OB – Lyngby (Morten Krogh)
Elitedommergruppen havde ikke taget nogle chancer i det vitale bundbrag i bunden af Superligaen med udpegning af Danmarks #1 i form af Morten Krogh til at lede kampen.
Det var Kroghs blot anden rendyrkede bund6-opgave i hele sæsonen siden OB-Vejle i september, og den slags opgør kan være svære nok at dømme, når man er vant til at dømme på en markant højere hylde.
Krogh gjorde dog en fin indsats, omend jeg synes, starten på kampen var lidt la-la, især med soleklar misset advarsel på Mickelson fra OB på en alt for sen tackling på en Lyngby-spiller – præcis samme situation fik Mikkel Kallesøe fra Randers udvist med dobbeltgult i sidste runde. Det var dog en parentes i den samlede kampafvikling, hvor Krogh var solid som altid.
Randers – Hvidovre (Mads-Kristoffer Kristoffersen)
Vind-eller-forsvind kamp for Hvidovre, hvor 2. halvleg blev et rent vilde vesten foretagende efter meldingen kom om, at Vejle førte i Viborg og begge hold dermed angreb voldsomt for sejren.
Mads-Kristoffer Kristoffersen dømte også sin kun anden bund6-kamp i sæsonen, og eftersom den første i sæsonen var Randers-Viborg i runde 3, kan vi godt rubricere opgøret som Kristoffersens første af slagsen.
Selvom det kun endte med en enkelt advarsel undervejs, var der rigeligt at se til i en meget intens slutfase.
- Straffe eller frispark for holdeforseelse af Kiilerich på Nordli i minut 84?
Kiilerich kommer på mellemhånd mod Randers’ nordmand og må hive i håndbremsen – nærmere betegnet i Nordlis skulderparti. Det bliver et spørgsmål om centimeter, hvorvidt Hvidovre-forsvareren LIGE akkurat når at slippe Nordlis skulder inden nordmanden træder ind i feltet, for det er afgørende i forhold til hvad, der skal dømmes på lige præcis holdeforseelser.
Jeg forstår godt, at kendelsen er snæver, og VAR-dommer Mikkel Redder har næppe fundet vinkler, som gør det muligt at omstøde Kristoffersens oprindelige beslutning, nemlig frispark. Min påstand er dog også, at havde Kristoffersen fløjtet straffe, så havde Redder IKKE kaldt ham til skærmen for at omgøre beslutningen.
- Frispark i opspil Randers’ 3-2 scoring i 90+3?
En forholdsvis speget situation. Frederik Lauenborg er i duel på banens midte med Christian Greko Jakobsen i en duel, hvor det reelt er Randers-spilleren, som er boldførende. Både Greko og Lauenborg går i duel om den løse bold efter Lauenborgs træk, og her planter Lauenborg en størrelse 44 ovenpå Grekos fod, som gør, at HIF-manden går i græsset.
Randers-angrebet fortsætter med 16 boldberøringer og fire afleveringer fra 3 forskellige spillere på i alt 14 sekunder – altsammen noget, der skal tages med i betragtning, når VAR skal dissekere Attacking Possesion Phase (APP) for at vurdere, om der er sket noget kriminelt.
Hvis Randers havde mistet bolden til Hvidovre, derefter generobret den og scoret, havde der ikke været noget at snakke om. Nu skal VAR vurdere, om Hvidovre er blevet taget så meget på sengen, at deres bagkæde var i uorden og ikke kunne nå at organisere sig de 14 sekunder inden frisparket blev begået på banens midte.
Mikkel Redders vurdering er, at det kunne de ikke. Der ER ikke en gylden formular for de her frispark i opspillet, og jeg kan finde adskillige dommere, der IKKE havde valgt at give Hvidovre frisparket her. Især fordi Kristoffersen vitterligt står fire meter fra situationen og ingen mine gør.
Det er ikke en soleklar fejl at annullere målet qua de subjektive holdninger til APP-spørgsmålet, men for mig er det en tynd annullering. Kristoffersens kropssprog er i øvrigt forfærdeligt i forbindelse med annulleringen. Hele Cepheus Park tror, at scoringen står, fordi MKK peger mod midten og løber forvirret ind i cirklen. Det viser sig så, at scoringen er annulleret, da Hvidovre sætter bolden i gang.
- Bold ude ved Hvidovres 2-3 mål i 90+7?
Et Hvidovre-angreb ender med, at Christian Greko Jakobsen går forbi Mads Enggård og lægger et indlæg ind til Mathias Andreasen, som sublimt first-timer bolden i nettet til Hvidovre-sejr. Eller hvad? Linjedommer Martin Markus hæver flaget og markerer, at bolden har været ude til målspark før Greko slår bolden ind.
