18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders Lup: Så mange point skal Danmark bruge ved EM

Kan man gå videre fra en gruppe med 2 point? Med 3 point? Kan man ryge ud med 4? Benjamin Leander belyser alle tænkelige scenarier for Danmarks videre færd ved EM-slutrunden.

Foto: HMB Media / Alamy Stock Photo.

OPDATERET SØNDAG 23/6 KLOKKEN 23:00

Uafgjort mod Serbien sikrer med 99% sandsynlighed dansk avancement

Odds og optakt til Danmark - England ved eM 2024 torsdag den 20. juni klokken 18:00.
Christian Eriksen stod for Danmarks scoring i 1:1-kampen mod Slovenien. (Foto: LaPresse / Alamy Live News)

Med Ungarns 1-0 sejr over Skotland søndag aften, er det sikkert, at Ungarn ikke kan blive en bedre 3’er end Danmark, hvis Kasper Hjulmands tropper spiller uafgjort mod Serbien. Ungarerne ender med tre point og en målscore på -3, og ved uafgjort i Danmark-Serbien vil Danmark i sagens natur ende på tre point og en målscore på +0

I Gruppe F kan 3’eren i Gruppen ikke få mere end tre point og en negativ målscore, MED MINDRE Georgien sensationelt vinder over Portugal. Portugisisk point vil sikre, at enten Tjekkiet eller Tyrkiet, som mødes i den anden kamp, maksimalt vil kunne opnå tre point og en minus-målscore.

Også i Gruppe B skal der albansk sejr til over Spanien, hvis ikke Danmark skal være bedre end 3’eren i den gruppe. Italien og Kroatien mødes nemlig indbyrdes i det andet opgør, og det DÅRLIGSTE af de to hold kan maksimalt ende med 3 point og en minusmålscore.

Albansk sejr over Spanien og georgisk sejr over Portugal giver tilsammen odds 60 i talende stund, og med en spag mulighed for, at Østrig også taber til Holland og får minusmålscore i Gruppe D i kombination med, at Slovenien også kan tabe til England eller spille utilstrækkelig uafgjort og sikre Danmark 2.pladsen med 3 point, så er der alt i alt op mod 99% sandsynlighed for, at danskerne klarer sig videre til 1/8-finalerne med uafgjort

.

Vild tie-breaker kan skille Danmark og Slovenien

Foto: Zuma Press/Alamy Live News

Slovenien og Serbien spillede 1-1 i den tidlige kamp i Gruppe C og dermed er slovenerne på to point og målscore 2-2 og serberne på et point og målscore 1-2 inden sidste runde.

Danmark spillede ditto 1-1 med England, som medfører at Danmark er 2’er i gruppen á point med Slovenien, mens England fører med 4 point.

Alle fire hold i gruppen kan dermed gå videre, men Serbien kan ikke vinde gruppen, da holdet maksimalt kan opnå fire point og dermed vil ende på samme pointantal som England som man er dårligere end indbyrdes.

Slovenien og Danmark ligger a point med samme målscore og 1-1 i indbyrdes resultat. Danmark ligger på andenpladsen pga. færre modtagne gule kort (4) end Slovenien (5), og her tæller også kort til officials med, så Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst skal også opføre sig pænt på bænkene.

Får Danmark præcis et kort mere end Slovenien i sidste kamp i kombination med et identisk resultat, vil holdene også være lige på dét parameter. Den sidste tiebreaker er UEFAs EM-kvalifikationsindeks, hvor Danmark endte som det 9. bedste hold af alle mandskaber og Slovenien nede som nummer 15. Her står Danmark altså med fordel på det sidste parameter.

Bedste 3’er. Hvad siger historiebøgerne?

Ronaldo og Portugal blev Europamestre i 2016 efter tre point i gruppespillet. Foto: PA Images / Alamy

Det er kun tredje gang, at EM-slutrunden afholdes med 24 hold og en struktur, hvor de fire bedste 3’ere går videre til ottendedelsfinalerne.

