Bolden ruller i 9. runde af Superligaen. Benjamin Leander kommenterer løbende på de kontroversielle situationer set med dommerbriller på.
Foto: Alamy / Ritzau.
Viborg – FCN (Sandi Putros)
Vi startede ud lige på og hårdt med voldsomt palaver omkring det straffespark Sandi Putros fortrød i samarbejde med VAR-dommer Jakob Kehlet.
Jeg har lavet en længere snas på SpilXpertens Instagram-kanal, hvor jeg forklarer mit syn på, hvorfor Jakob Kehlets intervenering er korrekt. Jeg refererer også til en episode fra Brøndby – Randers mellem Daniel Wass og Daniel Høegh – den episode kan man læse mere om i denne rundegennemgang
Jeg læser flere steder “Hvorfor blander VAR sig på et 50/50 straffespark?”, men der ER ikke en forseelse i situationen, hvor man kan beskylde Stipe Radic for at begå benspænd på Milan Iloski. Derfor er Kehlets intervenering helt korrekt.
Jeg er ked af, at Putros efter kampen mudrer kommunikationen lidt ved at sige, at Iloski selv opsøger kontakten. Generelt er flere af SL-dommerne ikke voldsomt skarpe kommunikativt i post-match interviews’ne med få undtagelser, og af samme grund vælger flere af dem ikke at stå frem med forklaringer efterfølgende.
Læs også
Randers – FC Midtjylland (Mads Kristoffersen)
Intens affære i Kronjylland, hvor begge hold smækkede i gennem i de første 45 minutter, dog uden at det på nogen måder blev ondskabsfuldt med kun fem frispark fløjtet af Mads-Kristoffer Kristoffersen i de første 45 minutter.
I 2. halvleg blev det til gengæld mere ondt og mere intenst, og FCMs Dario Osorio bekræftede dette tweet om ham som jeg lavede så sent. som i sidste runde, da FCM mødte FCK:
I en ellers ren duel med Randers’ Florian Danho, som skulderskubbede Osorio reglementeret, sparkede Osorio helt bevidst ud efter den franske angriber og ramte ham med pænt kraft på knæet. Kristoffersen valgte et gult kort i første ombæring, men blev korrekt kaldt til skærmen af Jonas Hansen for at give rødt kort efter ganske få sekunders overvejelse.
På sociale medier går meget af snakken på, hvorfor Elias Achouri så ikke blev udvist mod Brøndby for en forseelse i foråret, der også er beskrevet i denne artikel.
Dommer Sandi Putros gav et fint, fyldestgørende interview til bold.dk, hvor han bla. forklarede:
“Vi tillægger farten i situation stor værdi, og Achouri ligger jo nærmest ned, da han begår det her udfald. Det begrænser, hvor voldsomt du kan begå en forseelse i forhold til farten”
Naturligvis kigges der også meget på kontakten med modspilleren.
“Der er jo en lille kontakt oppe på benet og så en mindre kontakt nede ved foden, og nøgleordene i de her situationer er brutalitet og ’malice’ (ondskab, red.). Det er nogle ord, som UEFA bruger meget i lignende situationer, og det synes vi bare ikke, at der er tale om her.”
“Der er ikke noget her, som virkelig udsætter modspilleren for fare. Det er ikke brutalt, hvad der foregår, og derfor ender vi på en advarsel”, forklarer Sandi Putros.
Det giver derfor fin mening i forhold til linjen, at Achouri forsøger (?) et spark mod Vanlerberghe, men rammer ham yderst sporadisk, mens han ligger ned, mens der i Osorios tilfælde ER tale om brutalitet ved at sparke Florian Danho med et klokkerent los.
I overtiden var Kristoffersen til gengæld stensikker, da Kristoffer Askildsen blev ramt hensynsløst og ikke-ret-smart af Randers’ Wessel Dammers i straffesparksfeltet. 11-meter-forsøg og advarsel til hollænderen i situationen var helt korrekt.
Sønderjyske – Vejle (Simon Duerlund)
Match of The WEAK i Haderslev, men også en Match of The Weeek rent dommermæssigt for mig. Simon Duerlund fremstår markant svagere end den øvrige dommerstab i Superligaen, og derfor var det interessant, at fynboen var valgt til et vitalt bundbrag med behov for en sikker hånd på rattet.
De første 45 minutter var ikke voldsomt kontroversielle. I vanlig stil synes jeg, at Duerlund ikke fremstod specielt overvældende rent placeringsmæssigt, men han ramte plet på ikke-straffe til Kristal Ingason efter et kvarters tid.
Hjørnesparket til Sønderjyske i forbindelse med Lirim Qamilis 1-0 scoring var forkert, men det er komplet uinteressant i forhold til at diskutere kampafgørende kendelser. Vejle havde alle muligheder for at forsvare sig bedre, så det er en parantes i bedømmelsen af Duerlunds 1. halvleg, hvor han også ramte fint plet med to advarsler til gæsternes Elvius for at stoppe en omstilling og til Tobias Lauritsen for at gå for hårdt ind i en tackling efter et langt træk.
