Vi fik sæsonens med afstand vildeste afslutning på en Superliga-kamp, da AGF og Silkeborg satte fyrværkeri til dommerdebatten med et vanvittigt sidste kvarter. Benjamin Leander dissekerer det jyske drama og de fire øvrige, færdigspillede opgør fra fjerde spillerunde.
Foto: Bo Amstrup / Scanpix
AGF – Silkeborg (søndag)
I guder for et drama i Århus! Forholdsvis rolige første 82 minutter for Jens Maae og teamet med en kontrolleret 1-0 føring til Röslers tropper, men SÅ tog det ellers fat. Lad os tage det sidste kvarter (!) i kronologisk rækkefølge:
Straffe Duelund i minut 83?
Indlæg fra AGF mod en Mikkel Duelund i forholdsvis fri position. SIFs Alexander Busch kommer spænende bagfra, og kaster sig ned i en glidende tackling for at komme i vejen for indlægget ind mod AGF’eren.
Duelund må springe for ikke at blive ramt, men efter at have fået kontakt med græsset igen, viser de langsomme gengivelser, at Busch laver en minimal bevægelse og låser Duelunds ben. For mig er det et KLART straffespark, men Jens Maae fløjter ikke, og VAR-dommer Lasse Graagaard finder ikke grund til at anbefale straffespark pr. efterkrav. Maaes placering er fin, men han afviser med det samme og giver i den forbindelse helt sikkert besked over headsettet á la “Duelund søger den selv”, “tilfældig kontakt” eller hvad han nu vurderer i den konkrete situation.
Herfra er det Lasse Graagaards opgave at vurdere, om Maae tager KLART fejl i sin vurdering. Det synes jeg jo er ret åbenlyst, at han gør. Busch laver en satset tackling, og det er ikke i fodboldens ånd at kunne profitere på at lave så satset et indgreb, når bolden ingenlunde spilles i situationen. Skidt løst af teamet som helhed, men klart størst minus hos Graagaard i vognen.
Strafbar hands på Salquist i eget felt?
En af de ændrede regler i Fodboldloven omkring hands kom i 2021, hvor det blev tydeliggjort, at det IKKE længere var strafbar hands, hvis en forsvarsspiller blev ramt af en bold eller selv ramte bolden med en arm, som skulle bruges til at støtte med i forbindelse med et fald. IFAB, den internationale forening af lovfortolkere og regelmagere, udsendte følgende billed-forklaring for at understøtte det konkrete tiltag:
Her er det vigtigt at notere sig, at det i eksemplet er ligegyldigt om forsvarsspilleren HAR hånden plantet i jorden! Pointen er, at armen bruges til at støtte med, og alle berøringer før eller efter betragtes som lovlige, sålænge hånden bruges som støtte. Det må den alt andet lige siges at gøre med Salquist:
Situationen minder umiskendeligt om VM 2022-situationen, hvor Jose Maria Gimenez fra Uruguay går ned i en blokering mod Portugal, og rammer bolden på vej ned. Her blev den iranske dommer Alireza Faghani kaldt til skærmen af VAR-dommer Al Marri fra Qatar – et kald, som bla. skabte ramaskrig på det internationale dommerforum Law5, hvor det nærmest uden undtagelse blev kaldt et skandaløst kald, ligesom ESPNs dommerekspert Dale Johnson også var stærkt kritisk overfor beslutningen.
Derfor er facit altså, at AGF I K K E skulle ha’ haft straffespark i overtiden.
Men skulle straffesparket overhovedet være tilkendt i første omgang?
Hands på Mikkel Duelund i opspillet til straffesparket?
Der er hands på Duelund i opspillet, hvor et indlæg ryger op fra først fod og derefter lår op på et område nær Duelunds bryst og underarm. Havde Duelund SCORET, var målet utvivlsomt blevet underkendt, men i den konkrete situation er der IKKE strafbar hands på Duelund.
Forseelsen er nemlig kun kriminel, hvis Duelund sender bolden i nettet. I situationen kommer bolden fra så kort afstand fra Duelund selv, at der ikke er tale om strafbar hands. Det var det frem til 2021/22-sæsonens start, hvor enhver målscoringsmulighed eller scoring blev sanktioneret for “accidental hands”, men fra nu af er det altså kun hands på en målscorer, som straffes.
Derfor er der IKKE en forseelse på Duelund.
Forseelse af Nicolai Larsen på straffesparket fra Janni Serra?
Tyske Janni Serra brændte sit straffespark på Silkeborg-keeper Nicolai Larsen, men kort tid efter SIF-keeperens straffespark, fløjtede Jens Maae spillet af. Efter en håndfuld sekunders forvirrethed, blev der dømt omspark til AGF.