Til gengæld har følgende turneringer også været afholdt med 24 hold, seks grupper og de fire bedste 3’ere videre til ottendelsfinalerne:

VM for herrer 1986, 1990, 1994
Africa Cup of Nations
2019, 2021 og 2023
Asian Cup 2019 og 2023
VM for kvinder 2015 og 2019
U20 Herre-VM i 1997, 1999, 2001, 2003, 2005, 2007, 2009, 2011, 2013, 2015, 2017, 2019 og 2023

I alt har 25 slutrunder altså været afviklet under det nuværende EM-format, og her er det spændende at kigge tal:

  • 25 gange ud af 25 mulige har 4 point og målscore +0 eller bedre været nok til at gå videre som bedste 3’er. Det scenarie kan blive aktuelt for Danmark med nederlag til England og sejr mod Serbien eller omvendt.
  • 2 gange ud af 25 mulige har 4 point ikke været nok til at gå videre. Det var ved U20 VM i 1999 og 2019, hvor 4 point og målscore -1 og -3 ikke gik videre som bedste 3’ere.
  • 20 gange ud af 25 mulige har 3 point og målscore +0 eller bedre har været nok til at gå videre. Portugals Europamestre fra 2016 gik bla. videre fra gruppen med tre uafgjorte og målscore 4-4.
  • 16 gange ud af 25 mulige har 3 point og målscore -1 været nok til at gå videre. Det scenarie bliver ikke aktuelt for Danmark, da vi allerede har ét point og kun vil kunne få tre point og målscore +0.

2 point kan være nok til at gå videre!

2 gange ud af 25 mulige har 2 point været nok til at gå videre som bedste 3’er i de ovenstående turneringer. Begge var ved VM i 1986, hvor Bulgarien og Uruguay gik videre.

For første gang ved en EM-slutrunde kan 2 point faktisk være nok til at gå videre, og scenariet er ikke videre urealistisk.

Hvis Danmark taber til Serbien og England slår Slovenien, kan Danmark ende som 3’er med to point, hvis bare man ikke får et dårligere resultat mod serberne end Slovenien får mod England. Det er dog vigtigt, at Danmark maksimalt taber med et enkelt mål og får en målscore på -1, hvis man endelig skal tabe, og jo flere mål scoret i et potentielt nederlag, jo bedre.

Såfremt Kroatien og Albanien i Gruppe B IKKE vinder deres kampe mod Italien og Spanien (noget, de er klare favoritter til ikke at gøre) vil 3’eren i Gruppe B maksimalt ende med to point. Her vil målscore komme i spil, og så er det en fordel, hvis det er Albanien som taber og Kroatien får uafgjort mod Italien, hvis ét af holdene skal på tavlen mod de to europæiske storhold.

Også i Gruppe F er der mulighed for at bedste 3’er ender med 2 eller færre point, især efter Tjekkiet og Georgien ødelagde det for hinanden med en 1-1’er i lørdagens tidlige opgør. Taber tjekkerne til Tyrkiet og gør Georgien det samme til Portugal, vil 3’eren Gruppe F også ende med maksimalt et point. Ligesom i Gruppe B er det en fordel, hvis det er Georgien, som spiller uafgjort mod Portugal i stedet for at Tjekkiet gør det mod Tyrkiet, fordi georgiernes målscore er et mål dårligere end tjekkernes.

Kombinationen af albansk nederlag til Spanien, italiensk point mod Kroatien, portugisisk point mod Georgien og tyrkisk sejr mod Tjekkiet går op i ca. 15-16% sandsynlighed med de nuværende odds hos bookmakerne. Dertil ligger, at tjekkisk point mod Tyrkiet kan være acceptabelt for Danmark, hvis danskerne ikke bliver overgået af tjekkerne på enten målscore eller at tjekkerne har færre modtagne kort end Danmark.

I tilfælde af, at blot tyrkisk point er nok, stiger Danmarks chancer for avancement med to point til i omegnen af 25%.

Skriv første kommentar

Skriv et svar