Jeg er overbevist om, at Markus tager fejl. Han står uoptimalt placeret halvanden meter fra mållinjen, da Greko slår bolden, og de to vinkler, som TV viser, afslører absolut ikke, at bolden skulle have sluppet linjen med de fulde 12 centimeter, der kræves for, at boldens krumning ikke har berøring med det yderste, hvide græsstrå på mållinjen. Derfor tror jeg også, at målet burde være anerkendt.
Til dommer teamets forsvar er alle tre kendelser ufatteligt marginale, og der skal træffes en beslutning på et splitsekund. Der er ikke rygende pistol på nogle af de tre episoder, og derfor kan man heller ikke klandre teamet for nogle af beslutningerne. I alle tre tilfælde kunne man dog være kommet frem til den modsatte kendelse uden nogen form for brok.
Viborg – Vejle (Jørgen Burchardt)
Driftsikker indsats af Burchardt på trods af en intens slutfase, hvor skolelæreren fra Varde måtte op med fem gule kort fra minut 83 og frem. To for usportslig optræden, to for benspænd og en for en albue i ansigtet fra Renato Junior på Raul Albentosa, som for en gangs skyld berettiget kunne ømme sig i græsset. Alle advarsler ramt spot on.
Endnu et kapitel i Wrestling-duellen mellem Raul Albentosa (VB) og Anosike Ementa (VFF). Første eksempel efter et indkast i minut 4, og sådan fortsatte det over en time endnu. Ementa følte sig snydt for frispark i en 2-3 tilfælde, hvor der utvivlsomt var godt fat i ham, men Jørgen Burchardt havde generelt lagt et højt forsætlighedsniveau for nærkontakter, og jeg synes kun, jeg kan komme i tanke om en enkelt duel, hvor et frispark til den lange angriber havde været komplet logisk.
Brøndby – FC København (Jakob Kehlet)
Et af de mest dramatiske derbies i nyere tid fandt sted søndag eftermiddag, naturligvis med den kolossalt store betydning i toppen af rækken mellem ærkefjenderne. Lad os tage et kig på nøglesituationerne.*
- Advarsel til Orri Oskarsson i minut 33
Oskarsson jagter en tværaflevering mod Sean Klaiber og forsøger at blokere, da Brøndby-backen vil sende en lang aflevering fremad banen. Islændingen har løftet støvle og knopperne forrest, og det er for mig en klinkende klar advarsel, da Oskarsson rammer Klaiber efter BIF’eren har sendt den lange bold fremad. Kehlets påtale til islændingen er vag og uden ret stor effekt – et af få undervældende øjeblikke i Kehlets indsats undervejs i kampen.
- Massekonfrontation – rødt kort Retov, gult kort Neestrup i minut 42
Sean Klaiber er medtaget efter en ren duel, hvor han dog slår sig, og i minut 42 kan Brøndby-backen ikke mere. Han sætter sig en meter fra sidelinjen, og det irriterer FCK-cheftræner Jacob Neestrup, som vil ha’ hjemmeholdets spiller til at sætte sig det sidste stykke ud over sidelinjen, så han kan få behandling uden at det kræver et spilstop.
Det får temperamenterne i kog, og da det står allerslemmest til, er der SEKSOGTREDIVE (!!!) aktører samlet indenfor fem gange fem meter af epicenteret for konflikten, heraf NITTEN spillere enten på banen eller som udskiftningsspillere.
Lad os starte med forbrydelserne: Jacob Neestrup skal overhovedet ikke blande sig i, hvorvidt Sean Klaiber har lyst til at sætte sig på banen for at modtage behandling. Gult kort for at optrappe konflikten.
Martin Retov, assistent i BIF, er givetvis henne og påpege det overfor Neestrup med en løftet pegefinger. For såvidt okay og ingen straf. Til gengæld er der kun én vej, da han tager halsgreb på en tililende Elias Jelert: Rødt kort og automatisk to kampes karantæne:
Jelert kommer tililende som spiller nummer to i situationen. Yuito Suzuki er allerede på vej derover, men bliver holdt væk af FCK-assistent Hjalte Nørregaard – i øvrigt ikke på en måde der gør, at vi også skal ha’ fat i rødt kort til FCK-assistenten.
Man kunne have tildelt Jelert en advarsel i situationen, men man kunne også have tildelt 15 advarsler til alle andre 16 spillere, som deltager i konflikten. Ingen af spillerne i situationen agerer fysisk eller åbenlyst provokerende, så derfor er det helt efter bogen, at vi ender med nul advarsler til spillerne.
At Jelert går i græsset efter Retovs berøring er også svært at klandre ham for. Retov begår en forseelse til rødt kort uanset om Jelert var blevet stående, så det er umuligt at straffe “offeret” i situationen, om så Jelert var rullet hele vejen fra midten af banen helt ned til Sydsiden.
