Leanders Lup: Den store Superliga-målmandsanalyse

Benjamin Leander

3. juli 2024 kl. 08:57

| Sidst opdateret:

3. juli 2024 kl. 14:57

---

EM-slutrunden fylder stadig det meste, men Superligaen er ikke mere end to uger væk. Benjamin Leander kigger på et par spændende målmænd at følge i den kommende sæson.

Foto: Ritzau / Alamy Live News

Præmissen

Målmandsanalyse er en svær størrelse og afgjort til den subjektive side. Vi kan måle Prevented Goals, antal Clean Sheets, modtagne afleveringer mm., men hvad med øvrige parametre. Her i analysen har vi udvalgt en række parametre, der uddybes herunder. Der vil i sagens natur være en stor grad af subjektivtet, hvor en normal redning kan opleves som en stor redning af andre.

Målmændenes spil med fødderne er også simplificeret til at omhandle antal modtagne afleveringer og pasningsprocenten. Der er ikke et statistisk parameter hos statistikbanken Wyscout, som yderligere tillader at gå ned i dybden med målmændenes spil med fødderne, så typer som Andreas Hansen i FCN vil formentlig blive fremhævet mere detaljeret og positivt i spillet med fødderne med andre statistikkilder tilgængelige.

De øvrige parametre:

Nemme redninger

En åbenlys nem redning, hvor målmanden ikke skal foretage sig andet end at gribe bolden eller lave nogen øvrig form for udfald. Var bolden gået i mål, havde der været tale om et drop af dimensioner.

Almindelige redninger

En redning, hvor målmanden skal lave et udfald, men hvor forventningen også er, at en målmand på Superliga-niveau redder bolden. De fleste langskud placeret ude i siden af målene, vil være at betragte som en almindelig redning.

Store redninger

Redninger, hvor målmanden leverer noget ekstraordinært. Friløbere, store refleksredninger, redninger, hvor målmanden er helt ude i fuld længde og med spidsen af neglene får verfet en bold forbi eller over mål.

Chanceløse mål indkasseret

Mål indkasseret, hvor sidsteskansen er prisgivet enten af dårligt forsvarsspil eller blot af afslutningens kvalitet, som sidder komplet udenfor rækkevidde. Dario Osorios utagelige langskud for FCM mod FCK som et fint eksempel. Også afslutninger helt tæt inde under mål, hvor målmanden ikke kan forvente at reagere på et splitsekund, tæller med over chanceløse mål indkasseret.

Drop/Fejl, som fører til mål

De klassiske målmandsdrop, hvor målmanden står med ansvaret. Kamil Grabaras fumleri mod AGF er oplagt at hive frem, men også Patrick Pentz’ skovtur mod AGF i sidste spillerunde er en fejl, som ikke havde udløst et Brøndby-selvmål, hvis bare sidsteskansen havde passet sit job.

Farlige returbolde afgivet

Returbolde, hvor målmanden taber eller parerer en bold lige ud i feltet med stor fare for, at det ender fatalt. Refleksredninger, hvor målmanden ikke har tid til at kontrollere bolden, tæller ikke med.

Luftdueller med modstander

Bolde i luften, hvor målmanden skal hoppe i duel med en modstander. Typisk på hjørnespark eller øvrige dødbolde. Det tæller altså ikke, hvis en bold slås helt tæt på keeperen, og denne kan hoppe uhindret op at gribe den. Der skal være en modstander, som går efter bolden i umiddelbar nærhed.

Kamil Grabara, FC København

Polakken får meget kritik for niveauet i sin sidste Superliga-sæson, men selvom han undervejs kostede tre mål på personlige fejl (Taber bolden til Franculino i Parken, taber en bold over stregen mod AGF og laver en dårlig aflevering til McKenna i Herning, som ender i mål), er det også værd at bemærke, at Grabara var chanceløs på 13 af de øvrige 35 mål indkasseret i sæsonen – en markant procentandel som også belyser, at rigtig meget af det, der KUNNE gå galt for FCK også GIK galt i løbet af sæsonen.

Det ændrer dog ikke på, at Grabara leverer temmelig ordinære tal – især sammenlignet med sine topholdskolleger fra de øvrige tophold.

Patrick Pentz, Brøndby

Der er glæde på vestegnen over den permanente tilføjelse af Patrick Pentz til truppen, og det forstår man godt, når man kigger på de underliggende parametre for sæsonen. Bundniveauet hos den østrigske sidsteskanse er tårnhøjt, og de to mål i sæsonen, hvor Pentz må tage målene på sin kappe, er voldsom passivitet ved Lyngbys 3-3 scoring i 94. minut i slutningen af november samt i den sidste kamp mod AGF, hvor Pentz er på skovtur og ikke kan forhindre Rasmus Lauritsens selvmål sekunderne efter.

