18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders Lup: Her er FCMs ønske- og skrækmodstandere i Europa

Onsdag formiddag finder FC Midtjylland ud af hvilke hold, der kan vente i anden kvalifikationsrunde til Europa League-kvalifikationen. SpilXpertens Benjamin Leander dissekerer alle lodtrækningsmuligheder.

Foto: AP / Alamy Stock Photo

Mulighederne bliver indskrænket af UEFA tidligt på morgenen med forskellige grupper á 3-4 hold som FCM kan trække, blandt andet med vinderne af kvalifikationsopgørene fra 1. runde. Jeg har dog bare valgt at liste alle scenarier op ud fra, at de seedede klubber klarer skærene i 1. kval-runde.

Artiklen med de 3-4 mulige modstandere opdateres, når lodtrækningsgrupperne er kreeret af UEFA onsdag morgen ved 8:30-tiden.

Ønskelodtrækningerne:

FCN var klare favoritter mod Spartak Trnava i 2023, men skuffede stort. FCM skal klare ærterne forholdsvis simpelt mod slovakkerne. Foto: Ritzau / Alamy

Celje (Slovenien)
Spartak Trnava (Slovakiet)
CFR Cluj (Rumænien)

Selvforståelsen hos FC Midtjylland skal være af en størrelse, hvor Ulvene skal tage til Østeuropa som favorit og være klare favoritter på hjemmebane. Klubber som Celje og Spartak Trnava endte begge milevidt fra mesterskabsklubberne Olimpija og Slovan Bratislava, mens CFR Cluj endte med 1,76 point i snit i Rumænien og bør være tæt på et niveau under mestrene fra FCSB. Celje tabte i øvrigt med hele 1-6 sammenlagt til det Slovan Bratislava-hold, som FCM burde have sendt ud i CL-playoff-runden.

Hibernian var best of the rest i Skotland, men også milevidt fra niveauet hos Rangers og Celtic. Skotsk fodbold i Europa udover de to giganter har for vane at levere undervældende præstationer på stribe, og FCK havde i sidste sæson ingen problemer med at sende et på papiret lige så godt Hearts-mandskab hjem med et 0-2 nederlag i Conference League.

FCMs muligheder for avancement (alle procenter afrundede til nærmeste 5’er):

Celje: 80-20
Trnava: 75-25
Cluj: 70-30
Hibernian: 70-30

Midt i mellem lodtrækningerne

Banik Ostrava gav FCK en slem forskrækkelse sidste år, men FCM skal stadig være favoritter mod tjekkerne
Foto: Petr Sznapka/CTK Photo/Alamy Live News

Banik Ostrava (Tjekkiet)
Hapoel Beer Sheva (Israel)

Banik Ostrava trak FCK ud i forlænget spilletid og straffespark i sidste sæsons Conference League-kval og er kraftigt forbedrede i forhold til tidligere. Man hjemtog en meget flot tredjeplads med over to point i snit i sidste sæson og var sølle tre point fra at nappe Viktoria Plzens CL-kvalifikationsgivende andenplads. FCM er stadig favoritter, men det bliver ikke 180 lette minutter for herningenserne.

Hapoel Beer Sheva var kun to point efter mestrene fra Maccabi Tel Aviv i sidste sæson og har et hold, som ikke skal negligeres. Til gengæld er det en stor bet for israelerne, at den politiske situation i landet gør. at en eventuel hjemmekamp mod FC Midtjylland skal afvikles på neutral grund, og det skal give en god håndfuld procenter i Thomas Thomasbergs troppers favør.

FCMs muligheder for avancement (alle procenter afrundede til nærmeste 5’er):

Mod Banik: 60-40
Beer Sheva: 65-35

Skræk-lodtrækningerne

Gedson Fernandes og resten af Besiktas-holdet vil være en sur kugle at få op af bowlen for FCM.
Foto: Jean Catuffe / DPPI / Alamy

Besiktas (Tyrkiet)
Utrecht (Holland)

Midtjylland mødte tyrkisk modstand i sidste sæson og var glasklare underdogs mod Fenerbahce. Nok er rivalerne fra Besiktas niveauet under, men der er ingen tvivl om, at tyrkerne er den værst tænkelige lodtrækning. Under Ole Gunnar Solskjær har man set kraftigt forbedrede ud, og nordmanden står med pæne 12 sejre, fire uafgjorte og seks nederlag.

Utrecht fra Æresdivisionen lyder måske ikke lige så frygtindgydende som PSV, Ajax og Feyenoord, men holdet kom ind på en respektindgydende fjerdeplads i Æresdivisionen i sidste sæson med sølle seks nederlag i 34 kampe; heraf blot et enkelt på fremmed græs. Under Ron Jans snitter man 1,80 point pr. kamp over en periode på 20 måneder, og selvom man ikke har spillet europæisk siden 2019, er man en voldsomt ubehagelig modstander på dette stadie af turneringen.

FCMs muligheder for avancement (alle procenter afrundede til nærmeste 5’er):

Mod Besiktas: 45-55
Mod Utrecht: 50-50

Skriv første kommentar

Skriv et svar