Min instinktive reaktion efter at have set den langsomme gengivelse var, at det var fint arbejde af linjedommer Dennis Wollenberg Rasmussen, en af Danmarks mest rutinerede og dygtige linjedommere, at have kaldt et omspark mod SIF-keeper Nicolai Larsen, fordi denne gik for tidligt:
Men hov, vi skal faktisk lige ha’ fat i reglerne for straffespark, hvor keepernes placering af fødderne blev modereret i 2019. Før det skulle begge fødder være plantet på mållinjen, men fra 2019/20-sæsonen var det tilladt for keeperne at have “mindst en fod på eller på linje med mållinjen”
Se vi på placeringen af Nicolai Larsens fødder fra en anden vinkel, er det godt nok svært at finde den rygende pistol for, at SIF-keeperen decideret forbryder sig mod loven:
Linjedommer Wollenberg SKAL reagere i situationen. Underforstået, at han ikke bare kan lurepasse og satse på at blive reddet af VAR, hvis det viser sig, at Lrasen rent faktisk HAVDE forbrudt sig mod reglerne. Alle dommere skal dømme hvad de ser på banen, og så er det op til VAR at bevise, at der er lavet et endegyldigt forkert kald.
Det har intet at gøre med “tvivlen skal komme angriberen til gode”. Hvis Wollenberg vitterlig har ment, at Larsen gik for tidligt, skal han melde det til Maae via det elektroniske headset, og det må vi formode han har gjort i den konkrete situation. Jeg forstår ham godt i forhold til, hvad det lignede LIVE og på den første langsomme gengivelse.
Er det så op til VAR at kalde Maae til skærmen for at sige, at der er lavet en fejl? Billedmaterialet er ikke af en kvalitet, så vi med 100% sikkerhed, clear and obvious, kan sige, at dommen er forkert. Derfor er jeg sikker på, at Graagaard og co. i vognen ikke foretager sig noget på Wollenbergs vurdering.
Facit er dog, at der IKKE er omspark i situationen udfra det billedmateriale vi har til rådighed
FC København – OB (fredag)
Også i Parken var der furore og ramaskrig, da OB formøblede en 1-0 føring og endte med at forlade Parken uden sejr for 27. Superliga-kamp i træk. Fynboerne følte sig snydt ved både FCKs udlignende mål og ved Elias Achouris sejrsmål 12 sekunder før den ordinære spilletid udløb.
Frispark på Kevin Diks ved det udlignende mål?
FCK har hjørnespark, og OB skifter finske Saulo Väisanen ind. OB’eren kommer ind og skal være direkte oppasser på Lukas Lerager. Umiddelbart inden sparket foretager Lerager et løb mod forreste stolpe, og Väisanen reagerer ved at holde fast i Leragers trøje.
Dog ikke mere, end at finnen ikke får ordentlig fat og Lerager derfor løber videre. Foran Väisanen står FCKs Kevin Diks, og hollænderen har tydeligvis kun et formål, da Väisanen kommer mod ham; at sætte en solid håndbold-stregspiller-screening uden noget som helst fokus på bold.
Med næsen i lovbogen er det et tydeligt frispark:
Problemet her er bare, at rigtig mange ting i Fodboldloven giver et frispark. Väisanens trøjehiv på Lerager giver OGSÅ et frispark rent lovmæssigt, men som det nævnes i allerførste frase i paragraf 5 om dommerens pligter:
I den konkrete situation vurderer både dommer Jakob Karlsen og Jakob Kehlet i VAR-vognen, at der ikke er sket noget lovbrud. Beslutningen er i den forstand forsvarlig, fordi der beklageligvis har været Vilde Vesten-tilstande LÆNGE i straffesparksfelterne ved dødbolde – både i Danmark og i Europa helt generelt, hvor holdene ved hjælp af gråzoner og reel snyd tiltusker sig enhver marginal i eget favør. Alene i sekunderne inden FCKs udligning, kan man se FIRE dueller med spillere, der fysisk griber fat i hinanden inden bolden er slået.
Hvilken af situationerne skal vi straffe her?
I situationen med Diks og Väisanen er det også tydeligt, at Väisanen falder ekstremt teatralsk, da han finder ud af, at Diks sætter en screening ind på ham. Det ser frygtelig unaturligt ud og har givetvis også influeret i bedømmelsen i VAR-vognen bagefter.
Skal man forsvare OB’ernes protester yderligere, så skal det være på baggrund af, at elitedommergruppen TILSYNELADENDE har orienteret om, at man vil ulovlige screeninger til livs. Det påstod OB-cheftræner Andreas Alm i hvert fald efter kampen i et interview med Viaplay:
– Det var et fantastisk hovedstødsmål fra Lerager, det sagde jeg også. Men dommeren burde se, at Diks screener væk, en aktiv screening. Han går ind og tager i kroppen på Vaisanen. Dommerne har været meget tydelige med, at de skal væk fra dansk fodbold.
