Leanders Lup: Mattsson raus, Neymar Thomsen og Putros-analyse
Randers – OB (Jens Maae)
Randers høstede Superliga-sæsonhøjeste SEKS gule kort i fredagskampen, men det var svært for alvor at være efter Jens Maae for nogle af dem. Første Randers-kort til måltyven Mohammed Fuseini for at sparke Sven Köhler i hovedet med en markant ansigtstatovering til følge. Også Wessel Dammers vidste godt, den var gal, da han nedlagde Max Fenger i kriminel position. Fengers træk blev dog så langt, at der ikke var tale om den klassiske “sidste mand”, så gult kort var helt efter bogen i situationen.
John Björkengren fra Randers kunne potentielt være udvist med dobbeltgult kort for to stemplinger indenfor seks sekunder på OB’erne, men det var kun den sidste grimme på Rami Al-Hajj, som blev straffet af Maae. Kontaktpunkt 5-6 centimeter højere oppe, og svenskeren havde været direkte i bad.
De resterende kort til Mike Themsen (hensynsløst benspænd), Oliver Olsen (trøjehiv) og Lasso Coulibaly (brok mod linjedommeren) var også helt efter bogen.
Hvidovre – Vejle (Jakob Sundberg)
Dommergruppen havde rullet det helt tunge artilleri ud til bundkampen i Hvidovre med Sundberg som dommer og VAR-nestor Jonas Hansen, og det viste sig ikke som nogen dårlig beslutning med tanke på, at der var rigeligt at se til.
Ved første øjekast virkede det besynderligt, at Jonas Hansen anbefalede straffespark i en situation, hvor Jakob Sundberg ellers kom med en omgående afvisning i perfekt position, da Andreas Smed gik omkuld i duel med Stefan Velkov, men den langsomme gengivelse afslørede en kluntet kontakt fra bulgareren, som retfærdiggjorde en intervention. Dog skal det indskydes, at forseelsen for mig er HUNDREDE procent identisk med den fra AGF-Brøndby i sidste uge, hvor Gift Links kluntet går i haserne på Ohi Omoijuanfo, men hvor hverken hoveddommer Kristoffersen eller VAR-dommer Karlsen gjorde indsigelse.
Hjemmeholdets Tobias Thomsen var i fokus både på godt og ondt med to scoringer, men også for to dueller med Vejles spanske kriger Raul Albentosa. Thomsen undgik i første tilfælde soleklart gult kort, da han med fuldt overlæg gik i klinch med Albentosa og ramte ham i ansigtet med arm og skulderregionen. En advarsel til seks strafpoint, der ville have bragt Thomsen i karantæne til den kommende udekamp mod OB.
I det andet tilfælde var Thomsen i den anden rolle, hvor en løs, hoppende bold endte med, at Albentosa akrobatisk ville saksesparke bolden væk. I stedet ramte han Thomsen, som rullede rundt et antal gange, som umiddelbart kun er overgået af Neymar mod Serbien ved VM i 2018.
De langsomme gengivelser viste, at Thomsen skærmede sit ansigt med armen og allerhøjest blev ramt overfladisk af Albentosas støvle.
Spanieren får retteligt meget røg for at bruge meget tid på at ligge vandret i stedet for at spille fodbold stående, men så må vi også huske at kalde hans modstandere ud, når de selv bruger samme latterlige tricks for at få en modspiller udvist. Topfesent af Thomsen, som ellers imponerede med sæsontræffer nummer syv og otte mod vejlenserne.
Viborg – Lyngby (Jakob Kehlet)
Der skal meget til at ryste Danmarks abdicerende dommerkonge, og Kehlet har stadig tilgode for alvor at blive udfordret i sæsonen. To advarsler på 40 sekunder til Viborgs Mbom og Søndergaard for to holdeforseelser var det mest spektakulære, der skete på Energi Viborg Arena søndag eftermiddag i en kamp, Kehlet havde fuldstændig styr på.
FCK – Silkeborg (Jørgen Burchardt)
Peter Ankersen viste, hvordan man stopper et lovende angreb effektivt og uden fare for modspiller, da han på ægte Wrestling-manér bodyslammede Alexander Lind til jorden allerede i det 9. minut.
Pelle Mattsson viste, hvordan man IKKE skal gøre, da han stemplede Jordan Larsson over anklen med et grimt vrid til følge.
Al snakken om, at det ikke var Mattssons intention osv. er irrelevant i situationen. Det var heller ikke Marcus Rashfords intention at stemple Elias Jelert i Champions League, men det var stadig Elias Jelerts ankel, som betalte prisen i den kamp, nøjagtigt som Jordan Larssons gjorde det, da Mattsson gik i duel.
TV viste ikke en grafik, som afslørede et officielt review af potentielt rødt kort, og her mener jeg, Aydin Uslu i VAR-vognen svigter stort ved ikke at kalde Burchardt til skærmen.
Kampen i øvrigt var ikke ret dramatisk – i øvrigt dejlige billeder efter kampen, hvor Burchardt giver 7-årige Niels Damgaard sine kort og sin lodtrækningsmønt.
Brøndby – FC Midtjylland (Sandi Putros)
Lad mig lige starte med deklarere en ting. Jeg har svært ved at forstå Sandi Putros “hypen” fra dommergruppen. Han er en glimrende Superliga-dommer, men lad os lige gennemgå et par ting.
