Leanders Lup: Den store Superliga-målmandsanalyse
EM-slutrunden fylder stadig det meste, men Superligaen er ikke mere end to uger væk. Benjamin Leander kigger på et par spændende målmænd at følge i den kommende sæson.


Foto: Ritzau / Alamy Live News
Præmissen
Målmandsanalyse er en svær størrelse og afgjort til den subjektive side. Vi kan måle Prevented Goals, antal Clean Sheets, modtagne afleveringer mm., men hvad med øvrige parametre. Her i analysen har vi udvalgt en række parametre, der uddybes herunder. Der vil i sagens natur være en stor grad af subjektivtet, hvor en normal redning kan opleves som en stor redning af andre.
Målmændenes spil med fødderne er også simplificeret til at omhandle antal modtagne afleveringer og pasningsprocenten. Der er ikke et statistisk parameter hos statistikbanken Wyscout, som yderligere tillader at gå ned i dybden med målmændenes spil med fødderne, så typer som Andreas Hansen i FCN vil formentlig blive fremhævet mere detaljeret og positivt i spillet med fødderne med andre statistikkilder tilgængelige.
De øvrige parametre:
Nemme redninger
En åbenlys nem redning, hvor målmanden ikke skal foretage sig andet end at gribe bolden eller lave nogen øvrig form for udfald. Var bolden gået i mål, havde der været tale om et drop af dimensioner.
Almindelige redninger
En redning, hvor målmanden skal lave et udfald, men hvor forventningen også er, at en målmand på Superliga-niveau redder bolden. De fleste langskud placeret ude i siden af målene, vil være at betragte som en almindelig redning.
Store redninger
Redninger, hvor målmanden leverer noget ekstraordinært. Friløbere, store refleksredninger, redninger, hvor målmanden er helt ude i fuld længde og med spidsen af neglene får verfet en bold forbi eller over mål.
Chanceløse mål indkasseret
Mål indkasseret, hvor sidsteskansen er prisgivet enten af dårligt forsvarsspil eller blot af afslutningens kvalitet, som sidder komplet udenfor rækkevidde. Dario Osorios utagelige langskud for FCM mod FCK som et fint eksempel. Også afslutninger helt tæt inde under mål, hvor målmanden ikke kan forvente at reagere på et splitsekund, tæller med over chanceløse mål indkasseret.
Drop/Fejl, som fører til mål
De klassiske målmandsdrop, hvor målmanden står med ansvaret. Kamil Grabaras fumleri mod AGF er oplagt at hive frem, men også Patrick Pentz’ skovtur mod AGF i sidste spillerunde er en fejl, som ikke havde udløst et Brøndby-selvmål, hvis bare sidsteskansen havde passet sit job.
Farlige returbolde afgivet
Returbolde, hvor målmanden taber eller parerer en bold lige ud i feltet med stor fare for, at det ender fatalt. Refleksredninger, hvor målmanden ikke har tid til at kontrollere bolden, tæller ikke med.
Luftdueller med modstander
Bolde i luften, hvor målmanden skal hoppe i duel med en modstander. Typisk på hjørnespark eller øvrige dødbolde. Det tæller altså ikke, hvis en bold slås helt tæt på keeperen, og denne kan hoppe uhindret op at gribe den. Der skal være en modstander, som går efter bolden i umiddelbar nærhed.
Kamil Grabara, FC København
Polakken får meget kritik for niveauet i sin sidste Superliga-sæson, men selvom han undervejs kostede tre mål på personlige fejl (Taber bolden til Franculino i Parken, taber en bold over stregen mod AGF og laver en dårlig aflevering til McKenna i Herning, som ender i mål), er det også værd at bemærke, at Grabara var chanceløs på 13 af de øvrige 35 mål indkasseret i sæsonen – en markant procentandel som også belyser, at rigtig meget af det, der KUNNE gå galt for FCK også GIK galt i løbet af sæsonen.
Det ændrer dog ikke på, at Grabara leverer temmelig ordinære tal – især sammenlignet med sine topholdskolleger fra de øvrige tophold.