Lovprisning af Jakob Sundbergs ageren som 4.dommer i situationen i øvrigt. Fuldkommen sublim ro og overblik hele vejen i gennem.
Vanlerberghe hjernerystelse i minut 62?
Ikke så meget dommerfagligt i forhold til, at det ikke er Kehlets beslutning, hvorvidt Vanlerberghe må spille videre efter en mistænkt alvorlig hovedskade efter et hændeligt sammenstød med gæsternes Denis Vavro. Det er udelukkende lægestaben fra pågældende spillers hold, og hvis Vanlerberghe i det her tilfælde er så konfus, at han bare siger “Jeg vil gerne spille videre”, er der en konflikt mellem sikkerhed og interesse i at vinde kampen, som aldrig burde opstå.
Annulleret straffespark til Brøndby i minut 75
Elias Jelert var ikke færdig med at være i vælten. Et kvarter før tid jagtede han en fremdrivende Sebastian Sebulonsen, og endte med at hægte den norske BIF-forsvarer meget tæt på stregen til straffesparksfeltet.
Jakob Kehlet fløjtede først og brugte derefter et halvt sekund på at bestemme sig: Straffespark til Brøndby.
VAR-dommer Jonas Hansen fandt dog en vinkel, som beviste, at kontakten skete ganske få centimeter udenfor feltet, og derfor flyttede Kehlet forseelsen ud af feltet – til gengæld med advarsel til Jelert til følge, som bringer ham i karantæne mod Midtjylland i midtugen.
Kontaktpunktet er Sebulonsens støvle. Det er ligegyldigt, om hele nordmandens krop hænger indover feltet. Det er specifikt støvlen, der er det målbare punkt her, og derfor har Jonas Hansen og VAR-vognen også styr på, at den korrekte kendelse er et frispark.
Straffespark og massekonfrontation i minut 99
FCK truer i dybden, og Jordan Larsson laver en tværaflevering ind mod en fremadstormende Viktor Claesson. Brøndbys Kevin Tshiembe strækker sig for at forsøge at blokere en eventuel afslutning, men træder ned på Claessons ankel efter svenskeren har afsluttet i sidenettet.
Forseelsen fanges ikke af Kehlet i selve øjeblikket, og efterfølgende bryder helvede løs, da Claesson forsøger at komme ind på banen igen mens han signalerer, at han er skadet.
Svenskeren kommer dog aldrig ind på banen inden han bliver godt og grundigt fjernet af BIF-keeper Patrick Pentz, som med et ægte Dørmand-På-Crazy-Daisy tag lige får skubbet Claesson en snes centimeter tilbage.
Det ender med en konfrontation mellem Rasmus Falk og Jordan Larsson fra FCK og Kevin Tshiembe fra BIF som den helt store aggressor. BIF-forsvareren får både taget halsgreb på Rasmus Falk og rent faktisk slået sin egen holdkammerat i Sebastian Sebulonsen, og imens VAR checker det potentielle straffespark begået af Tshiembe, får Kehlet besked fra linjedommer Deniz Yurdakul om, at Tshiembe fuldstændig efter bogen skal udvises for voldsom adfærd.
Tshiembes straffespark på Claesson er som minimum til gult kort for hensynsløsheden. Viljen til at spille bolden er tilstede og muligheden ligeså, ligesom kontakten godt nok skaber et grimt vrid i Claessons fod, men ikke er over ankelhøjde.
Havde Tshiembe først gået gult kort for straffesparket og derefter rødt kort for voldsom adfærd, var det endt med tre spilledages karantæne til Tshiembe, som var i karantænefare ved en forseelse til seks point i forvejen. Det er ikke en opgave for VAR at sørge for, i hvilken rækkefølge kortene bliver givet, og jeg tror heller ikke, at en dommerbedømmer vil dadle Kehlet for ikke at give Tshiembe gult inden han får rødt kort. BIF-stopperen kan dog prise sig heldig over, at han slipper med to dages karantæne for sin nedsmeltning.
I situationen blev der også givet gule kort til Patrick Pentz og Rasmus Falk for massekonfrontation – helt efter bogen.
Kevin Diks scorer på et usædvanligt slattent sparket straffespark, og stiller sig derefter ned foran Sydsiden med strakte arme i vejret.
Jeg er med på, at lir og “banter” hører et derby til, men Fodboldloven er ret specifik i forhold til netop den slags scoringsjubel. Noget andet er selvfølgelig, hvis man løber forbi modstandernes fans med en tyssende finger foran munden eller laver Cristiano Ronaldos klassiske “Calma calma” bevægelse.
Her er der tale om, at Diks stiller sig ned i 3-4 sekunder lige foran hjemmeholdets mest inkarnerede fans og jubler lige op i ansigtet på dem.