Sandi er født samme dag, samme år som mig. Vi fulgtes ad karrieremæssigt i midten af 10’erne, hvor vi begge lå indrangerede i 2. division og 1. division på samme tidspunkt inden Sandi rykkede op i Superligaen i 2016/17, mens jeg stoppede efter selvsamme sæson. Vi har været “konkullegaer” i mange år, og jeg har altid vidst, at han ville nå i Superligaen, fordi han dømte solidt og vigtigst af alt havde stil og profil, som gjorde ham oplagt til at kunne dømme på højeste niveau.
Putros nyder ekstremt god tillid hos den nuværende elitedommergruppe på trods af at være stagneret internationalt, hvor han ingenlunde har gjort i nærheden af samme fremskridt som Jakob Sundberg, Mikkel Redder eller Morten Krogh. Putros har dømt sølle fire internationale seniorkampe på to år og har ikke brændt nok i gennem til at få noget, der minder om gruppekampe eller slutrundedeltagelser.
På den baggrund kan det undre, at Putros er den suverænt mest benyttede SL-dommer med 16 hoveddommer-kampe i sæsonen – hele tre mere end Karlsen, Sundberg, Kristoffersen og Kehlet. I efteråret dømte han FCK-FCM, BIF-FCN og FCN-FCM. Dette forår har han dømt FCM-FCK, FCK-BIF og søndag aften dømte han guldbraget mellem BIF og FCM.
På en såkaldt power ranking ville jeg holde Mikkel Redder, Morten Krogh, Jakob Sundberg og sågar også rutinerede Kehlet og Kristoffersen foran Putros. Derfor undrer det mig, at Putros har været i spidsen for seks af de indbyrdes opgør mellem guldrivalerne – tre mere end Morten Krogh, Danmarks suveræne nummer et for tiden.
Jeg er dog stadig uforstående overfor den åbenlyse antipati, der udvises overfor Putros mange steder rundt omkring i debatten. Ja, han dømte en horrorkamp i Parken for mange år siden med tre forkerte straffespark i FCK-Sønderjyske, men ALLE dommere har haft kampe, hvor det hele bare er skredet for dem. Også Kehlet, Claus Bo Larsen og Peter Mikkelsen. Det fyger om sig med beskyldninger om ikke at være god nok til at dømme i Superligaen, og det kan jeg kun grine ad. Også selvom jeg ikke synes, at hans dommerstil er en jeg kan identificere mig med på samme måde som jeg kan med Sundberg, Redder, Hansen m.fl.
Når det så er sagt, synes jeg, Putros gjorde en fin figur på Brøndby Stadion søndag aften. Jeg hæfter mig ved et aldeles glimrende flow i kampen med kun 15 frispark, og blandt de oversete af slagsen tæller jeg kun et overset frispark i minut 50, hvor en holdeforseelse på Cho Gue Sung burde have givet frispark og advarsel. Derudover kan jeg også godt finde en advarsel frem til Mads Bech Sørensen for en klassisk obstruktion på Suzuki i minut 44, hvor Putros kører en fin fordel. Det er det.
Debatten stikker af for mig, når folk hidser sig op over potentielle omkast på FC Midtjylland, hvor Mads Bech Sørensen kaster ri’ti’ langt – jf. debatten med den ene fod løftet ulovligt over jorden.
Det har ingen gang på jord – alle Superliga-hold har allieret sig med specialister i disse år, hvor der trænes hver en centimeter man kan for at få den ekstra fordel. Bech Sørensen lader en minimal del af støvlen berøre græsset i sit såkaldte “løbe-indkast” som er fuldt ud lovligt i praksis.
Thomas Thomasberg hyler lidt over en “god screening” af Putros på Andre Rømer inden Suzuki hamrer 2-0 målet i kassen.
Putros er ikke ideelt placeret i situationen, hvor hans ambition skal være at komme venstre om spillet. Det ændrer dog ikke på, at Rømer kun bliver minimalt distraheret og i følge Putros selv ikke har fysisk kontakt med ham. Tackler Rømer hårdere i gennem i situationen, er der en god chance for, at han også vinder bolden, så det skal ikke lægge Putros mere end absolut minimalt til last, at situationen ender med scoring.
Kampens nøglesituation var offside på FCMs udlignende mål til 1-1, hvor Dario Osorio bliver taget for at stå i forholdsvis klar offside-position. Grunden til, at Putros skal ud og tjekke efter er, at VAR-teamet vil bekræftes i, at der ikke forelægger en ny spilsituation i det Marko Divkovic er i duel med chileneren.
I det øjeblik Osorio løber mod bolden, vil linjedommerens melding i headsettet typisk være “venter!” for at se, om situationen ender med en strafbar offside. Det bliver situationen i det øjeblik, Osorio går i fysisk infight med Divkovic.
I selve situationen synes jeg ikke, der er frispark i duellen til den appellerende BIF-kroat. Dertil er kontakten ganske enkelt for overfladisk.
For at Osorio skulle være onside i situationen, havde det krævet, at Divkovic havde lavet en dårlig tilbagelægning til målmand Pentz (ny spilsituation) eller upresset havde vendt med bolden og var begyndt at drible den anden vej. I situationen spotter linjedommer Jakob Mastrup ikke offsiden, og anerkender efterfølgende scoringen, men VAR går altså korrekt ind og tegner streger, der viser, at Osorio starter i offside-position og gør sig skyldig ved at genere Divkovic fysisk med en kontakt i ryggen.
Alt i alt en godkendt indsats fra Putros i så afgørende en kamp, hvor især kampens niveau for frispark var vældig fin.