Kamil Grabara | FC København |
---|---|
PARAMETRE | ANTAL |
SPILLETID I MINUTTER | 2.880 |
MÅL INDKASSERET | 38 |
MÅL INDKASSERET PR. 90. MIN. | 1.19 |
STRAFFESPARK SCORET/REDDET | 0/1 |
PREVENTED GOALS | 3.83+ |
CLEAN SHEETS HOLDT | 10 |
REDNINGER PR. CLEANSHEET | 2.1 |
NEMME REDNINGER | 34 |
ALMINDELIGE REDNINGER | 33 |
STORE REDNINGER (FRILØBERE, REFLEKS) | 10 |
CHANCELØSE MÅL INDKASSERET | 13 |
CHANCELØSE MÅL INDKASSERET I % | 34% |
DROP/FEJL SOM FØRER TIL MÅL | 3 |
FARLIGE RETURBOLDE AFGIVET | 5 |
RETURBOLDE PARERET TIL HJØRNE | 20 |
LUFTDUELLER MED MODSTANDER | 15 |
LUFTDUELLER VUNDET I % | 73% |
PASNINGER MODTAGET PR. KAMP | 15.8 |
AFLEVERINGSPROCENT | 88.4% |
Patrick Pentz, Brøndby
Der er glæde på vestegnen over den permanente tilføjelse af Patrick Pentz til truppen, og det forstår man godt, når man kigger på de underliggende parametre for sæsonen. Bundniveauet hos den østrigske sidsteskanse er tårnhøjt, og de to mål i sæsonen, hvor Pentz må tage målene på sin kappe, er voldsom passivitet ved Lyngbys 3-3 scoring i 94. minut i slutningen af november samt i den sidste kamp mod AGF, hvor Pentz er på skovtur og ikke kan forhindre Rasmus Lauritsens selvmål sekunderne efter.
Pentz har et stærkt forsvar foran sig, som gør, at Brøndbys modstandere sjældent kommer i positioner, hvor Pentz skal diske op med store redninger. Overvældende 54% af Pentz’ redninger er decideret lette redninger, hvor Kamil Grabaras tal til sammenligning er nede på 44% nemme redninger.
Til gengæld er Pentz sikkerheden selv i luften, hvor østrigeren trods sin relativt beskedne højde ikke viser nævneværdig svaghed i sine direkte dueller med modstanderne, og derudover også er forudseende og hurtigt reagerende på bolde i stort set hele feltet.
Ligeledes en vigtig del i Brøndbys opbyggende spil, hvor han med næsten 20 modtagne afleveringer pr. kamp
Patrick Pentz | Brøndby IF |
---|---|
PARAMETRE | ANTAL |
SPILLETID I MINUTTER | 2.430 |
MÅL INDKASSERET | 29 |
MÅL INDKASSERET PR. 90. MIN. | 1.07 |
STRAFFESPARK SCORET/REDDET | 2/2 |
PREVENTED GOALS | 3.45+ |
CLEAN SHEETS HOLDT | 10 |
REDNINGER PR. CLEANSHEET | 2.8 |
NEMME REDNINGER | 42 |
ALMINDELIGE REDNINGER | 23 |
STORE REDNINGER (FRILØBERE, REFLEKS) | 13 |
CHANCELØSE MÅL INDKASSERET | 6 |
CHANCELØSE MÅL INDKASSERET I % | 21% |
DROP/FEJL SOM FØRER TIL MÅL | 2 |
FARLIGE RETURBOLDE AFGIVET | 2 |
RETURBOLDE PARERET TIL HJØRNE | 12 |
LUFTDUELLER MED MODSTANDER | 17 |
LUFTDUELLER VUNDET I % | 88% |
PASNINGER MODTAGET PR. KAMP | 19.4 |
AFLEVERINGSPROCENT | 88.9% |
Jonas Lössl, FC Midtjylland
Lössl var ikke uden ansvar for FCMs mareridtssæson i 2022/23, men formåede sammen med resten af holdet af løfte sig og i sidste ende stå med det danske mesterskab.
