18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders Lup: Fokus på de kontroversielle hændelser fra FCK – Man Utd

Manchester United var IKKE tilfredse med dommer Donatas Rumsas, da FCK sejrede med 4-3 i en uforglemmelig Champions League-kamp. Fodboldanalytiker Benjamin Leander går alle seks kontroversielle situationer i gennem.

IMAGO / Bildbyrån

1: Rødt kort til Marcus Rashford for stempling på Elias Jelert

I et forsøg på at skærme bolden, fik Marcus Rashford i stedet plantet støvleknopperne voldsomt på Elias Jelerts ankel. Den klassiske vinkel her bliver “Jamen det er jo ikke med vilje – han prøver bare at skærme bolden”.

Twitter-brugeren Frankie Scott, med dommerbaggrund, skriver perfekt:

https://twitter.com/werekickingoff/status/1722358301906657689

På det anerkendte dommerforum Law5 er Super Brugeren Chefren også støttende om beslutningen:

2: Offside ved FCKs 1-2 reducering

Med afstand aftenens mest håbløse omgang klynk fra United-manager Erik ten Hag, som påstod, at ingen af FCKs to mål i 1. halvleg burde være anerkendt. Goncalves’ 1-2 reducering burde i følge hollænderen være underkendt for offside på Moi Elyounoussi, som stod tæt på en halv meter udenfor Onanas direkte synsvinkel og ikke gjorde det mindste for at genere United-keeperens reaktionsevne.

Endnu en god rettesnor for, at managers og aktører generelt ikke har tilstrækkeligt regelkendskab i forhold til, hvad der bliver brokket over. Potentiel offside nævnes ikke af nogle dommerkilder i landskabet og nævnes kun af forsmåede Manchester United-fans (jeg er selv med i sidste kategori, men kunne ikke se en offside selv med en månekikkert)

3: Straffe til FCK for hands på Maguire

Lovmæssigt: Straffespark

Fodboldsemantisk: Ikke et straffespark

Hands-reglen fortolkes fortsat vældig subjektivt, men Harry Maguire fører aktivt armen frem mod bolden efter en omgang klumpspil i United-feltet. Bevægelsen er ikke groft unaturlig, men det er armen, som spiller bolden og ikke bolden, som rammer ind i englænderens arm. Derfor er Rumsas’ beslutning om at dømme straffespark én jeg støtter udfra den lovbog han er på banen for at følge.

4: Rødt kort til Denis Vavro for albue på Rasmus Højlund

Litauerens eneste reelle fejl i kampen kom ved stillingen 2-2, hvor Denis Vavro hamrede en arm i hovedet på Rasmus Højlund.



Slovakken HAR en advarsel i forvejen på dette tidspunkt, og forseelsen er tættere på direkte rødt end gult kort for hensynsløs brug af arme, som ville udløse gult kort.

Vavro bruger ikke armen som et værktøj, men smasker den stående i hovedet på Højlund med en styrke, som ikke kan karakteriseres som meget andet end brutal. Det er dårligt dommerarbejde, at en forholdsvis velplaceret Rumsas ikke ser den, ligesom den polske VAR-dommer Kwiatkowski burde have anbefalet direkte rødt kort.

VAR kan ikke anbefale andet gule kort i situationen – kun et direkte rødt kort.

5: Straffe til Manchester United for hands på Lukas Lerager

Samme surdej som ved Maguire, bare endnu tydeligere. Lerager bevæger sig bagud i feltet mod et Manchester United-indlæg og hopper. Hvis Lerager havde holdt armene helt ind til kroppen, havde han mistet balancen og faldet tungt til jorden.

Derfor må Lerager bevare balancen ved at sætte armene ud til siden, og så klapper fælden, når bolden heades på FCK-midtbanens arm. Reglen om, at bold på arm fra kort afstand IKKE straffes gælder ikke, når Lerager arm er så langt udefra kroppen som tilfældet er.

Nok engang: Lovmæssigt klart straffespark. Bliver fodbolden et kønnere og bedre spil af at dømme dem? Nok ikke.

6: Samlet dom

Opgøret blev enormt krævende for Kategori 1-dommeren Rumsas – en påsætning som vakte opsigt hos mig, da den landede:


Rumsas ender med ikke at få en god bedømmelse rent karaktermæssigt. Det koster ham, at han to gange skal kaldes til VAR-skærmen, selvom især Rashfords udvisning var voldsomt svær at se LIVE. Bagklogt ville man måske kunne plædere for, at det er forskellen på en top Elite Category dommer og en dommer fra Category 1.

Derudover er jeg overbevist om, at litaueren også trækkes i karakter for Vavros albue. En lærerig affære for Rumsas, som dog med al sandsynlighed har dømt sin sidste CL-kamp i denne sæson.

3 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Skoenklemmer

    Vildt, hvis det trækker ned i bedømmelse, at en dommer kaldes ud til skærmen to gange i samme kamp.

    Men nu forstår man så bedre de dommere, der så undlader at at lytte til VAR vognens anbefalinger, da det koster på deres bedømmelse …
    Bliver aldrig tilhænger af VAR.