– Det eneste Diks fokuserer på, er at tage Vaisanen ud af spillet, så vi ikke kan spille godt forsvarsspil
Hvis det er tilfældet, står vi jo nærmest med en præmie case i, hvilke situationer, Elitedommergruppen gerne vil til livs, men i vanlig stil har gruppen og formand Johansen ikke meldt konkrete fokuspunkter for sæsonen ud – modsat i Premier League, hvor man inden sæsonen meldte ud, at der bla. vil blive slået hårdt ned på usportslig opførsel, brok og tidsudtræk og at man i kampene ville kunne opleve markant længere tillægstid.
Alt i alt er beslutningen om ikke at tildele Väisanen et frispark en jeg støtter, men jeg kommer ikke til at kalde justitsmord på nogen måde, hvis en VAR-dommer i løbet af sæsonen kalder en hoveddommer ud og anbefaler annullering af målet. Det er bare ærgerligt, at linjen i kampene skal være så uens.
Frispark til OB 40 sekunder inden FCKs sejrsmål?
I 89:06 er finske Väisanen igen i fokus. FCKs nyerhvervelse Moi Elyounoussi i duel med OB’eren på en gedigen nedfaldsbold, hvor FCK’eren umiddelbart inden Väisanen skal heade bolden væk lige går på kroppen af OB-forsvareren.
Nok engang smider Väisanen sig teatralsk til jorden, og dommer Jakob Karlsen, velpositioneret under 10 meter fra situationen, gør ikke mine til at fløjte frispark. Väisanen er da også utrolig hurtigt oppe efter at have ømmet sig i 0,2 sekunder, da han finder ud af, der ikke fløjtes frispark, og der går altså 40 sekunder fra forseelsen til bolden ligger i nettet på Elias Achouris afrettede langskud.
Kan der fløjtes frispark i situationen? Sagtens, omend det havde været et tyndt et af slagsen
Er spil videre i situationen forsvarligt? I den grad
Kan VAR annullere målet for frispark i opspillet? Aldrig
I den såkaldte Attacking Possesion Phase (APP), taber FCK bolden til OB, hvorefter Rami Al Hajj og Aske Adelgaard i fællesskab smider bolden væk igen. Her nulstilles APP’en således, at man ikke længere kan gå tilbage til situationen med Elyounoussi og Väisanen og sige “Det potentielle frispark på Väisanen er afgørende for, at FCK scorer UMIDDELBART efter”.
Det er i den grad ikke tilfældet her, men som OB’er kan man naturligvis stadig ærgre sig over, man ikke fik et billigt frispark med sig i en intens slutfase.
Vejle – FC Midtjylland (søndag)
Debutant Simon Rasmussen havde på papiret fået rigeligt at gabe over i en debut mellem to formsvage og svære hold at dømme i en intens kulisse, og 25-årige Rasmussen fortjente hver en krone af sit honorar efter 97 intense minutter i Nørreskoven med en lang række krævende situationer.
Rasmussen kom glimrende fra land med en fin placering og frit udsyn til et klodset straffespark lavet af VBs Stefan Velkov, som klodset nedlagde Cho Gue-Sung i eget felt.
Kort efter også flot procedure og en logisk advarsel til værternes Gilli Rolantsson efter 14 minutter, som kom på den gale side af en duel med FCMs Nicolas Dyhr og måtte trække i håndbremsen.
Mindre elegant var advarslen til Vejles German Onugkha et kvarter senere, da russeren forsøgte at filme sig til et straffespark med en ufattelig halvhjertet indsats, men efter et par sekunders betænkningstid og formentlig input fra enten linjedommer- og eller fjerdedommer, landede Rasmussen på et korrekt gult kort til Vejle-angriberen.
Efter en pletfri første halvleg uden voldsomme udfordringer, steg sværhedsgraden markant i 2. halvleg.
FCM-bænken gjorde deres ypperste på at få udvist Gilli Rolantsson med anden advarsel i minut 49, da færingen lavede en holdeforseelse på banens midte, men der er ikke skyggen af et lovende angreb til FCM, ligesom forseelsen ikke er voldsom nok til, at vi skal lande på en advarsel. Mikrofonerne ved bænkene er så tæt placeret på Thomas Thomasberg og resten af FCM-staben, at man tydeligt kan høre, hvordan de prøver at påvirke 4.dommeren til at melde en advarsel ind. Overhovedet ikke unormalt eller specielt usympatisk, men bare endnu en indikator på, at der spilles på alle tangenter for egen vindings skyld.
