Det skorter ikke på kritiske røster efter Danmarks spinkle 1-0 sejr over Nordirland fredag aften. Benjamin Leander forsøger med nuancer og skildringer i efterbehandlingen af kampen
ARE YOU NOT ENTERTAINED?!
…råbte Russell Crowe som Maximus i Gladiator efter at have smadret sig i gennem noget, der mindede om 11 romerske fjender i arenaen.
Det var svært sådan for alvor at få Kasper Hjulmand til at brøle det samme fredag aften ud til tv-seere og tilskuere i Parken. Nordirland kom til Parken med ét mål; at forsvare den føring de havde, da udmærkede, polske Daniel Stefanski fløjtede til start. Tre midtstoppere, to meget lidt udfordrende wing backs og tre centrale midtbanespillere i Saville, Charles og McCann med ét mål på det fælles landsholds-CV i 66 optrædener i grønt.
Selvfølgelig stillede Nordirland sig bare ned. Hvad havde vi regnet med?
Når Danmark under Kasper Hjulmand har mødt andre hold i 3-5-2/5-3-2 formationer, har det været med væsentligt mere offensive spillere involveret. Tunesien under VM var undtagelsen, og også her var Danmark i store problemer hvad angår fart og tempo (og festivitas!), mens man til gengæld havde det rigtig fint med at møde et fransk hold over to omgange med samlet 4-1 til følge og en sejr i fuld kontrol over Østrig, der også kom til Parken med tre midtstoppere, wing backs og tre centrale midtbanespillere.
Forskellen her var bare, at Danmark fik rum til at boltre sig i og i alle tre føromtalte kampe med sejr til følge havde fint gang i omstillingsspillet med chancer og mål til følge.
Den slags FÅR man bare ikke mod et nordirsk hold med 10 markspillere bag bolden rigtig meget af tiden, og så kan det altså godt være svært at levere sambabold og lækkert sammenspil.
Tidlige scoringer har skabt fundamentet i Parken
Danmark har vundet ni af de sidste 10 landskampe spillet i Parken. Tyg lidt på den.
Ja, modstanderne har været Skotland, Israel, Østrig, Færøerne, Serbien, Kroatien, Østrig, Frankrig, Finland og Nordirland, men et eneste nederlag til de kommende Nations League-finalister og forhenværende verdensmesterskabsfinalister fra Kroatien er resultatmæssigt helt i top.
47
21
33
21
15
18
53
28
14
Tallene er tidspunktet for scoring i de ni danske sejre. Over halvdelen af gangene har vi ikke engang været en halv halvleg inde før sejren blev cementeret, hvilket har givet gunstige kampbilleder, så vi for såvidt har undgået at få et matchup, hvor modstanderne står dybt og forsvarer en 0-0’er og har tvunget Danmark til at finde den dybe dåseåbner frem.
Græsset er ikke grønnere hos konkurrenterne
En del af frustrationen over det danske landshold virker til at gå på, at vi “ikke spiller særlig godt”. Der kan sidde taktiske velfunderede personer derude, som kan forklare mig HVORFOR vi ikke spiller ret godt, men jeg kan som minimum bidrage med lidt nuancer til, om vi rent faktisk er de eneste, der ikke rydder bordet med overlegne sejre og sambafodbold fra første fløjt.
De mest nærliggende konkurrenter at kigge efter rent niveaumæssigt er efter min mening:
Kroatien:
Blandt VMs tre bedste de sidste to udgaver og i finalen i Nations League denne sæson. Nærmest naturstridigt for en nation med under fire millioner indbyggere, men ikke desto mindre en fantastisk præstation.
Mit postulat bliver bare: Kroatien spiller fandeme heller ikke lækker fodbold! To sejre i syv kampe ved VM i Qatar og en kvalifikation, hvor 14 af holdets 21 mål blev lavet i fire kampe mod Malta og Cypern. VM-billetten blev sikret i sidste spillerunde med en uskøn 1-0 sejr over Rusland, og i EM 2020-kvalifikationen var præmissen den samme med nederlag ude til Ungarn, skuffende pointtab i Baku mod Aserbajdsjan og en 2-1 sejr på hjemmebane, hvor man havde 1-1 indtil 10 minutter før tid. EM-slutrunden gav en sejr i fire kampe mod et fesent skotsk hold.
