Leanders Lup: Dommerkommentar til 3. Superligarunde
Benjamin Leander sætter dommer-lup på Nicolai Poulsen, rødt kort eller ej i Lyngby-FCM og flere andre situationer fra runde tre i landets bedste fodboldrække.
Silkeborg – Vejle (fredag)
Sikker hånd på kampen fra Sandi Putros, som ikke var involveret i hverken kampafgørende situationer eller VAR-dramaer.
Uklar advarsel til Mark Brink (?) og til Oliver Sonne for at tonse bolden 25 meter væk hos Silkeborg, mens Musa Juwara-stempling hos Vejle også var efter bogen.
Advarslerne til Denis Kolinger og især til Oliver Provstgaard for holdeforseelser var i den absolut minimale afdeling. Kolinger har rigtig nok fat i Tonni Adamsen, som dog i forvejen er i ubalance i duellen, og et almindeligt frispark til Adamsen havde absolut været rigeligt – kroaten får knap nok ordentlig fat i Adamsen og stopper ikke noget specielt lovende angreb.
Helt skidt står det til ved Oliver Provstgaards advarsel i 1. halvlegs tillægstid lige udfor sidelinjen, hvor Søren Tengstedt tager et træk forbi Provstgaard, som nærmest aer SIF-offensivspilleren på maven i det han går forbi ham. Provstgaards intention er givetvis at stoppe Tengstedt, men det ser ud som om, Vejle-forsvarskrumtappen fortryder i sidste øjeblik og dermed aldrig griber fat. Tengstedts fald er så teatralsk, at jeg på en dårlig dag med det forkerte ben ud af sengen giver SIF’eren gult for film, men den rette løsning havde utvivlsomt bare været at spille videre.
Det var Provstgaards anden advarsel i kampen, og jeg havde anket den på stedet, hvis jeg var Vejle, fordi der simpelthen ikke er hjemmel til end bare at dømme frispark i situationen.
FC København – Randers (lørdag)
Anden kamp for Jonas Hansen som hoveddommer i nationalarenaen. Første kamp var også mellem FCK og Randers i sidste runde af sidste sæson, hvor der blev snakket meget om misset rødt kort på William Clem for en uintentionel, men meget hård stempling på Randers’ Mads Enggård, som heldigvis ikke kostede en længere skade til kronjydernes midtbanemand.
Hansen blev kaldt i aktion allerede efter 12 minutter, da gæsternes Hugo Andersson lavede selve definitionen på et professionelt frispark efter en flot stikning fra hjemmeholdets Diogo Gonçalves, som stak Orri Oskarsson fri på et stærkt dybdeløb, hvor svenske Andersson ganske enkelt kom på den forkerte side og måtte trække i nødbremsen ved at buldre ind i islændingen.
Jeg tænkte instinktivt rødt kort til svenskeren for at berøve en oplagt scoringsmulighed, men selvom Gonçalves’ stikning er god, er den også vældig hård, og det er langt fra hævet over enhver tvivl om Oskarsson havde nået bolden. Jeg TROR han havde nået bolden, men samtidig er Patrik Carlgren også godt ude af sit mål, og alt i alt er det både forsvarligt og umiddelbart den bedste løsning, at Hansen lander på gult kort.
Jeg synes til gengæld, FCKs straffespark er decideret soft. Det er ikke i kategorien ikke-eksisterende, men det er svært at se forbrydelsen begået af randrusianernes Mikkel Pedersen, som presser en boldførende Orri Oskarsson ned mod sidelinjen, hvorefter Oskarsson nærmest sparker op i Mikkel MP og mister balancen.
Det er en fortolkningssag omkring “hvem er der først”, men Oskarsson er pr. definition ude af balance, når han skal til at sparke på mål eller slå en hård bold ind foran Randers-målet, og derfor kommer den minimale berøring til at se mere kriminel ud end tilfældet er. Hansen er placeret fuldstændig fremragende på 16 meter-linjen ind til feltet med klart udsyn mod Haraldsson og må bare mene, at Mikkel Pedersen laver en bevægelse, som er kriminel. Jeg er stærkt uenig.
Ellers intet at komme efter i en ensidig affære, som var tidligt afgjort.
Hvidovre – AGF (søndag)
“Tøsedreng. Det er ulækkert at spille på den der“, sagde Martin Spelmann om sin midtbanekollega Nicolai Poulsen, da denne efter en halv time forsøgte at filme sig til et frispark på kanten af feltet.
