål mere lukket ind. Kronjyderne er fortsat i en situation, hvor man ikke kan tage det for givet, at holdet aldrig er i nedrykningsfare for alvor – noget, som dog var tilfældet efter grundspillet med blot fire point ned til stregen. Nu ender det med et skud på europæisk deltagelse i Parken, og sagt på kronjysk er det “nok ikke så ringe endda”
Ikke verdens største 7-tal til Randers, men foråret og er hav af store chancer skabt i 2024 trækker dem op på nedrykningsspillets højeste karakter.
Den gode historie:
Mohamed Fuseini: Hentet fra overskudslageret på Right to Dream-akademiet og næsren uden erfaring på højeste seniorniveau. Derfor var det imponerende, at ghaneseren scorede ni gange på 14 starter og kom frem til 12 store chancer, hvor de syv endda blev misset. Lidt mere kølighed i afslutningerne og arbejde med spillet uden bold, så kan Randers have et stort salg indenfor rækkevidde HVIS man veksler lejeaftalen med Sturm Graz med en permanent en af slagsen.
Den slatne karklud:
Plan B: Randers havde blot en enkelt comeback-sejr fra et truende nederlag og to uafgjorte efter at have været bagud (tre gange 2-2, hvor man kom fra 0-1 til 2-1, men smed føringen igen). Med andre ord havde Rasmus Bertelsen og teamet svært ved at vende et truende nederlag.