Ikke desto mindre har Kroatien bare haft en FORRYGENDE evne til at spille lige op og mere til mod de store hold. Det har Danmark i al beskedenhed også under Kasper Hjulmand, især efter det indledende Corona-år (1-1 mod England i EM-semifinale på udebane, seks point mod Frankrig i Nations League 2022)
Schweiz:
Her kan du dæleme også tale om undervældende fodbold under både Vladimir Petkovic fra 2016 til 2021 og under Murat Yakin for nuværende. Læg dertil ydmygelser af de helt store under Yakin med 1-6 mod Portugal til VM, 0-4 mod Portugal i Nations League og 0-3 mod Italien til EM sidste år. Den slags øretæver har Danmark altså i høj grad været forskånet under Hjulmand, når det kommer til kampe med point på spil.
Ja, Yakin har fire storsejre på 4-0 i Litauen, 4-0 over et umotiveret, historisk ringe bulgarsk landshold, 5-0 over Hviderusland på neutral grund og 3-0 over Israel – sidstnævnte smadrede vi med 5-0.
Tyskland:
Åbenlyst et bedre landshold end vores eget målt på historik, men ikke mere end 50 koefficientpoint foran på FIFA-ranglisten. Frygtelige ved VM i Qatar med en elendig tredjeplads bag Japan og Spanien og et hold, som på mange måder IKKE er kommet vellykket videre fra et 15 års ægteskab med Joachim Löw – her har Danmark altså resultatmæssigt været forkælet med deltagelse i 3 ud af 3 slutrunder efter Morten Olsen.
Mangler åbenlyse, offensive trusler og forsvarer sig samtidig svært undervældende. Læg dertil, at man står foran et fodboldmæssigt vadested, fordi man er vært for EM i 2024, men alligevel vandt man blot én kamp i Nations League i efteråret og har fem sejre i 16 landskampe siden starten af 2022.
Ni timers fodbold er ikke ret lang tid
Lad os bare sige det som det er: Vi skal nok ni måneder tilbage for at finde sidste gang vi for alvor var oppe at køre resultat- og spillemæssigt over det danske landshold. 2-0 over Frankrig og Kylian Mbappé i Parken var rasende flot, men siden fulgte VM og de tre EM-kvalifikationskampe, hvor Danmark ingen af gangene har været spillemæssigt sprudlende.
Lad os tage et flygtigt skridt tilbage til det forfærdelige VM i Qatar: En slutrunde, hvor det handlede om migrantarbejdere, One Love-armbind og en masse politiske spørgsmål som spillerne ingenlunde var hverken forberedt på eller vant til. På mange måder en ny virkelighed, som ikke var den samme hos konkurrenter som Australien eller Tunesien.
0-0 mod Tunesien i åbningskampen: Infernalsk larm fra 20.000 medrejsende tunesere på tribunen gjorde det til en reel udekamp for danskerne.
Spillede vi stadig undervældende? Ja
Manglede der fart og kreativitet? Ja
Havde One Love anførerbindet fyldt rigtig, rigtig, rigtig, rigtig meget? Ja
Ramte Hjulmand plet med sine udskiftninger? Nej
Var resultatet en katastrofe mod den formodede 3’er i gruppen? Nej
1-2 mod Frankrig i kamp 2. Fuldt fortjent sejr til de senere VM-finalister, men også en acceptabel præstation af danskerne.
Og så 0-1 mod Australien. 66% boldbesiddelse, 44-24 i positionerede angreb og en frygtelig offensiv præstation, hvor det aldrig rigtig blev til noget. En på alle måder skrækkelig præstation.
Det efterlader os altså med det, vi kan kalde 90 uacceptable minutter på fire en halv times fodbold. 90 la-la minutter mod Frankrig og 90 hmm-minutter mod Tunesien.
Flash forward til efteråret og de tre kval-kampe til EM mod Finland, Kasakhstan og Nordirland.
Kampen mod Finland var muligvis ikke imponerende i forhold til tidligere tiders sprudlende spil, men det var også kamp 1 efter VM-fiaskoen med flere overraskelser i truppen og startpladser til Alexander Bah og Rasmus Højlund og vigtigst af alt fravær af både Thomas Delaney og Christian Eriksen fra start. To af de mest instrumentale spillere i mellem de to straffesparksfelter.
ALLIGEVEL vinder Danmark altså kampen med 3-1, Expected Goals med 3,6 mod 0,9. Har 40 positionerede angreb med 13 afslutninger til følge mod Finlands 20 og to respektivt. Finland har ikke en afslutning de første 45 minutter og heller ingen de sidste 25 minutter i kampen.
