Leanders Lup: Dommer-kommentar til 21. Superliga-runde

En runde uden højdramatik, men også en runde, hvor jeg som fagmand og fodboldfan står irriteret tilbage efter tre episoder.

OB -AaB (fredag)

Fodbold kan dømmes på to måder: Med næsen plantet i regelbogen som den ene, og med en form for forståelse af, hvad det vil sige at spille fodbold på højeste niveau som den anden. Har man været med bare på semiprofessionelt niveau i 1. og 2. division får man hurtigt en fornemmelse af, at spillerne ikke gider dommere, der fløjter det hele i stykker og ikke tillader nogen form for nærkontakt.

Derfor kan vi både se kropskontakter og sågar også holde-forseelser, der er af så svag karakter, at vi ganske enkelt putter dem ind under petitesse-grænsen. Det er helt rigtigt, at der står i fodboldloven, at “at holde en modstander er en forseelse”, men der står også:

Efter min bedste overbevisning var der tale om et bagatelagtigt og tvivlsomt straffespark, da Jeppe Tverskov gik i græsset efter en kort svingom med AaBs Oliver Ross en halv time inde i OB-AaB:

Billed-materialet ser jo kriminelt ud, for jo; Ross har da fat i Tverskov. Min klinkende klare påstand er dog, at det ikke forhindrer Tverskov i på nogen måde at bevæge sig fremad. Til gengæld er Tverskov hamrende snu og lader sig falde let, for videodommerne vil jo kigge på forseelsen og sige “Ross har fat i Tverskov, så vi ser intet decideret forkert i at dømme et straffespark”.

Det er dog milevidt under, hvad der forventes sanktioneret på højeste niveau, men den største synder er ingenlunde dommer Jakob Sundberg for at dømme det bløde, tynde straffespark. Det er Oliver Ross for at være uforsigtig nok til at begå en holdeforseelse i en jævnt ufarlig situation.

FC Midtjylland – Lyngby (søndag)

I Herning blev krisen kun værre for FC Midtjylland, der tabte 1-3 til Lyngby søndag eftermiddag. “Ulvene” var kommet på 1-1 ved Aral Simsir kort inde i 2. halvleg, men kom bagud igen ved Saevar Magnussons anden scoring iminut 79, og tre minutter senere gjorde Junior Brumado så comeback-missionen uligt meget sværere ved at modtage sit andet gule kort på fem minutter.

Første advarsel for et benspænd på Marcel Rømer er helt fair. Et klassisk offensivspiller-frispark, hvor en dribling bliver lidt for lang, og hvor iveren efter at vinde bolden tilbage koster et hensynsløst frispark ved at gå hårdt ind i duellen om den frie bold. Fin og obligatorisk advarsel fra dommer Aydin Uslu.

Fire minutter senere lander Uslu dog rigtig dårligt i forbindelse med en duel, hvor mange dommere ville vælge at fløjte frispark til angriberen. Pascal Gregor både puffer og placerer et løftet knæ i hofteregionen på Junior Brumado, og tre FCM’ere omkring Brumado appellerer for frispark.

Dommer Uslu er dog placeret 15 meter fra situationen i en uhensigtsmæssig placering i midtercirklen, der giver ham en ringe vinkel på situationen. Derfor fløjter han ikke frispark til Brumado. Det gør han dog tre sekunder senere, da brasilianeren forsøger at vinde bolden igen, men ender med at få Pascal Gregor i jorden.

Jeg er ikke læge og kender ikke til Pascal Gregors fysik, men den 185 cm høje midtstopper må have seriøse problemer omkring lænden, hvis han på Brumados angreb med låret føler sig kaldet til at gå i græsset og rulle to en halv omgang. Jeg finder INTET hensynsløst i forseelsen fra Brumado, som skal koste andet gule kort. I øvrigt med en ledelsesmæssigt FORFÆRDELIG procedure fra Uslu, der tidligt trækker det gule kort og som resultat får Brumado, Sviatchenko, Olsson, Isaksen, Simsir og Selmani stående HELT oppe i ansigtet INDEN han har trukket det røde kort.

Jeg tæller ikke færre end OTTE “Go away, gå væk” fra Uslu i sekvensen, og tilbage står man bare med indtrykket; Det er simpelthen dårligt dommerarbejde. Nøjagtigt som det i øvrigt er i minut 89, hvor Uslu er over et halvt minut over at uddele to gule kort til Oliver Sørensen, som tilsyneladende siger et eller andet til den ene linjedommer, og så til Frederik Gytkjær fra Lyngby, der jubler over at have tiltvunget sig et indkast. Absolut INGEN ledelse, bare kasten med kort og en i øvrigt forfærdelig procedure omkring følgestraffene.

Retfærdighedsmæssigt burde FCM appellere Junior Brumados andet gule kort, men det vil være at skylle gebyret på 25.000 kroner ud i lokummet, for Uslu kommer næppe til at erkende, at frisparket ikke var hensynsløst. Dertil er systemet stadigvæk for hylende bims i forhold til, at dommerne skal frikende sig selv.

Horsens – FC København (søndag)

Hvor OBs straffespark mod AaB var i den absolut tynde afdeling, er det svært at finde på undskyldninger for, at Horsens’ Malte Kiilerich undslap at få fløjtet straffespark og direkte rødt kort mod sig, da han både hev, flåede og lavede kontakt i benene på FCKs Viktor Claesson efter en nedfaldsbold.

Udvisningen havde kostet Kiilerich TRE KARANTÆNEDAGE, fordi Kiilerich inden kampen havde 18 karantænepoint og med 30+6 strafpoint, der er taksten for at få direkte rødt kort for berøvelse af opalgt scoringsmulighed, havde passeret karantænegrænserne 19, 36 og 52 point.

Dommer Jens Maae vinkede tydeligt afværgende i en situation, hvor han ellers stod godt placeret på straffesparksfeltets kant, mens Mads-Kristoffer Kristoffersen i VAR-vognen må have haft en eller anden form for teknikvanskeligheder eller andre overnaturlige forklaringer, som har forhindret ham i at kalde et soleklart straffespark til svenskeren.

Når man har set et papirstyndt straffespark blive dømt i Odense fredag, mens et glasklart straffe i Horsens ikke bliver dømt 44 timer senere, er der tale om en af de største irritationsmomenter i fodbold; inkonsekvens fra dommernes side hvad angår den anlagte linje. Dommerne i Superligaen bruger tid hver ENESTE uge på at strømline kendelser og blive enige om “hvad dømmer vi på det her niveau”, og derfor er det til stor irritation, at der er så stor forskel i kendelserne de to steder.

Skud ud til Jakob Kehlet for en fint ledet kamp i Brøndby. Jeg glæder mig til at se Cypern-eksperten Morten Krogh i et højintenst opgør mellem Randers og AGF her mandag aften.