Jeg respekterer, at “kampen er slut” med scoringen til 3-1, og i dommerkredse spørges der ofte “har kampen brug for det kort”. Nej, det er ikke bydende nødvendigt at give Diks gult kort nummer to og dermed rødt – jeg postulerer bare, at INGEN kunne have indvendt noget, hvis Kehlet havde gjort det. Den manglende fingerspidsfornemmelse i situationen ville kun kunne vendes én vej; hollandske Diks.
Tillægstid 2. halvleg?
Der var lagt otte minutter til oprindeligt i 2. halvleg, men der spilles reelt 12:45 over tid. De otte oprindelige minutter virker efter bogen efter Vanlerberghe-sammenstød, Vanlerberghe-udskiftning, Elyounoussi-behandling, VAR-check på straffespark med Jelert/Sebulonsen og tre udskiftningssekvenser, hvoraf den ene var en voldsom en af slagsen med SEKS udskiftninger på samme tid i minut 86.
De første 6:45 af tillægstiden er der ingen spilstop af betydning, og det er først da Kehlet fløjter af i forbindelse med Tshiembe – Claesson situationen, at vi får spilstop af betydning. Det er til gengæld også et gedigent et af slagsen, hvor Diks sparker lige under 5 minutter efter Kehlets spilstop. Brøndby sparker i gang i 12:30, og kampen fløjtes af 15 sekunder efter.
For mig er der ingen grund til at brokke sig over manglende tillægstid. Bevares, vi kunne godt have spillet det ene minut mere, der effektivt manglede af tiden, men kampen er oppe at køre med røde kort og massekonfrontationer, så for mig at se er det kun logisk, at Kehlet fløjter af kort efter.
Summa summarum: Selvom der i bedømmelses-rapporten kommer til at stå, at Kehlet misser et straffespark på Claesson og dømmer et forkert et mod Jelert, var det stadig en ledelsesmæssig voldsomt stærk præstation af Kehlet i hans 12. derby i karrieren i Superliga-regi.
FC Midtjylland – AGF (Jakob Karlsen)
Slagne AGF mod guldjagtende FCM med Jakob Karlsen i spidsen. DBU satser ungt, og Karlsen gjorde en fin figur på MCH Arena i en dog også forholdsvis udramatisk affære.
VAR tjekkede for straffe på Mads Bech Sørensen i det 71. minut, hvor FCM-stopperen blev rykket omkuld af Tobias Bech i forbindelse med et hjørnespark. Selvom det kan virke modløst og konsekvensløst, skal holdeforseelser på de her dødbolde gerne have som direkte konsekvens, at bolden ikke var nået pågældende spiller. I situationen bliver FCM hjørnesparket mere eller mindre slået direkte ind i hænderne på AGF-keeper Peacock-Farrell, og nærmest i samtlige AGF-kampe er det Vilde Vesten-tilstande på dødbolde både offensivt og defensivt. Derfor er det helt efter bogen, at der ikke dømmes straffe til Mads Bech.
FC Nordsjælland – Silkeborg (Lasse Graagaard)
Endnu en ung mand i aktion i form af Lasse Graagaard, som fik lov til at dømme sit første top6-opgør i sæsonen.
Blot 11 frispark i kampen og en enkelt advarsel fortæller da også en historie om en forholdsvis simpel affære, men den enlige advarsel var til gengæld dubiøs.
Ibrahim Osman er i duel i SIF-straffesparksfeltet efter en tvivlsom aktion fra gæsternes Robin Østrøm, og i sin iver efter at nå bolden, strækker den kommende Brighton-spiller sig for at få bolden inden SIF-keeper Nicolai Larsen kommer på den.
For mig har det mere tendens af et sammenstød end af et egentligt frispark til Larsen. Dommer-teknisk kan jeg godt forstå, Graagaard vælger frisparket til SIF-keeperen, som ikke er bevægelsesdygtig efter situationen, men advarslen til Osman er decideret forkert og bør appelleres af FCN-mandskabet desuagtet, at den er irrelevant i forhold til, at Osman skal have mindst to kort mere for at være i karantænefare.
Havde Graagaard ladet spillet køre, er jeg meget tvivlende overfor, hvorvidt VAR-dommer Jens Maae havde kaldt ham til skærmen for at annullere den givne scoring som FCN havde sat i kassen bagefter på den oplagte scoringsmulighed, som opstod til Andreas Schjelderup.
Minuttet efter stikkes en lang bold frem mod selvsamme Osman, som forsøger at kontrollere bolden med brystet, men i stedet har noget, der minder om en bred arm på. Der burde være fløjtet frispark mod ghaneseren, men der er ikke i nærheden af at være gult kort i situationen – noget, som kun gives i tilfælde af at stoppe et lovende angreb (defensivt) eller decideret at forsøge at score med hånden (usportslig opførsel). Osman forsøger ingen af delene her, så der er aldrig tale om en potentiel anden advarsel i den konkrete situation.