Så fulgte et logistisk og uset mareridt for Danmark. En udekamp mod Kasakhstan 70 timer efter slutfløjt i Parken.
Banalt set var det en kamp, Danmark selvfølgelig skulle vinde. Kasakherne er et undervældende og fodboldmæssigt udueligt land uden store skalpe overhovedet.
Problemet her er bare, at fodboldspillere er vanemennesker. De elsker forudsigelighed og faste rutiner i hverdagen, og turen her var alt andet.
Seks timers tidsforskel, en lang rejse til landet, der faktuelt er en del af Asien og et tørt kunstgræsunderlag som de absolut færreste af landsholdsspillerne var vante til.
Da Danmark besejrede Kasakhstan med 3-1 i 2017 var det for det første med en dags ekstra hvile, sekundært på naturgræs i Almaty og så på bagkant af en 1-1’er mod Tyskland, hvor der ikke blev brugt nær så mange kræfter som i en kval-kamp.
Kan danskernes ufattelige kollaps fra 2-0 til 2-3 på 16 minutter mod en fodboldmæssig miniput forsvares? Aldrig
Svigtede Hjulmand med indskiftningerne af Stryger, Billing og Daramy, Nissen og Braithwaite? Ja
Manglede vi endnu engang Christian Eriksen og Thomas Delaney som ledere på bolden? Ja
1-0 mod Nordirland fredag aften er ikke fordøjet endnu for alvor, men faktum er, at vi tillader 0,3 Expected Goals mod nordirerne og korrekt bliver reddet af VAR i overtiden efter offside på Jonny Evans. Nej, det er ikke mange store chancer vi skaber derudover, og indsatsen VAR undervældende, men også på bagkant af en lang sæson.
Det efterlader mig stadig bare med en præmis om, at vi ikke oplever decideret ringe dansk spil; vi oplever bare de udsving der må forventes, når vi spiller VM-kampe et latterligt sted eller mangler nogle af vores vigtigste spillere på den centrale del af banen. Det ville andre nationer i vores sted OGSÅ lide under.
Trætte stænger i Parken fredag aften
Følgende 11 danskere startede inde i Kasper Hjulmands startopstilling fredag aften mod Nordirland.
| SPILLER | KLUB | KAMPE | MINUTTER I ALT 2022/23 |
| KASPER SCHMEICHEL | NICE | 53 | 4.770 MINUTTER |
| ANDREAS SKOV OLSEN | BRUGGE | 34 | 2.466 MINUTTER |
| JOACHIM ANDERSEN | CRYSTAL P | 38 | 3.324 MINUTTER |
| SIMON KJÆR | MILAN | 29 | 1.920 MINUTTER |
| ANDREAS CHRISTENSEN | BARCELONA | 38 | 2.877 MINUTTER |
| JOAKIM MÆHLE | ATALANTA | 43 | 2.971 MINUTTER |
| PIERRE EMILE HØJBJERG | TOTTENHAM | 51 | 4.524 MINUTTER |
| CHRISTIAN ERIKSEN | MAN. UNITED | 49 | 3.527 MINUTTER |
| JONAS WIND | WOLFSBURG | 28 | 1.473 MINUTTER |
| RASMUS HØJLUND | ATALANTA | 46 | 2.790 MINUTTER |
| MARTIN BRAITHWAITE | ESPANYOL | 39 | 2.832 MINUTTER |
Kun Andreas Skov Olsen kommer altså fra en klub udenfor en top5 liga i Europa, hvor intensiteten alt andet lige er på sit højeste og med et gennemsnit på 41 kampe pr. spiller i sæsonen. Læg dertil en på alle måder anormal sæson med VM-slutrunde midt i sæsonen og et historisk lavt antal hviledage mellem månederne.
Forudsætningerne for at toppræstere har bare heller ikke for alvor været til stede – naturligvis i kombination med et fald i niveau, dårlige beslutninger fra Hjulmand og flere andre ting.
Spillet betyder ingenting – resultaterne betyder alt
Spillerne samles af så kort tid ad gangen i en landsholdssamling, at der knap nok er tid til at træne noget som helst instuderet spillestil. Tocifrede antal træninger om ugen og konstant bevågenhed på klubbasis sørger bare for et helt andet setup, og derfor giver det også ringe mening at begynde at diskutere, om vi nu også spiller lækker nok fodbold på landsholdsplan.
Her er der en ting, der betyder noget; tre point.
