18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders Lup: Her er FCKs drømme- og skræklodtrækninger i CL

Torsdag aften finder FC København ud af hvilke hold, der venter i Champions League-ligaspillet. Benjamin Leander dissekerer de mange muligheder.

Foto: SOPA Images Ltd/Ritzau Scanpix

Formatet

Ligaspils-faserne i UEFAs turneringer kører på 2. sæson. De tidligere gruppeformater med fire hold i hver pulje er afskaffet, og i stedet spilles der i én stor pulje med 36 hold, hvor alle hold spiller én hjemmekamp og én udekamp mod et hold fra hver af de fire seedningslag, der ser således ud:

Hvert hold kan maksimalt møde TO hold fra samme nation, og man kan ikke møde hold fra ens egen nation i ligaspillet.

Top8 kvalificerer sig direkte til 1/8-finalerne, mens pladserne 9-24 skal spille to knockout-kampe om at komme i 1/8-finalerne. Her møder nummer 9 nummer 24, nummer 10 nummer 23 og så fremdeles.

Lodtrækningen sker automatisk via computer, og der startes med lag 1, hvorefter holdene lidt efter lidt kender alle deres modstandere.Et hold som Galatasaray fra 4. seedningslag vil også klart være at foretrække på dansk jord – tyrkerne har de sidste to sæsoner kun vundet tre af 13 udekampe i Europa, mens man hjemme i Istanbul står med syv sejre, fire uafgjorte og to nederlag – det ene til FC Bayern i forrige sæsons CL-gruppespil.

Stor forskel på hjemme- og udekampe

Champions League på Aspmyra i Bodø. Ikke et sted FCK ønsker sig hen. Foto: Mats Torbergsen / NTB

Med det nye ligaformat er det bestemt ikke ligegyldigt, hvem man får på hjemmebane og udebane i de otte kampe.

For FC Københavns vedkommende vil det klart være at foretrække, at man UNDGÅR drænende, lange ture til Almaty og Agdam for at møde hhv. Kairat og Qarabag fra Kasakhstan og Aserbajdsjan. To ture på hhv. 6.200 og 4.200 kilometer fra Parkens midtercirkel.

Derudover bør en tur til Bodø/Glimts kunstgræsunderlag heller ikke være noget, der er specielt attraktivt, hvor imod hjemmekampe mod de tre ovenstående klubber vil være med FC København som favoritter – endda ret pæne af slagsen mod de to østeuropæiske Langbortistan-klubber.

Et hold som Galatasaray fra 4. seedningslag vil også klart være at foretrække på dansk jord – tyrkerne har de sidste to sæsoner kun vundet tre af 13 udekampe i Europa, mens man hjemme i Istanbul står med syv sejre, fire uafgjorte og to nederlag – det ene til FC Bayern i forrige sæsons CL-gruppespil.

Lag-for-lag analyse

Mbappé og Vini Jr. overfor Hadzidiakos og Gabriel? Foto: Maciej Rogowski/SOPA Images via ZUMA Press Wire / Alamy

Lag 1:

Alle modstandere fra Lag 1 har vist sig svære, men Dortmund vurderes som Bundesligaens forholdsvis klare 3’er, mens Chelsea rangeres som 4’er i Premier League. Sammenholdt med giganter som PSG, Real Madrid, Barcelona, Bayern og Liverpool, som alle rangeres i top2 i deres respektive ligaer, er det indiskutabelt de. to bedste hold at få fra lag 1.

Lag 2:

Svært lag med mange storhold, men også med et Club Brügge-mandskab som FCK ikke ville være store underdogs mod som den åbenlyse favoritlodtrækning sammen med Frankfurt fra Bundesligaen som FCM bød fint op til dans i Europa League i sidste sæson. Stort nej tak til Arsenal, Leverkusen og Benfica.

Lag 3

Fra Lag 3 er der også vældig stor forskel på holdene. Bodø/Glimt og Slavia skal på kvalitet være omtrent eller endda minimalt under FCKs niveau, mens Olympiakos’ velsagtens er lige over. PSV og Napoli derimod er i en helt anden boldgade og skrækkelige lodtrækninger.

Marseille er tæt på FCKs koefficient, men kommer altså som 2.seedet i Ligue 1 på niveau med Monaco og en trup, som på Transfermarkt er over fire gange så meget værd som københavnernes.

Lag 4

Som nævnt i indledningen: Stort. jatak til hjemmekampe mod Kairat eller Qarabag. Nej tak til udekampene. Monaco og Athletic Club er top4-kandidater i Ligue 1 og La Liga, men Newcastle er lidt af et spørgsmålstegn med Alexander Isak uro og rangeret langt udenfor top4 i PL helt nede på syvendepladsen hos bookmakerne.

Ønske-lodtrækningen

Kairat på hjemmebane: Drømmen for FCK (Foto: AP Photo/Alikhan Sariyev)

Hvordan ville en mulig ønskelodtrækning for FC København så se ud:

Hjemmekampe mod Chelsea, Frankfurt, Bodø og Kairat, mens udebaneturene går til Dortmund, Brügge, Slavia og Pafos.

Estimeret FCK pointantal i de otte kampe: 9-12 point

(Nok til en 20. – 26. plads i sidste sæsons ligaspil)

Skræk-lodtrækningen

Napolis guldfavoritter på besøg i Parken? Uha uha. Foto: SPP Sport Press Photo. /Alamy Live News

I den anden ende af skalaen er det svært at være optimistisk, hvis UEFAs computer spytterfølgende program ud:

Hjemmekampe mod Real Madrid, Arsenal, Napoli og Monaco og udebaneture til PSG, Leverkusen, PSV og Athletic Club

Estimeret FCK pointantal i de otte kampe: 0-2 point

(Nok til en 35. eller 36.plads i sidste sæsons ligaspil)

Skriv første kommentar

Skriv et svar