Man kan diskutere elegangen af Spelmanns første ord, men der er en sandhed i de sidste otte af slagsen, for Spelmanns minimale berøring på Poulsens skulderparti er ingenlunde nok til at falde – slet ikke så teatralsk som Poulsen gør det. Dommer Daugbjerg står fem meter fra og vinker afværgende, men jeg mener reelt, han misser et gult kort i situationen, fordi Poulsen overdriver så grelt og forsøger at snyde dommeren i situationen.
Internationalt går de meget op i at spørge “Is the player trying to deceive the referee” når der evalueres på film-situationer, og det er der ikke to øres tvivl om her med Poulsen.
Matti Olsens uelegante gule kort efter en time kan på en anden dag veksles til et rødt, og jo flere gange jeg ser den, jo grimmere er den. Jeg ved ikke hvorfor HIF-forsvareren fuldstændig taber kasketten i en ufarlig situation på banens midte, men han losser reelt GF’ernes indskiftede målscorer Magnus Knudsen ned uden nogen intention eller mulighed for at spille bolden. Jeg vil ikke gå så langt som at kalde det et reelt misset rødt kort, men det har ikke meget med fodbold at gøre. Det er dog formildende, at Knudsen var på benene hurtigt igen og ikke behøvede behandling, men så er vi vist også ude over mængden af frikendende bevis overfor Olsen.
Kampen havde potentiale til at blive svær, men Burchardt kørte en forholdsvis lav linje med mange frispark (29), hvilket virkede som en klog løsning i en kamp med ufattelig mange dueller, hvor ikke ret mange af frisparkene kunne være sprunget over.
Lyngby – FC Midtjylland (søndag)
Usædvanlig stor øretæve til FCM, som kom på baggrund af kampens afgørende sekvens allerede efter fem minutters spil.
For mig er der ingen som helst tvivl om det røde kort. Tochi Chukwani får en perfekt bold i dybden i en situation, hvor Lyngby er 2-mod-2, og selvom Gartenmann starter en meter foran Lyngby-motoren, går han ned i en satset tackling om at vinde bolden. Chukwanis efterfølgende træk er ingenlunde så langt, at han ikke kan fastholde kontrollen over bolden og gå direkte mod Jonas Lössls mål, og nærmeste FCM-spiller er Emiliano Martinez, som næppe sætter speederen så meget i bund, at han forhindrer en oplagt scoring til Lyngby.
Det er nedenstående parametre, vi skal måle på, når der diskuteres følgestraf på berøvelse af oplagt scoringsmulighed:
Havde Tochis træk været helt ud mod sidelinjen så han nærmest skulle ud og vende mod mål, havde snakken været en anden, men her er tale om et træk, som går i retning ligeud – ca. parallelt med kanten på det lille felt, målfeltet. Det må betragtes som overvejende sandsynligt, at Tochi kunne skære ind i banen og få en friløber mod Lössl, så derfor er det også stærkt arbejde af Jens Maae i vognen at kalde Kehlet ud og anbefale rødt kort.
Straffesparket til Lyngby et kvarter efter er også fuldstændig efter bogen og stærkt dømt af Kehlet. Det er en stadig stigende tendens i spillet, at forsvarsspillerne jerner ind i angrebsspillerne efter der er afsluttet i deres iver på at blokere et skud eller tackle en modspiller, og her rammer Kehlet bullseye med kendelsen trods protester fra FCM.
Resten af kampen blev på cruise control uden store beslutninger for Kehlet, som i 2. halvleg havde en enkelt advarsel til værternes Casper Dani Winther blandt de få bemærkninger fra de sidste 45 minutter.
FC Nordsjælland – Brøndby (søndag)
FCN – Brøndby er aldrig udramatisk, men Morten Krogh var ikke for alvor sat på prøve søndag aften, da FCN tog sin tredje sejr ud af tre mulige via en 3-1 sejr over Vestegnens drenge.
Kampens tre advarsler blev alle uddelt i 2. halvlegs første 10 minutter for tre benspænd af hensynsløs karakter eller hvor en omstilling blev stoppet, og selvom kampen isoleret var udråbt til at være rundens mest spændende og intense opgør, blev det aldrig rigtig intenst for Morten Krogh, som for alvor er ved at køre sig selv i stilling som kronprins efter Jakob Kehlet som Danmarks højest rangerede dommer.
Krogh blev for nylig rykket op i kategori 1, hvor Kehlet også rangerer, men grundet sidstnævntes fremskredne dommer-alder (42) er det Krogh, der kommer til at løbe med de attraktive opgaver dette efterår, hvor Champions League-debut ikke er helt udelukket for den 35-årige jyde.
OB – Viborg (mandag)
Opdateres
