18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders Lup: Se Brøndbys ønske- og skrækmodstandere i Europa

Onsdag formiddag finder Brøndby ud af hvilke hold, der kan vente i anden kvalifikationsrunde til Conference League-kvalifikationen. SpilXpertens Benjamin Leander dissekerer alle lodtrækningsmuligheder.

Foto: Ritzau / Alamy Stock Photo

Mulighederne bliver indskrænket af UEFA tidligt på morgenen med forskellige grupper á 8-10 hold som Brøndby kan trække, blandt andet med vinderne af kvalifikationsopgørene fra 1. runde. Jeg har valgt en lille håndfuld mulige klubber i alle tre kategorier blandt de 44 useedede hold med et udgangspunkt, der hedder, at alle seedede hold klarer skærene.

Artiklen med de 8-10 mulige modstandere opdateres, når lodtrækningsgrupperne er kreeret af UEFA onsdag morgen ved 8:30-tiden.

Ønskelodtrækningerne:

St. Joseph fra Gibraltar fik ørerne gevaldigt i maskinen da de gæstede Rangers i 2019 og bør også være barnemad for Brøndby. Foto: Findlay/Alamy Live News

Prishtina (Kosovo)
St. Joseph (Gibraltar)
HB Torshavn (Færøerne)
La Fiorita (San Marino)
Dungannon (Nordirland)

Brøndby vil stå i odds 1,05-1,10 på Brøndby Stadion mod alle fem hold her, som ikke er i nærheden af at have noget at gøre hverken i Superligaen eller Top6 i 1. division.

Prishtina fra Kosovo sluttede 1 point fra nedrykning i sidste sæson og 26 point fra 1.pladsen og er på niveau eller lidt under med det Llapi-hold, som Brøndby smadrede 8-2 sammenlagt i sidste sæson.

Dungannon sluttede som 4’er i Nordirlands Premiership med 1,50 point i snit og var 26 point efter Linfields mestre. Har ikke spillet europæisk i 18 år.

HB Torshavn er 3’er i Betrideildin og markant efter de to tophold fra KI og Runavik. Dyreste spillere på Transfermarkt er bla. ex-VB’eren Viljormur Davidsen og den tidligere Vejle-reserve Mathias Voss.

Al modstand fra San Marino og Gibraltar vil de facto altid være med Brøndby som gigantfavorit, nøjagtigt som sidst BIF mødte sanmarinesisk modstand og vandt 9-0 hjemme og 2-0 ude.

Brøndbys muligheder for avancement (alle procenter afrundede til nærmeste 5’er):

Prishtina: 95-5
St. Joseph: 95-5
HB: 95-5
Fiorita: 95-5
Dungannon: 95-5

Midt i mellem lodtrækningerne

Bulgarske Levski gav Frankfurt problemer for to år siden og er ikke et hold, Brøndby ønsker at se trukket op af bowlen. Foto: dpa/dpa/Alamy Live News

Uni. Cluj (Rumænien)
Ordabasy (Kasakhstan)
Urartu (Armenien)
Zira (Aserbajdsjan)
Levski Sofia (Bulgarien)

Zira, Urartu og Ordabasy er alle åbenlyst dårligere mandskaber end Brøndby, men fælles for alle tre klubber er en drænende lang udebanetur til bøvlede destinationer og stor risiko for voldsom varme. Brøndby skal nok gå videre, men især for Superligaen kan det være problematisk at skulle på langfart og jonglere begyndelsen af den nye sæson.

Bulgarsk fodbold er mere eller mindre Ludogorets og intet andet i disse år, men Levski Sofia er stadig en lodtrækning, som vil give en panderynke eller to hos Brøndby. Svær udebane i en forholdsvis intens kulisse og et hold, som alt andet lige klarede 1-1 hjemme mod Eintracht Frankfurt i fjor inden man tabte returopgøret i playoff-runden i Conference League med 0-2. Holdet vurderes som den klare 2’er i Bulgarien og vil være noget møg set med blå/gule briller. 

Også Universiteta Cluj leverede en flot sæson i en tæt, rumænsk række, hvor man kun var fire point bag mestrene fra FSCB. Med til historien hører, at niveauet generelt var undervældende i den rumænske række, men en tur til Østeuropa i fjendtlige omgivelser er aldrig at foretrække 

Brøndbys muligheder for avancement (alle procenter afrundede til nærmeste 5’er):

Ordabasy 80-20
Urartu 80-20
Zira 80-20
Uni. Cluj 70-30
Levski 65-35

Skræk-lodtrækningerne

En Stockholms-tur for at møde enten AIK eller Hammarby bør ikke stå ret højt på ønskelisten ude på Vestegnen. Foto: Sipa US/Alamy Live News

Aris (Cypern)
AIK (Sverige)
Hammarby (Sverige)
Oleksandriya (Ukraine)

Selvom en kort tur nordpå og en fed kulisse i den svenske hovedstad kan virke tiltalende for folk med blå/gule sympatier, vil Hammarby eller AIK være blandt de indiskutabelt værste modstandere, man kan få. Svenskernes sæson er i fuld gang, og over en tredjedel inde i sæsonen er både Hammarby og AIK i Top3, bla. foran et Malmö FF-hold, som i udgangspunktet skal være noget bedre end Brøndby.

Brøndby bliver givetvis favoritter mod begge hold, men det er dæleme ikke meget.

Ukrainske Oleksandriya henviste Shakhtar Donetsk til en uhørt tredjeplads, og man var kun tre point fra at vinde mesterskabet foran Dynamo Kiev. Selvom kvaliteten i ukrainsk fodbold er gået drastisk ned efter krigens begyndelse, er Oleksandriya stadig et hold med masser af nationalt talent, og eneste formildende omstændighed er, at ukrainerne skal spille en eventuel hjemmekamp mod Brøndby på neutral grund.

Endelig er de cypriotiske mestre fra 2023 i form af Aris Limassol heller ikke en kugle, Brøndby ønsker op af bowlen. Aris har konsolideret sig som klar topkandidat på Cypern, og generelt er cypriotisk fodbold voldsomt på vej frem med avancement fra ligaspillet i Conference League til både Omonia, APOEL og Pafos.

Brøndbys muligheder for avancement (alle procenter afrundede til nærmeste 5’er):

AIK: 55-45
Hammarby: 55-45
Oleksandriya: 60-40
Aris: 60-40


Skriv første kommentar

Skriv et svar