FC Midtjylland – FC København (Sandi Putros)
Det blev definitivt et af de mindre intense topkampe i Herning mellem FCM og FCK i nyere tid, og Sandi Putros kunne nøjes med en enkelt advarsel på 95 minutter.
Alligevel var der dog rigeligt at diskutere undervejs og efter kampen.
Tidligt i kampen så det ud som om, at Putros kørte en fornuftig fordel, lod FCM afslutte forbi mål og derefter gav frispark til hjemmeholdet. Den slags kan man ikke – altså give i både pose og sæk. I loven står der om fordelsreglen:
“Ikke bliver en realitet” indebærer ikke, at afslutningen ikke går i mål. Hvis Putros havde kørt en fordel, og FCM indenfor et sekund havde mistet bolden i en duel, havde der været tale om, at fordelen aldrig blev en realitet.
Putros skal dog frikendes i situationen her, fordi det virker som om, at lyden er en smule efter på Viaplays signal i den konkrete situation. På den langsomme gengivelse kan man se, at Putros lader FCMs angreb køre afventende videre, men at han halvandet sekund efter beslutter sig for at fløjte et frispark et splitsekund inden FCM afslutter forbi målet. Derfor er der altså ingen ko på isen i situationen her.
Det var der til gengæld, da FCM blev tildelt straffespark kort inde i 2. halvleg. Her kom Cho Gue Sung fri i feltet med en fin sparkefinte, hvorefter koreaneren spillede bolden på tværs til en umarkeret Ola Brynhildsen, som syv meter fra mål sparkede fladt og midt i målet, og blev pareret af en heroisk kæmpende Denis Vavro, som var sidste mand på stregen efter at have set målmand Kamil Grabara gå ud i føromtalte Cho.
Efter Vavros redning fløjtede Putros og pegede på straffesparkspletten. Generelt er der en rigtig dårlig idé at køre fordele i straffesparksfeltet, fordi du ikke får ret mange muligheder for at skabe en chance, der er større end de 0,79 xG, du får på et straffespark, og i situationen her kan man ALDRIG først lade Brynhildsen sparke på kassen på en pænt stor chance uden målmand på stregen, for DEREFTER at give FCM yderligere 0,79 xG oven i turbanen ved at dømme straffespark.
Spørgsmålet er jo så, om Putros kører en fordel, eller får en melding i øret om straffespark fra den linjedommer, der er placeret 30 meter væk fra situationen. Begge dele er skrækkeligt, for der ER ikke straffespark i situationen. FCKs Grabara kommer ud i FCMs sydkoreaner med en forsøgt benparade i en situation, hvor Cho strækker sig efter bolden og efterfølgende skaber en kontakt med noget, der minder om en siddende Grabaras lår. Der er ikke et udfald med benet fra den polske keeper, og hverken på lyd fra stadion eller på fagter fra FCM’erne er der NOGEN som helst appeller for, at der skulle være foregået noget kriminelt.
Nu blev Cho Gue Sungs straffespark lykkeligvis brændt, men det var en voldsomt dårlig aktion fra Putros og det øvrige dommerteam efter mine bedste begreber. VAR-dommer Morten Krogh får især en god vinkel efter 50:46 på en langsom gengivelse, hvor det er klinkende klart, at Cho ikke bliver fældet.
Kampen gav ikke anledning til øvrige, kontroversielle øjeblikke, og Putros skal ha’ ros for en generelt fornuftig kampafvikling, men straffesparket efter 50 minutter trækker ned som kampafgørende fejl i min bog.
Lyngby – Hvidovre (Jakob Sundberg)
Heller ikke i bundbraget mellem Lyngby og Hvidovre slap vi får straffedrama, da VAR-dommer Aydin Uslu kaldte Jakob Sundberg til skærmen efter et hjørnespark, hvor Matti Olsens arm var i nærkontakt med en nedfaldsbold.
I Verdens Lækreste Superliga på Tipsbladet, fik jeg sagt, at jeg var utilfreds med kendelsen, men efterfølgende må jeg krybe til korset og sige, at jeg er helt enig i, at det EFTER REGLERNE er et straffespark. Det er stadig fjollet, at en tilfældig og forholdsvis ufarlig situation skal give straffespark, men i modsætning til hands-straffesparkene i Vejle-Silkeborg og FCN-Lyngby, som blev afvist af hhv. Jonas Hansen og Mikkel Redder, har vi nogle skærpende forhold her.
- Bolden kommer fra forholdsvis lang afstand, da LBKs Magnus Jensen header den længere ind i feltet. Der er ingen afretning eller pludselig ændring i boldens bane.
- Matti Olsen forsøger at heade bolden væk, men mistimer det, og laver i den sekvens en bevægelse med armen, der rammer bolden.
Lever fodbolden fint uden den slags straffespark? Ja
Er det dommernes opgave at gøre sig til smagsdommere for, hvornår noget er fodboldromantisk korrekt at undlade? Nej
Skal dommerne bare følge de regler, der for nuværende er udstukket? Ja
Ergo et dementi fra mit vedkommende og opbakning til Uslu til at lave VAR-kaldet og Sundberg til at følge det.