I 65. minut var der kraftige Vejle-appeller for berøvelse af oplagt scoringsmulighed mod FCM’ernes Pablo Ortiz, som mistimede en førsteberøring i duel med Vejles Musa Juwara, som efterfølgende faldt til jorden efter en kropskontakt med colombianeren. Dommer Rasmussen fanges frygtelig langt tilbage i banen og er minimum 30 meter fra, da Vejles gambianer går i græsset.
Jeg synes, situationen ser skummel ud. Ortiz mistimer TYDELIGT sin førsteberøring, og som ofte set før med den slags indgreb, reagerer sydamerikaneren instinktivt ved at hive fat i Juwara med ikke ubetydelig styrke.
Der ER en forseelse. Spørgsmålet er, om Ortiz berøver en oplagt scoringsmulighed. Det synes jeg i den grad, FCM-spilleren gør. Situationen udspiller sig helt centralt for mål, og selvom Juwaras træk ikke er lige ned i banen, må det være en naturlig antagelse, at han i frit løb stormer mod Jonas Lössl i målet.
Derfor havde den korrekte dom været UDVISNING af Pablo Ortiz og frispark til Vejle.
12 minutter senere måtte Ortiz dog gå den tunge gang med direkte rødt kort for berøvelse af en oplagt scoringsmulighed. Efter at have dømt en rigtig fin kamp, ender Rasmussen med et stort minus for episoden her. Han er PERFEKT placeret til at se en åbenlys hands på Ortiz, som ganske enkelt fejlbedømmer en hoppende bold ned mod eget mål, hvor colombianeren ender med at tæmme den med overarmen i stedet for brystet.
Havde Ortiz ladet bolden køre, havde den utvivlsomt givet frit løb mod mål til hjemmeholdets Andreas Bredahl, også selvom situationen i første omgang aldrig var blevet farlig, hvis bare Ortiz havde tæmmet bolden med brystet.
Efterfølgende er Rasmussen ved at sætte spillet i gang over flere omgange, men får til alt held over to omgange gelejdet en FCM-spiller til at tage et indkast om. Var det ikke sket, havde VAR-vognen ikke kunne stoppe spillet og advisere Rasmussen om, at de anbefalede udvisning af FCM-spilleren.
Alt i alt ender situationen med den korrekte løsning, nemlig udvisning af Ortiz, men det er ikke imponerende arbejde af hverken Rasmussen eller Michael Tykgaard i VAR-vognen, som er over halvandet minut om at få kaldt Rasmussen til skærmen, afspillet klippene og uddelt et rødt kort.
Randers – FC Nordsjælland (søndag)
Rundens mest rolige affære var afgjort i Kronjylland, hvor Jakob Sundberg i vanlig stil leverede en driftsikker og overbevisende indsats. Advarsel til Randers-debutanten Oliver Olsen for en grim stempling efter seks minutter satte kimen for en kamp, hvor alle følgestraffe sad i skabet, især de to for usportslig opførsel til FCNs Benjamin Nygren, som efter 19 minutter tudetosset driblede en bold udover sidelinjen og valgte at trille den ind på banen 10 meter højere oppe, så det hindrede Randers i at sætte et indkast i gang.
Derudover var Mads Enggård så frustreret over et frispark dømt imod ham på banens midte, at han tog bolden op og med knyttet næve bankede den i jorden. Også en af de situationer, hvor bedømmeren på stadion VIL ha’ en advarsel, fordi det med al tydelighed til hele stadion viser utilfredshed og disrespekt overfor dommeren.
Brøndby – Lyngby (søndag)
Lyngbys Kolbein Finnsson får allerede nu en overlegen Pole Position i forhold til at nappe sæsonens dummeste udvisning. Islændingen havde i 1. halvleg tilranet sig en advarsel for at holde Daniel Wass i trøjen efter en tabt bold, og med en advarsel hængende over sig, syntes Finnsson det var en god ide at spurte 15 meter for at sparke en løs bold, der var røget ud til Brøndby-indkast, yderligere 15 meter væk. Intet at rafle om på den anden advarsel til Lyngby-spilleren fra Mads-Kristoffer Kristoffersen.
I den mere inferiøre afdeling virkede advarslen til Blas Riveros for farligt spil mod Lyngbys Tobias Storm decideret forkert, for Storm tog tydeligvis ikke skade af nærkampen, mens kontakten også var til at overse.
Advarslen til Ohi Omoijuanfo var til gengæld umulig at komme uden om efter forhistorien med Kolbein Finnssons anden advarsel. Havde den episode IKKE været der, havde det været nemmere at trække på skuldrene af, at nordmanden tjatter bolden væk efter et fløjtet Lyngby-frispark med 90 sekunder tilbage af tillægstiden ved stillingen 3-0.
Viborg – Hvidovre (mandag)
Opdateres tirsdag