Danskerne har stadig leveret på et voldsomt højt niveau under Kasper Hjulmand. Siden et 2-4 nederlag i Nations League til Belgien i 2020 har Danmark spillet 28 kampe om point eller slutrunde-knockoutbilletter.
19 sejre
To uafgjorte
Syv nederlag
Pointsnit: 2,11
Målscore: 58-21
De rigtig gode:
- 8-0 over Moldova på et tomt MCH Arena. Ja, moldaverne var ringe, men 8-0 er ikke hverdagskost.
- 4-0 i Østrig på udebane – østrigernes værste hjemmenederlag i en kamp om point nogensinde
- 4-1 over Rusland i Parken til EM
- 4-0 over Wales i Amsterdam
- 1-1 mod England på Wembley og nederlag på Raheem Sterlings latterlige straffespark i forlænget spilletid
- 5-0 over Israel i Parken
- 2-1 over Frankrig på udebane
- 2-0 over Frankrig på hjemmebane
Kampene uden sejr:
- 0-1 mod Finland, hvor vores bedste spiller døde på banen og senere blev genoplivet.
- 1-2 mod Belgien med oplevelsen intakt i kroppen endnu. Fantastisk indsats mod et top6-hold i verden
- 0-2 mod Skotland i en sportsligt fuldkommen ligegyldig sidste VM-kvalkamp, hvor vi var videre
- 0-1 mod Kroatien i Nations League – den tredje kamp på en uge og det efter en uges non-stop-rejseaktivitet til udekampe i Frankrig og i Østrig.
- 1-2 mod Kroatien i Nations League
- 0-0 mod Tunesien til VM
- 1-2 mod Frankrig til VM
- 0-1 mod Australien til VM
- 2-3 mod Kasakhstan i EM-kvalen. 70 timer mellem Finland-kampen hjemme og rejse til Eurasien for at spille udekampen på kunstgræs.
Skulle vi ikke prøve at give Kasper Hjulmand lidt kredit for at have løftet landsholdet til højder, vi ikke har set mage tidligere? Jeg minder spagfærdigt om de forskellige år under Morten Olsen og Åge Hareide:
Morten Olsen (2000-2015):
44 sejre
28 uafgjorte
20 nederlag
Poitnsnit: 1,74
- Misser to ud af fire VM-slutrunder og to ud af fire EM-slutrunder
- Enkelte lyspunkter den første tid med 6-0 over Island, 2-0 over Frankrig til VM 2002 og 5-2 i Rumænien i sandkassen i 2003.
- Derfra var det altså et par vældig tørre år i 00’erne med 3-2 i Portugal som mere et fodboldmæssigt mirakel end en stor spillemæssig triumf.
- Dårligt VM i 2010
- Dårligt EM i 2012 udover miraklet mod Holland i åbningskampen
- ForFÆRDELIG VM-kval til 2014, hvor vi taber 0-4 til Armenien hjemme, slår Malta knebent med 2-1 ude, krydser to gange med Bulgarien og andre resultater, der oser af middelmådighed.
- Mere uduelighed i EM 2016-kvalen, hvor vores forfærdelige Øst-turné giver 1-1 i Albanien, 0-0 mod Armenien, 0-0 hjemme mod Albanien og to 0-1 nederlag til Portugal inden Zlatan sender os ud i playoff.
Åge Hareide (2016-2020):
28 kampe
13 sejre
12 uafgjorte
3 nederlag
Pointsnit: 1,82
- Kvaller Danmark til både VM i 2018 og EM i 2020.
- To point i snit i VM-kvalen til 2018 med en målscore på 20-8. 12 af målene laves i fire kampe mod de to markant ringeste hold fra Armenien og Kasakhstan.
- To point i snit i EM-kvalen til 2020. 17 af 23 mål laves i tre kampe mod Georgien og Gibraltar.
- Tonsvis af kønsløse uafgjorte kampe undervejs med 0-0 i Georgien, 1-1 mod Australien, et utal af 1-1’ere og 0-0’ere mod Irland, en fuser af en 0-1’er hjemme mod Montenegro, men også fantastiske triumfer som 5-1 i Irland, en taktisk flot 1-1’er mod Kroatien til VM i 2018 og et fantastisk comeback mod Schweiz ved EM-kvalen til 2020, hvor 0-3 seks minutter før tid blev til 3-3.
Vi er gode til at bruge Janteloven herhjemme, men jeg føler ikke, vi har brug for den endnu.
In Hjulmand we trust!
