Bolden ruller i 6. runde af Superligaen. Benjamin Leander kommenterer løbende på de kontroversielle situationer set med dommerbriller på.
Foto: Alamy / Ritzau.
AaB – AGF (Jens Maae)
Det blev aldrig rigtig intenst i Aalborg. 2-0 til AGF efter 20 minutter og et minimum af furore omkring rutinerede Jens Maae.
Unge, (over)ivrige Kasper Danielsen var dog involveret i en heftig tackling på gæsternes Gift Links. AaB’eren var først på bolden, men fortsatte med pæn kraft ind i sydafrikanerens ankel. Et klart gult kort misset af Maae, som dog blev snydt af manglende vinkel på situationen.
Korrekt straffe til AGF ved stillingen 0-3, hvor værternes Andres Jasson tankeløst rev Frederik Brandhof ned i feltet på et AGF-indlæg. Amerikaneren fik gult for forseelsen, hvilket var helt efter bogen, for Brandhof stod i fri afslutningsposition, men kunne næppe proklamere, at han havde haft en decideret oplagt scoringsmulighed.
FC Midtjylland – Sønderjyske (Jørgen Burchardt)
Føringer på 1-0 og 2-1 til Sønderjyske undervejs gjorde lørdagskampen i Herning til en intens affære, hvor Jørgen Burchardt måtte op med fem advarsler undervejs.
Sønderjyskes Dalton Wilkins levede livet farligt, da han stoppede et lovende FCM-angreb efter 25 minutter. FCMs Dario Osorio rundede newzealænderen ude ved sidelinjen, og Wilkins kunne godt se, at chileneren nemt ville vinde den løbeduel. Løsningen for Sønderjyskes nummer 13 var simpelthen at sparke Osorio ned.
UEFA har generelt skærpet sanktionerne for at stoppe lovende angreb ved bare at sparke en modstander ned. Mark Brink betalte prisen tidligere på sæsonen mod AaB, men jeg synes det er fint, at Burchardt lander på en advarsel her. Kraften hvormed Wilkins sparker Osorio ned med er ikke ret stor, og det sker fra siden, hvor tacklinger bagfra udgør en markant større risiko.
Vejle – Silkeborg (Simon Duerlund)
Endnu en Vejle-kamp til Simon Duerlund – den tredje i Nørreskoven i syv tilfælde for den 26-årige fynbo.
Jeg har skrevet det før, og kommer til at skrive det hver gang før jeg ser en forbedring: Jeg er ganske enkelt ikke fan af Duerlund. Løbet på banen er tungt og urytmisk og reaktionsevnen ikke ret skarp i forhold til at forudse spillet. I søndagens kamp var Duerlund ikke udfordret nok til, at kampen overhovedet blev svær, men man sidder generelt bare med et indtryk af, at Duerlund er overmatchet i forhold til at ramme et forsætlighedsniveau i landets bedste række.
Duerlund skal dog roses for ikke at dømme frispark i situationen, hvor Tonni Adamsen scorer til 0-2, og hvor sammenstødet mellem hjemmeholdets Ivo Vekic og Stefan Velkov er helt tilfældigt på baggrund af en fair duel mellem Velkov og Adamsen.
Der var heller ikke straffe til German Onugkha kort tid efter, selvom VB-angriberen gjorde sit for at få kontakten fra Robin Østrøm til at se mere dramatisk ud end tilfældet var.
FCN – FCK (Jakob Karlsen)
2-0 til FCN efter 04:46 og et minimum af tænding hos FCK-spillerne gjorde, at topkampen ikke nåede tidligere tiders intense højder.
Ret beset var kampen med dommerbriller voldsomt undervældende, og logiske advarsler til Denis Vavro for et benspænd og Marcus Ingvartsen for holdeforseelser blev også taget af Jakob Karlsen, som aldrig blev testet i løbet af de 96 minutters spilletid.
Brøndby – Randers (Lasse Graagaard)
Rundens mest omtalte hændelse skete i Brøndby, hvor der blev brugt uforholdsmæssigt meget krudt fra hjemmeholdet på at påråbe sig straffespark i en situation, hvor Daniel Wass gik i græsset efter en duel med gæsternes Daniel Høegh.
Lad os starte med talk of the town: Ja, det var også Lasse Graagaard, som dømte et papirstyndt straffespark i Parken til Viktor Claesson og efterfølgende stillede op til interview og forklarede baggrunden for sin kendelse.
Der mangler åbenlyst linje i de to kendelser, men Graagaard kommer også usandsynligt ringe ud af begge interviews, hvor han bruger internationale begreber som “soft contact” mellem Wass og Høegh, mens Claessons straffespark bliver beskrevet som “jeg ser et benspænd ved knæet, og det er tilstrækkelig karakter for et straffespark, fordi han røg ud af balance”.
Der er ganske enkelt for meget uld i mund fra Graagaard i de to situationer. Det er stadig frivilligt for dommerne at stille op til interviews efter kampen, og hvis ikke Graagaard er skarpere retorisk, bør han ganske enkelt lade være med at kommentere på kendelserne. Det efterlader et svagt og usikkert indtryk.
Selve kendelsen i går på Brøndby Stadion er jeg 100% enig i. Der er ALDRIG straffespark til Wass i situationen, der bedst kan beskrives som to biler, der støder sammen. Wass prikker bolden fremad i en situation, hvor Høegh forsøger at blokere afleveringen, men den rygende pistol i situationen er, at Randers-forsvareren planter sin fod først!
Herefter opstår der en kontakt, da Wass i fremdrift støder ind i Høegh, men der er ikke en forseelse fra Høegh i situationen. Havde han trådt Wass over foden eller forsøgt at sparke bolden, men ramt Wass i stedet, havde sagen klart været en anden. Høegh løber ikke ind i Wass. Der opstår en naturlig kontakt, fordi de to spillere løber sammen efter Wass har spillet bolden.
Min påstand er også åbenlyst, at havde Graagaard fløjtet straffe, havde VAR-dommer Jørgen Burchardt også gjort indsigelse.
Resten af kampen var ukontroversiel, men med et fint ikke-kald fra Graagaard i en situation, hvor Stephen Odey ellers gestikulerede voldsomt i retning af, at han skulle have haft straffespark i duel kort før tid.
Viborg – Lyngby (Jakob Kehlet)
Stor opstandelse over, at VAR-dommer Jakob Sundberg anbefalede straffespark til Lyngby efter godt 25 minutters spil i 1. halvleg, men lige så latterligt straffesparket var rent fodboldromantisk, lige så korrekt var det at intervenere udfra Fodboldloven.
Screenshot: TV2 Sport / TV2.dk
Grønning laver en lille (refleks)bevægelse fra en position, hvor armen klart er unaturligt langt ude fra kroppen. Igen må jeg udelukkende referere til loven, for selvfølgelig giver det ingen som helst mening, at en temmelig ufarlig situation skal veksles til en 0,79 Expected Goals chance for Lyngby. Fodboldloven anfører bare ret tydeligt, at:
Der er ingen tvivl om, at hands-lovgivningen trænger til en opdatering, men mandag aften gjorde Jakob Sundberg intet andet end det rigtige ved at kalde Kehlet til skærmen og anbefale straffespark.