I sagens natur spillede Lössl ikke nogen nøglerolle i FCMs mesterskab i forlængelse af, at midtjyderne lukkede rekordhøje 43 mål ind – et rekordhøjt snit på 1,34 pr. kamp som ikke er set højere siden Herfølge blev mestre i år 2000.
Alligevel er det pænt, at Lössl kommer op med 1,7 Prevented Goals og på beskedne 2.300 minutter alligevel disker op med 13 store redninger – tre flere end Kamil Grabara i FCK på næsten 10 timer færre spillet end sin polske kollega. Hver fjerde redning fra Lössl i sæsonen var således en stor en af slagsen – vældig imponerende!
Som den eneste af de fem sammenlignelige målmænd har Lössl heller ikke en eneste fejl eller drop i løbet af sæsonen, og selvom den tidligere landsholdsreserve ikke var lige så chanceløse ved scoringerne som Grabara i FCK, har han over en bred kam præsteret en fin sæson for Ulvene.
Jonas Lössl | FC Midtjylland |
---|---|
PARAMETRE | ANTAL |
SPILLETID I MINUTTER | 2.303 |
MÅL INDKASSERET | 34 |
MÅL INDKASSERET PR. 90. MIN. | 1.33 |
STRAFFESPARK SCORET/REDDET | 3/0 |
PREVENTED GOALS | 1.71+ |
CLEAN SHEETS HOLDT | 7 |
REDNINGER PR. CLEANSHEET | 2.2 |
NEMME REDNINGER | 32 |
ALMINDELIGE REDNINGER | 8 |
STORE REDNINGER (FRILØBERE, REFLEKS) | 13 |
CHANCELØSE MÅL INDKASSERET | 8 |
CHANCELØSE MÅL INDKASSERET I % | 26% |
DROP/FEJL SOM FØRER TIL MÅL | 0 |
FARLIGE RETURBOLDE AFGIVET | 2 |
RETURBOLDE PARERET TIL HJØRNE | 5 |
LUFTDUELLER MED MODSTANDER | 23 |
LUFTDUELLER VUNDET I % | 78 |
PASNINGER MODTAGET PR. KAMP | 13.5 |
AFLEVERINGSPROCENT | 82.6% |
Nathan Trott, Vejle
Hvor skal man næsten starte ved FCKs nyerhvervelse Nathan Trott?
Hvis Vejles overlevelse i Superligaen kunne personificeres med et ansigt, havde det utvivlsomt være den engelske målmands-mirakelmager, som forhindrede over ni mål i at gå ind udfra det forventede facit, og diskede op med fuldkommen utrolige ENOGTREDIVE store redninger i sæsonen.
Trotts andel af store redninger beløber sig til 30% – sammenholdt med konkurrenterne Grabara (13%), Pentz (17%), Hansen (17%) og Lössl (25%) et helt uhørt stort tal.
Når Trott blev kaldt så meget i aktion, stiger risikoen for drop, fejl og farlige returbolde også proportionelt. Trotts fire fejl i sæsonen kan koges ned til en fumlebold mod AGF på udebane, som resulterer i et 0-1 nederlag, et langskud mod FCM, som ryger gennem Trotts arme i en kamp, de alligevel tabte med 0-3, et stort koks hjemme mod Viborg, hvor Trott spillede en bold direkte ud til Anosike Ementa, og så endelig en nem returbold mod OB, som dog kun medførte et reduceringsmål til 2-3 i minut 95.
I luften var Trott et decideret monster – nok blev han hjulpet af bla. garderhøje Raul Albentosa i forhold til ikke at skulle nær så meget i aktion som fx Jonas Lössl, men kun en enkelt tabt duel i luften mod en modstander signalerer også enorm styrke fra den 25-årige engelske målmand.
Trott er en fabelagtig shot stopper i målet, men også lidt af en sprællemand, som gav en håndfuld hjørnespark væk, hvor man kunne spekulere i, om det nu også kunne være undgået. FCK lukkede rekordhøje ni mål ind efter hjørnespark i sidste sæson, og her kan man altså vise sig sårbare, hvis man giver samme antal høje hjørnespark væk i den kommende sæson.