I en generelt uskøn affære havde Sundberg ingen problemer med den øvrige del af opgøret, og det er kun Mikkel Redder og Morten Krogh, der for nuværende er at finde på nogenlunde konstant høje niveau som driftsikre Sundberg.
Viborg – Randers (Antoniou Menelaos)
Endnu en stabil cypriotisk indsats i endnu en påsætning mellem to bund6-hold. Jeg kommer aldrig til at blive fan af samarbejdsaftalen mellem Cypern og Danmark set med Superliga-briller på, for det kan aldrig blive en styrkelse for landets bedste række at få dommere fra en dårligere liga på.
Til gengæld falder cyprioterne ikke i gennem og dømmer en omgang udmærket fodbold. Det var også forventeligt med tanke på, at vi kun får cypriotiske FIFA-dommere til Danmark, som alle har erfaring fra UEFA-kampe i Conference League, Europa League eller lignende.
Menelaos dømte sin fjerde Superliga-kamp og leverede en fin og udramatisk indsats i en ensidig affære i det viborgensiske, hvor det ikke blev til verdens mest rytmiske affære med 29 frispark og fire advarsler.
To af dem en dobbeltadvarsel for et slattent værtshusslagsmål mellem de to 8’ere Ibrahim Said og Mads Enggård, hvor Menelaos proaktivt var flot og hurtigt henne ved de de to kamphaner, men endte med at uddele to slatne advarsler på afstand til de to spillere. En ærgerlig afslutning på en ellers pænt afmonteret situation.
Minuttet efter var der kraftige appeller for direkte udvisning til Mikkel Kallesøe for en potentiel nødbremse, men det var bestemt ikke hævet over enhver tvivl, at VFFs Isak Jensen kunne være løbet 40 meter mod mål i frit løb uden konkurrence fra midtstopperkollegaen Daniel Høegh. Fin beslutning fra cyprioten også i den situation.
Brøndby – Vejle (Morten Krogh)
Brøndby pustede og prustede, men havde store problemer med at nedbryde kompakte Vejle. Morten Krogh havde ikke problemer med at holde styr på opgøret, og kom godt fra land allerede efter syv minutter, hvor Vejle protesterede heftigt for hands på Ohi Omoijuanfo efter et hjørnespark. I modsætning til Lyngby – Hvidovre situationen med Matti Olsen, kom bolden dog fra enormt kort afstand (under halvanden meter), og var mere et påskud på Ohi uden aktiv bevægelse mod bolden fra nordmandens arm.
Straffesparket til Nicolai Vallys kort før tid er klodset og uforudseende af VBs Tobias Gundelund, som ganske enkelt slipper Vallys for sent i duellen. Man kan sagtens slippe af sted med at holde en modstander i boksen, men det øjeblik Vallys’ trøje flagrer tykt i luften, er der ingen vej tilbage for VB-forsvareren. Gult kort i situationen virker til gengæld overilet, for bolden ligger et pænt stykke bag Vallys selv inden indlægget, så der var ikke tale om nogen egentlig chance forbundet med et lovende angreb. Vejle vil dog ikke få noget ud af at appellere advarslen, som også kan gives for selve det usportslige aspekt i at holde en modstander i trøjen.
Dobbeltadvarsler til Nathan Trott og Daniel Wass for at blive uvenner efter straffesparksscoringen var til gengæld helt efter bogen nøjagtigt som karantænegivende advarsel til Raul Albentosa var det.
AGF – OB (Jørgen Burchardt)
Drama og ramasjang i Århus på en glat bane, der gav både holdene og dommer Burchardt problemer. Kontroversielle situationer fra kampen:
- Soleklar misset advarsel (minimum!) på Mads Emil Madsen efter 26 minutter i en situation, hvor AGFeren er boldførende og afslutter 18 meter fra mål. Rami Al-Hajj står i vejen for afslutningen, men står også i vejen for Madsens løftede fod, som i forlængelse af skuddet kommer med knopperne forrest lige i regionen omkring øvre vrist og ankel.
Man er nødt til at tænke ind i situationer som disse, at den boldførende spiller har en form for fodboldtrafikmæssig vigepligt. Du har et ansvar for, hvis dine lemmer ender efter et forsøg på at spille bolden, nøjagtigt som du ikke kan vinde en hovedstødsduel og efterfølgende smadre armen ind i hovedet på en modspiller. Jeg bruger altid to klassikere som eksempler på spil, som ikke har onde intentioner i sig, men som ender galt.