Pentz har et stærkt forsvar foran sig, som gør, at Brøndbys modstandere sjældent kommer i positioner, hvor Pentz skal diske op med store redninger. Overvældende 54% af Pentz’ redninger er decideret lette redninger, hvor Kamil Grabaras tal til sammenligning er nede på 44% nemme redninger.

Jonas Lössl, FC Midtjylland

Lössl var ikke uden ansvar for FCMs mareridtssæson i 2022/23, men formåede sammen med resten af holdet af løfte sig og i sidste ende stå med det danske mesterskab.

I sagens natur spillede Lössl ikke nogen nøglerolle i FCMs mesterskab i forlængelse af, at midtjyderne lukkede rekordhøje 43 mål ind – et rekordhøjt snit på 1,34 pr. kamp som ikke er set højere siden Herfølge blev mestre i år 2000.

Alligevel er det pænt, at Lössl kommer op med 1,7 Prevented Goals og på beskedne 2.300 minutter alligevel disker op med 13 store redninger – tre flere end Kamil Grabara i FCK på næsten 10 timer færre spillet end sin polske kollega. Hver fjerde redning fra Lössl i sæsonen var således en stor en af slagsen – vældig imponerende!

Som den eneste af de fem sammenlignelige målmænd har Lössl heller ikke en eneste fejl eller drop i løbet af sæsonen, og selvom den tidligere landsholdsreserve ikke var lige så chanceløse ved scoringerne som Grabara i FCK, har han over en bred kam præsteret en fin sæson for Ulvene.

Nathan Trott, Vejle

Hvor skal man næsten starte ved FCKs nyerhvervelse Nathan Trott?

Hvis Vejles overlevelse i Superligaen kunne personificeres med et ansigt, havde det utvivlsomt være den engelske målmands-mirakelmager, som forhindrede over ni mål i at gå ind udfra det forventede facit, og diskede op med fuldkommen utrolige ENOGTREDIVE store redninger i sæsonen.

Trotts andel af store redninger beløber sig til 30% – sammenholdt med konkurrenterne Grabara (13%), Pentz (17%), Hansen (17%) og Lössl (25%) et helt uhørt stort tal.

Når Trott blev kaldt så meget i aktion, stiger risikoen for drop, fejl og farlige returbolde også proportionelt. Trotts fire fejl i sæsonen kan koges ned til en fumlebold mod AGF på udebane, som resulterer i et 0-1 nederlag, et langskud mod FCM, som ryger gennem Trotts arme i en kamp, de alligevel tabte med 0-3, et stort koks hjemme mod Viborg, hvor Trott spillede en bold direkte ud til Anosike Ementa, og så endelig en nem returbold mod OB, som dog kun medførte et reduceringsmål til 2-3 i minut 95.

Den megen snak om, at Trott ikke er god med fødderne, virker omsonst at diskutere, især fordi han spillede for Vejle sidste sæson, som alt andet lige brugte sin målmand markant mindre i opbygningen og havde som mål at spille med lange bolde op mod bomstærke German Onugkha i front. Derudover ligger Trotts afleveringsprocent omtrent på niveau med bla. Jonas Lössl.

Andreas Hansen, FC Nordsjælland

FCN havde Superligaens skarpeste defensiv målt på antal mål imod, og keeper Andreas Hansen havde en betydelig aktie i den status med tæt på 5 Prevented Goals og et generelt vældig højt bundniveau.

Hansen er castet perfekt til FCN’ernes spillestil og har Superligaens sikreste sæt målmandsfødder, men også på selve redningsdelen har den tidligere AaB-reserve udviklet sig til en af Superligaens klart bedste, også selvom han rent procentuelt havde 55% nemme redninger i sæsonen.

I voldsomme 45% af tilfældene var Hansen chanceløs på de bolde, som peb i nettet bag ham, og af sæsonens to drop, som medførte scoring, var det ubetydeligt, at han lukkede et mål ind på hjørnespark mod AGF i en 3-1 sejr, mens en skovtur mod FCK på hjemmebane, som gjorde, at Orri Oskarsson kunne trille bolden i tomt mål heller ikke fik betydning i FCNs 2-1 sejr.

Skal man finde et svagt punkt hos Hansen, er det tendens til at flagre i luftduellerne, hvor FCN-keeperen ved flere lejligheder så mangelfuld ud og var helt nede på 65% succesrate i de tilfælde, hvor han var i luftduel med en modstander.

SpilXperten og Viborg FF: Disclaimer