Den megen snak om, at Trott ikke er god med fødderne, virker omsonst at diskutere, især fordi han spillede for Vejle sidste sæson, som alt andet lige brugte sin målmand markant mindre i opbygningen og havde som mål at spille med lange bolde op mod bomstærke German Onugkha i front. Derudover ligger Trotts afleveringsprocent omtrent på niveau med bla. Jonas Lössl.
Jonas Lössl | FC Midtjylland |
---|---|
PARAMETRE | ANTAL |
SPILLETID I MINUTTER | 2.790 |
MÅL INDKASSERET | 36 |
MÅL INDKASSERET PR. 90. MIN. | 1.16 |
STRAFFESPARK SCORET/REDDET | 4/2 |
PREVENTED GOALS | 9.45+ |
CLEAN SHEETS HOLDT | 8 |
REDNINGER PR. CLEANSHEET | 3.1 |
NEMME REDNINGER | 35 |
ALMINDELIGE REDNINGER | 38 |
STORE REDNINGER (FRILØBERE, REFLEKS) | 31 |
CHANCELØSE MÅL INDKASSERET | 16 |
CHANCELØSE MÅL INDKASSERET I % | 44% |
DROP/FEJL SOM FØRER TIL MÅL | 4 |
FARLIGE RETURBOLDE AFGIVET | 5 |
RETURBOLDE PARERET TIL HJØRNE | 31 |
LUFTDUELLER MED MODSTANDER | 18 |
LUFTDUELLER VUNDET I % | 94% |
PASNINGER MODTAGET PR. KAMP | 14.4 |
AFLEVERINGSPROCENT | 81% |
Andreas Hansen, FC Nordsjælland
FCN havde Superligaens skarpeste defensiv målt på antal mål imod, og keeper Andreas Hansen havde en betydelig aktie i den status med tæt på 5 Prevented Goals og et generelt vældig højt bundniveau.
Hansen er castet perfekt til FCN’ernes spillestil og har Superligaens sikreste sæt målmandsfødder, men også på selve redningsdelen har den tidligere AaB-reserve udviklet sig til en af Superligaens klart bedste, også selvom han rent procentuelt havde 55% nemme redninger i sæsonen.
I voldsomme 45% af tilfældene var Hansen chanceløs på de bolde, som peb i nettet bag ham, og af sæsonens to drop, som medførte scoring, var det ubetydeligt, at han lukkede et mål ind på hjørnespark mod AGF i en 3-1 sejr, mens en skovtur mod FCK på hjemmebane, som gjorde, at Orri Oskarsson kunne trille bolden i tomt mål heller ikke fik betydning i FCNs 2-1 sejr.
Skal man finde et svagt punkt hos Hansen, er det tendens til at flagre i luftduellerne, hvor FCN-keeperen ved flere lejligheder så mangelfuld ud og var helt nede på 65% succesrate i de tilfælde, hvor han var i luftduel med en modstander.
Jonas Lössl | FC Midtjylland |
---|---|
PARAMETRE | ANTAL |
SPILLETID I MINUTTER | 2.610 |
MÅL INDKASSERET | 31 |
MÅL INDKASSERET PR. 90. MIN. | 1.07 |
STRAFFESPARK SCORET/REDDET | 3/0 |
PREVENTED GOALS | 4.81+ |
CLEAN SHEETS HOLDT | 7 |
REDNINGER PR. CLEANSHEET | 2.5 |
NEMME REDNINGER | 36 |
ALMINDELIGE REDNINGER | 19 |
STORE REDNINGER (FRILØBERE, REFLEKS) | 11 |
CHANCELØSE MÅL INDKASSERET | 14 |
CHANCELØSE MÅL INDKASSERET I % | 45% |
DROP/FEJL SOM FØRER TIL MÅL | 2 |
FARLIGE RETURBOLDE AFGIVET | 1 |
RETURBOLDE PARERET TIL HJØRNE | 16 |
LUFTDUELLER MED MODSTANDER | 17 |
LUFTDUELLER VUNDET I % | 65% |
PASNINGER MODTAGET PR. KAMP | 24.2 |
AFLEVERINGSPROCENT | 96% |
SpilXperten og Viborg FF: Disclaimer