Nani mod Real Madrid i 2013. Forsøger at tage lang bold ned med kattepoten. Orienterer sig ikke og ser ikke, at spaniernes Alvaro Arbeloa også kommer i duel mod bolden. Mistimer duellen og rammer Arbeloa i brystregionen med en højtløftet støvle. Udvisning
Og så fra den hjemlige andedam: Rasmus Falk på Dominik Kaiser i en løs bold-situation, hvor Falk forsøger at spille bolden i hovedhøjde, rammer den, men også får plantet en solid håndfuld knopper i hovedet på BIF-tyskeren:
Jeg er ovre i, at vi faktisk har at gøre med et borderline rødt kort til Mads Emil Madsen her, selvom intentionerne ingenlunde er onde, og Madsen “ikke er en beskidt spiller”. Problemet er bare, at vi ikke kan begynde at pseudo-analysere spillerne på den måde. Skal Albentosa, Nicolai Poulsen og Sergio Ramos så rent faktisk udvises, fordi de ER beskidte spillere? Naturligvis forskelsbehandler vi ikke på den måde. Et gult kort havde som minimum været obligatorisk, og jeg havde nok også helst set det som følgestraffen blandt de to muligheder. Det er ufattelig sløjt, at Burchardt end ikke dømmer frispark og sågar har frækheden til at vise “ingenting” afværgemarkeringen.
Episoden var dog ikke den mest dramatiske i kampen.
Frederik Tingager var overbevist om, at han havde bragt AGF foran på hovedstød, men linjedommer Daniel Nørgaard markerede ikke for, at bolden havde været over stregen, og efter et minuts penge kunne VAR konstatere, at de heller ikke havde vinkler, der endegyldigt beviste, at bolden havde passeret stregen.
Ceres Park er under ombygning, og det har noget at sige i forhold til mængden af placerede kameraer på stadion. Efterfølgende blev følgende vinkel fremvist fra stadion:
Jeg er fuldkommen enig i, at ALT TYDER PÅ, bolden er inde her fra den vinkel. Problemet er bare, at bolden skal have sluppet linjen fuldstændigt. Evigt glimrende Jesper Simo fra Viaplay var også inde på det i debatten omkring den potentielle scoring:
Vi KAN ikke vide os sikre på, at en millimeter af læderet på bolden ikke hænger ind over det sidste hvide græsstrå på mållinjen, og så er VAR nødt til at stole på det oprindelige kald: No Goal.
Tilbage til det med vigepligten. Denne gang med en OB’er mod en AGF’er. Bashkim Kadrii kaster sig frem efter et lavt indlæg med det formål at glide bolden i mål, men vinder ikke bolden, som i stedet lander i AGF-keeper Bailey Peacock-Farrells favn. Nordireren griber bolden i græshøjde, som nu engang er hans privilegium; at måtte spille bolden med hænderne i lav højde, hvorimod det nærmest havde tenderet farligt spil fra en AGF-markspiller, hvis vedkommende havde forsøgt at heade bolden væk i ankelhøjde.
Ulykkeligvis fortsætter Kadrii ind i BKP med forholdsvis stor kraft og rammer keeperen i hovedet med knæet. Peacock-Farrell er kortvarigt bevidstløs og ender med en dyb flænge i hovedbunden og en brækket næse.
Det er vældig fint, at Bashkim Kadrii retteligt bliver benævnt som en spiller, “der ikke gør den slags med vilje”, men det frikender ham bare ikke for et ansvar for, hvor hans lemmer og støvler ender henne. I det øjeblik han kaster sig ned i en duel, spinner han en kugle på rouletten. Der er god chance for, at han enten scorer eller glider forbi, men der er også bare et par felter med et dødningehoved på, hvor der står “kollision med BKP, der resulterer i spil, som i alvorlig grad er utilladeligt”.
Jeg har svært ved at se, at situationen er ret meget anderledes end Alexander Linds røde kort mod FCM og keeper Martin Fraisl, som også endte med voldsomme konsekvenser for FCM-keeperen. Derfor savner jeg et rødt kort til OBs 9’er, selvom det er et ulykkeligt og uintentionelt et af slagsen.
Jeg anerkender dog, at situationen er svær at bedømme – se blot lynafstemningen her fra Twitter, hvor over 200 svar på en time ikke gav voldsomt ensidige betragtninger:
FC Nordsjælland – Silkeborg (Jakob Kehlet)
El Plastico i Farum mellem to hold, der traditionelt ikke spiller voldsomt krævende kampe mod hinanden set med dommerbriller på.
Efter syv minutter var det dog fuldkommen uforståeligt, hvordan en perfekt placeret fjerdedommer i Frida Mia Klarlund Nielsen ikke adviserede en langt dårligere placeret Jakob Kehlet om, at Silkeborgs Tonni Adamsen burde være udvist for en tro kopi af føromtalte Nani mod Arbeloa:
Det er igen ih og åh så fint, at Adamsen kun har blik på bolden i situationen, men det er jeg sikker på, at Nagalos underliv er ligeglad med. Igen; ansvar for, hvor ens fødder ender henne i forbindelse med en aktion. Jakob Kehlet står ikke decideret dårligt placeret, men fra 16 kampe som 4.dommer i Superligaen ved jeg, at man som 4.dommer melder 100% ind i sådan en situation med perfekt udsyn og meddeler hoveddommeren i headsettet, hvad der sker.
Derudover var kampen en gennemført fairspillet affære med uhørt lave SYV frispark på 94 minutters spil og kun en enkelt, soleklar advarsel til føromtalte Adamo Nagalo for at stoppe et lovende angreb fra Silkeborg.
