18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders Lup: Mikkel Damsgaard – uundværlig for Danmark?

Udtagelsen af Mikkel Damsgaard har sat gang i gryden hos både eksperter og den almindelige dansker. Benjamin Leander tjekker op på Brentford-danskeren og de underliggende parametre

Foto: IMAGO / Gonzales Photo, Dejan Obretovic

Præmissen

Foto: IMAGO / Gonzales Photo, Dejan Obretovic

Lad os få det slået fast i allerførste afsnit: Det er ikke Mikkel Damsgaards skyld, at Danmark har spillet forholdsvis undervældende fodbold lige siden Nations League-sejren over Frankrig i Parken i september 2022. Damsgaards langvarige skadesforløb mellem efteråret 2021 og over et halvt år frem har med stor sikkerhed sat ham gevaldigt tilbage i forhold til topniveau, og han er ikke den eneste dansker, der er gået voldsomt ned i kadence i rødt og hvidt.

MEN!

Det skurrer i mine ører, når jeg hører Kasper Hjulmand forsvare udtagelsen af EM-helten fra 2021.

“Han er limen i vores spil”

Jeg er ikke Danmarks næste landstræner. Mit taktiske overblik begrænser sig til at stå mellem stolperne på et syvmands-mål og dirigere forsvarsspillere mere eller mindre tvivlsomme steder hen.

Jeg bilder mig ind, at jeg kan knuse tal og sætte dem i perspektiv, så derfor tillægger jeg også landstrænerens ord en betydelig vægt, når han siger, at Damsgaard kan noget, de andre landsholdsspillere ikke kan.

“En mellemrumsspiller, som gør vores spil bedre hver gang”

Jeg frygter lidt, at Hjulmand har stirret sig blind på, hvor god Damsgaard var i 2021, hvor han fik sine første 11 A-landskampe ved EM-slutrunden og i VM-kvalen. Tallene taler deres eget sprog, men det gør de så sandelig også i Damsgaards efterfølgende 12 landskampe i 2022 og 2023. Mere om det længere nede i teksten.

Kontinuerlig spilletid et problem

Foto: IMAGO / Nurphoto, Fletcher

Landstræner Hjulmand har hele tiden betonet vigtigheden af, at de danske landsholdsspillere får kontinuerlig spilletid på klubplan. Det var et mantra inden udtagelsen til VM, at man ikke kunne spille sig i form med kort forberedelsestid, men Hjulmand er veget mere og mere på den konto, især efter det forsmædelige 2-3 nederlag til Kasakhstan, hvor både Mathias Zanka og Jens Stryger var hidkaldt og startede inde for første gang i kvalifikationen i den jævnt afgørende udekamp mod Slovenien, hvor Danmark krigede en 1-1’er hjem.

Damsgaard har ikke spillet 90 minutter siden september 2021, hvor hans Sampdoria-hold blev smasket med 4-0 af Napoli. Hvad værre er, at han heller ikke har fået fire liga-starter i træk på noget tidspunkt siden samme tidspunkt for to-et-halvt-år siden.

Et fald fra tinderne

Jeg har kigget på en lang række underliggende parametre fra Damsgaard i de to landsholdsterminer 2021 kontra 2022/23. Det er stadig kun statistik, og der er også parametre, der ikke lader sig måle i et Excel-ark. Tilbagegangen for Damsgaard på SAMTLIGE parametre er dog højest opsigtsvækkende:

Mere usynlig på alle parametre

Foto: IMAGO / Bildbyrån, Petter Arvidsson

Først nuanceringen: Har Danmark mødt sværere modstand i 2022/23 end i 2021? Ja. Fem kampe mod Kroatien og Frankrig er hård kost, men Belgien, Tjekkiet, England og Rusland var ingenlunde bade-modstand for Hjulmands tropper i 2021. Naturligvis kan man forsvare Damsgaards nedgang med sværere modstand end tidligere, men tilbagegangen er voldsom.

Især mand-mand-duellerne er gået ekstremt tilbage, hvilket hænger godt sammen med, at man ikke har et eksplosivt og energifyldt billede af Damsgaard efter han kom tilbage fra skade.

De kreative afleveringer er også gået tilbage, ligesom Damsgaards tilstedeværelse i modstanderens straffesparksfelt også er på tilbagetog.

Nok har Damsgaard ikke været nogen notorisk goal getter siden skiftet fra FCN, men det er stadig voldsomt, at han snittede 2,5 afslutninger i 2021 og de sidste to år er nede på under en tredjedel af det facit.

O’ Reilly, Vallys, Isaksen eller en helt fjerde?

Ingen af de tre ovennævnte spillere er med i truppen på bekostning af Brentford-spilleren, og det kan sagtens passe, når Hjulmand siger, at Damsgaard er en unik spiller, som kan noget ingen af de andre kan.

Det ændrer bare ikke på, at vi har haft tilgode at se det i efterhånden 10 timers landsholdsfodbold, og det virker mest som om, at Hjulmand klynger sig til sommer-romancen i 2021, hvor hver en dansker med rette var nyforelskede i vores smukke landshold og kiggede på “Damsinho” med hjerter og stjerner i øjnene og skrålede i vilden sky, da Damsgaard klaskede et frispark utageligt i nettet i semifinalen på Wembley.

Den tid er ovre nu, og Damsgaards tid på landsholdet bør for en tid også være ovre, indtil den vævre kreatør forhåbentlig har genfundet gnist, form og spilleglæde.

Skriv første kommentar

Skriv et svar