2. halvleg startede ikke godt for Duerlund med en, for mig, soleklar misset advarsel på hjemmeholdets Lirim Qamili, som minimum satset og formentlig også hensynsløst bragte VBs hurtige Dimitrios Emanuelidis til jorden. Duerlunds fløjte var forsinket ifm frisparket, og vi fik heller ikke en som minimum nødvendig påtale.
Ekstra bizart blev det, at Qamili kort efter holdt Marius Elvius klart og tydeligt, som nemt kunne have udløst en advarsel i sig selv, uden at det overhovedet skal blive til en hypotetisk diskussion om misset gult/rødt kort.
Duerlund overså også et gigantisk gult kort mod Musa Juwara for en holdeforseelse i minut 70, og Juwara blev så oprevet over det manglende kort, at han selv fik et gult kort for brok. Fuldkommen uforklarligt, at linjedommer Martin Markus ikke så hverken frispark eller advarsel.
I forbindelse med Vejles 1-1 scoring udviser Duerlund også eklatant mangel på proaktivitet. Vejlenserne vil i sagens natur ind og have fat i bolden i jagten på de tre point, men Duerlund vender decideret ryggen til spillet, da han godkender målet og ser først for sent, at der opstår palaver, da SJF-keeper Busk ikke vil give slip på bolden.
Kampen nåede aldrig højder, hvor det blev ægte svært for Duerlund de sidste 20 minutter, men det var endnu en af de indsatser, hvor man sad uimponeret tilbage og havde pænt svært ved at få øje på Duerlunds berettigelse som dommer i landets bedste række.
Lyngby – AGF (Jørgen Daugbjerg)
Lyngby havde besluttet sig for at spille med musklerne på hjemmebane, og den slags plejer AGF at være helt med på.
Til den opgave var Jørgen Daugbjerg særdeles velvalgt. Den rutinerede jyde valgte den nemme løsning og fløjtede mange logiske frispark, 22 mod Lyngby og 12 mod AGF, hvorfor fire advarsler til de kongeblå og to århusianske også var helt logisk.
Sævar Magnusson med en tidlig kandidat til årets klareste gule kort, da han rev Mikael Andersons trøje fra en størrelse L til en størrelse XXXXL i anden halvleg, ligesom det var helt efter bogen ikke at give gæsternes Tobias Bech straffespark for en situation meget lig Iloski mod Radic i VFF-FCN fra i fredags.
Flot præstation af Daugbjerg i samtlige 96 minutter.
Silkeborg – Brøndby (Aydin Uslu)
Uventet påsætning af Aydin Uslu til SIF – BIF – det var blot Uslus tredje “topkamp” i et møde, som involverede et matchup mellem FCK, FCM, BIF, SIF, FCN og AGF over de sidste tre sæsoner.
Uslu slap dog udmærket fra opgaven i en kamp, som store dele af vejen spillede sig selv uden ret mange drilske spillertyper. Gult til Clement Bischoff som første kort i kampen efter 54 minutter gav sig selv – kampens eneste advarsel.
Efter 70 minutter skulle han dog bruge hjælp fra VAR for at nå frem til den konklusion, man så på første langsomme gengivelse af en situation, hvor Younes Bakiz var alene i gennem, men blev puffet af Rasmus Lauritsen lige inden sin afslutning.
Bakiz blev åbenlyst påvirket i sin evne til at afslutte optimalt på Patrik Pentz i målet, og derfor var det også kun fair, at Uslu pegede på pletten og udviste Lauritsen for sin gennemført uigennemtænkte handling.
Resten af halvlegen forløb forholdsvis udramatisk. Mathias Kvistgaarden ville gerne have straffe efter en dans med Rasmus Thelander, men de langsomme gengivelser viste ikke noget, som var tæt på at være kriminelt fra den rutinerede stopper.
FCK – AaB (Mikkel Redder)
26-1 i afslutninger til FCK fortalte et forholdsvis tydeligt sprog om en ensidig affære, som reelt aldrig kom op at koge for alvor.
Mikkel Redder var derfor pænt i kontrol hele kampen, omend der var et par skønhedsfejl undervejs.
Jeg savnede en advarsel til Lukas Lerager for en holdeforseelse på Melker Widell i et åbenlyst lovende angreb, ligesom det også havde givet god signalværdi at slutte kampen af med en advarsel til Victor Claesson i sidste sekund selvom det var ulykkeligt, at svenskeren mistede balancen og ved et uheld kom til at jorde gæsternes Diakite, som åbenlyst var i store smerter.
Soleklare kort til selvsamme Diakite, Gocholeishvili og Pudel var helt efter bogen, mens en advarsel til Thomas Delaney for protester også var helt ok.
