18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders Lup: FCK skal levere alletiders CL-sensation

Aldrig har et hold været større underdog i en slutspilskamp i Champions League end FC København er i mødet med mægtige Manchester City. SpilXpertens Benjamin Leander dissekerer de hårde tal.

Foto: IMAGO / Gonzales Photo, Tobias Jørgensen

En ægte David mod Goliath

Foto: IMAGO / Pro Sports Images, Ian Stephen

FC København levnes rekordlave chancer mod Manchester City, når Jacob Neestrups udvalgte tager hul på de første 90 af 180 minutter mod turneringsfavoritterne tirsdag aften.

Bet365 har astronomiske odds 23,00 for avancement til FCK efter to kampe, mens der er 1 krone og 20 ører i fortjeneste for en 100-mand satset på Pep Guardiolas tropper til at gå videre til kvartfinalerne.

Første kamp i Parken er også med City som kæmpefavoritter med odds 1,25 for sejr til City, 6,00 på uafgjort og 11,00 for FCK-sejr.

Til sammenligning gav FC København blot odds 5,50 for at gå videre, da holdet for første gang nogensinde kvalificerede sig til CL-slutspillet. Det var i 2010/11, hvor Chelsea var modstanderne og gav over odds 2,00 ved kickoff i Parken for 13 år siden. Dengang vandt Chelsea med 2-0, hvorefter FCK nappede en ærefuld 0-0’er med fra returopgøret på Stamford Bridge.

Ikke set større underdog i nyere tid

At en klub af FCKs størrelse er videre til Champions Leagues 1/8-finaler fortæller også en del om københavnernes vilde præstation, når man kigger på tidligere tiders CL-underdogs.

Den odds-mæssige database går tilbage til 2003/04, og i de 554 slutspilsopgør afviklet i perioden på 20 år, taler oddsene onsdag deres tydelige sprog.

Manchester City er den største CL-slutspilsfavorit nogensinde. Nedenstående tabel viser odds på samlet avancement inden kamp 1 blev spillet mellem de to mandskaber i et CL-slutspils matchup.

SÆSONMATCHUPODDSKAMP 1KAMP 2FAVORIT VIDERE?
2023/24FC KØBENHAVN – MAN. CITY23,0 – 1,01?-??-??
2018/19SCHALKE – MAN. CITY15,0 – 1,032-30-7JA (10-2)
2011/12APOEL – REAL MADRID15,0 – 1,030-32-5JA (8-2)
2020/21GLADBACH – MAN. CITY15,0 – 1,030-20-2JA (4-0)
2021/22SPORTING – MAN. CITY13,0 – 1,040-50-0JA (5-0)
2021/22SALZBURG – BAYERN12,0 – 1,051-17-1JA (8-2)
2017/18BASEL – MAN. CITY11,0 – 1,050-42-1JA (5-2)
2014/15SHAKHTAR – BAYERN10,0 – 1,060-00-7JA (7-0)
2014/15SCHALKE – REAL MADRID9,50 – 1,060-24-3JA (5-4)
2011/12CSKA – REAL MADRID9,00 – 1,071-11-4JA (5-2)
2011/12LEVERKUSEN – BARCELONA9,00 – 1,071-31-7JA (10-2)

Parken skal give FCK ekstra procenter

Foto: IMAGO / Eibner

Som det kan ses i tabellen foroven, skal der altså ske mirakler for, at det bare bliver et nogenlunde tæt matchup fordelt over 2 x 90 minutters fodbold.

FC København kan sætte deres lid til, at hjemmebanefordelen i Parken er noget ganske særligt.

Med-nørd og statistiker Kristian Hougaard delte følgende unikke statistik på Twitter (Jo, det hedder så) i oktober inden hjemmekampen mod FC Bayern:

FCK tabte som bekendt med 1-2 til Bayern, men slog efterfølgende både Manchester United, sådan så københavnernes statistik i 18 Champions League hjemmekampe beløber sig til otte sejre, otte uafgjorte og to nederlag og en nederlagsprocent på sølle 11,1, som altså er 10.bedst i Europa blandt klubber med mindst tre sæsoner i Champions League-gruppespillet.

Hvordan skal City besejres?

Foto: IMAGO / Action Plus, David Blunsden

Følgende fakta om City under Guardiola er ikke just selvtillidsopbyggende

  • City har spillet 15 Champions League slutspils-dobbeltkampe og vundet de 11 af opgørene.
  • Man er røget ud til Monaco i 2017 (6-6, regel om udebanemål), Liverpool i 2018 (1-5), Tottenham i 2019 (4-4, regel om udebanemål) og Real Madrid i 2022 (6-5 efter forlænget spilletid) Altså er der blevet scores mindst fire gange mod City ved alle fire exit-lejligheder i Champions League.
  • I 39 Champions League-gruppe- eller slutspilskampe på Etihad har City 33 sejre, tre uafgjorte og tre nederlag. Alle tre nederlag i kalenderåret 2018 til Basel (1-2 efter 5-0 i første kamp), Liverpool (0-3 første kamp) og Lyon (gruppespil)
  • Kun i marts 2022 i 0-0 mod Sporting (returopgør efter 5-0 i første kamp) har City IKKE scoret på hjemmebane. Kun mod Celtic (1-1 gruppespil), Feyenoord (1-0 gruppespil), Basel (1-2 efter 4-0 ude i første kamp), Liverpool (0-3 første kamp), Lyon (1-2 gruppespil), Shakhtar (1-1 gruppespil) og Atletico Madrid har City scoret færre end to gange på Etihad.

Skriv første kommentar

Skriv et svar